Denne test viser, at Mac Mini M1 er et godt køb, selv hvis du er Windows-bruger. Men investeringen kan vise sig at blive endnu bedre inden for blot få måneder.
Denne test viser, at Mac Mini M1 er et godt køb, selv hvis du er Windows-bruger. Men investeringen kan vise sig at blive endnu bedre inden for blot få måneder.Apple afslørede for et par år siden, at der var omtrent 100 millioner Mac-brugere i verden. I år kunne folkene bag virtualiseringssoftwaren Parallels så afsløre, at de havde over 7 millioner brugere, der primært bruger softwaren til at køre Windows inde i selve MacOS.
Det er næppe helt ved siden af (selv om det er svært at finde konkret statistik på det) at anslå, at der er mindst et tilsvarende antal mennesker, der kører Windows på en Mac via Boot Camp, siden denne dualboot-mulighed følger gratis med en Intel-baseret Mac.
Dertil kommer de folk, der kører Windows på en Mac via en anden virtualiseringssoftware, såsom VMware Fusion eller ”oversætter”-emulatorer som CrossOver.
Skal man give et slag på tasken, er der således nok et sted mellem 15 og 20 millioner Mac-brugere, der har også har en Windows-installation ombord på deres maskine. Altså mellem 15 og 20%, eller op mod hver femte Mac-bruger.
Det er alligevel ikke småting. Og derfor var der også mange, der blev nervøse, da Apple annoncerede, at de ville droppe Intel og lave deres egne chips, sådan som de gjorde det før 2006.
Da de første maskiner med Apple Silicon så blev introduceret, var der endnu mere skræk at spore, for Apple fortalte samtidigt, at virtualiseringssoftware som Parallels og VMware Fusion ikke ville virke på dem. I hvert fald ikke i forhold til at køre Intel-baserede, virtuelle maskiner. Apple ville inkludere softwaren Rosetta 2 til at køre apps udviklet til Intel-baserede Macs, men de førnævnte virtualiseringsprogrammer ville ikke fungere.
Det så med andre ord ud til at det var slut med at køre Windows på en Mac, i hvert fald i første omgang. Det ville kræve nye versioner af virtualiserings-programmerne og ikke mindst Windows, der var udviklet specifikt til ARM, og det så umiddelbart ud til at have lange udsigter.
Microsoft har forstået budskabet og annoncerede allerede sidste år Surface Pro X, en ARM-baseret tablet med en tilsvarende ARM-baseret Windows ombord. ARM-udgaven af Windows har dog imidlertid det problem, at den ikke kan køre 64-bit-programmer udviklet til Intel-platformen, og at den generelt er ustabil og lavtydende, hvis man skal stole på anmeldelserne. Udsigterne for folk, der foretrækker det bedste fra de to dominerende computerverdener, var dystre.
Men så skete der noget.
Det lykkedes alligevel – i stor stil
Apple markedsfører netop M1-maskinerne på at de er hurtige og har masser af overskydende computerkraft, hvilket har ført til et hav af YouTube-videoer, hvor folk sammenligner M1-Macs med andre maskiner, inklusive hundedyre Mac Pros.
Det var da undertegnede så sådan en video, at det begyndte at gå op for mig, hvad der var i gang med at ske. I videoen blev den billigste Mac Mini M1 sammenlignet med en nyere Mac Pro, der er 10 gange så dyr.
Brugssituationen var videoredigering, og konklusionen var, at Mac Mini’en naturligvis ikke kunne hamle op med Mac Pro’en, men at det var overraskende tæt på. Mini’en med M1-chippen kunne håndtere 80-90% af den videoredigering, som Pro’en kunne…men til en tiendedel af prisen.
Så begyndte der at dukke videoer op på YouTube af folk, der kørte Windows-apps på Apple Silicon M1-baserede maskiner. Disse apps inkluderede ovenikøbet nogle af de mest krævende kategorier, f.eks. spil. Netop muligheden for at spille Windows-spil blev demonstreret af folkene bag en af oversætter-emulatorerne, CrossOver.
Det var altså langt fra umuligt at køre Windows-apps på M1-Macs. Tværtimod fik M1-chippen emulator-softwaren til at køre så ekstremt hurtigt, at det pludselig blev realistisk at køre Windows-emulationer, der tidligere var alt for langsomme på alle andre Macs end de hurtigste og dyreste. Og det vel at mærke med emulationssoftware, der ikke engang var færdigudviklet endnu.
Et spørgsmål borede sig ind i min hjerne, og jeg havde svært ved at få det ud igen: Hvad nu, hvis M1-chippen er så hurtig, at den kan køre Windows lige så godt som en PC, men blot virtuelt?
Spørgsmålet var specielt interessant, fordi jeg hører til blandt de folk, der både bruger Mac og Windows. Som så mange andre bruger jeg i embeds medfør (i mit ikke-Recordere-relaterede job som forsker og underviser) programmer og Office-plugins, der ikke kører på Mac.
Dertil kommer, at jeg har brug for at køre den bedste og mest effektive version af Microsoft Office, og den findes altså p.t. på Windows. Men når det gælder den produktion af musik og video, som jeg stadig en sjælden gang imellem foretager på semiprofessionelt niveau, er det MacOS, der vinder.
Men hidtil har jeg kunnet købe mindst to PC’er for de penge, jeg ville skulle betale for en Mac, der er hurtig nok til at køre Windows via virtualiseringssoftware med den ydelse, jeg har brug for. Samtidigt er mit liv for kort til konstant at genstarte for at køre Windows via Boot Camp, hvilket samtidigt forhindrer mig at arbejde i Windows-programmer, mens MacOS står og eksporterer en video.
Løsningen har hidtil været at have en Windows-laptop som den primære arbejdsmaskine og en Mac Mini fra 2012 med masser af RAM og harddiskplads til det kreative (den leverer i øvrigt en overraskende god ydelse, dens alder taget i betragtning).
Men det ville jo være rart, hvis jeg i stedet for at skifte dem begge to ud på et tidspunkt, kunne nøjes med at købe én maskine.
Reddet af Parallels og Microsoft
Med andre ord var jeg topmotiveret til at teste en M1-baseret Mac for at se, om jeg kunne få den til at køre Windows på et acceptabelt niveau – også selv om Apple og Microsoft officielt påstod, at det ikke kunne lade sig gøre lige nu.
Det bidrog ganske meget til min motivation, at de nye M1-maskiner er ret billige. En Mac Mini M1 kan erhverves for 6.199 kroner, hvilket er en hel del billigere end en Intel-baseret Mac Mini, og på niveau med (eller biligere end) stationære PC’er med samme ydelse og tilsvarende, lækkert design.
Det ville være ret tillokkende, hvis jeg kunne købe en lille boks, der både indeholdt en kraftig Mac og en velydende PC for samme pris som en af dem normalt ville koste.
Da maskinen kom hjem på testbænken midt i december, ventede der en del software-roderi. Siden Parallels og VMware Fusion endnu ikke havde lanceret ARM-kompatibel software, og Windows 10 ARM ikke kunne køre de apps, jeg havde brug for, gik jeg i gang med emulatorer som CrossOver, QEMU og UTM.
Sidstnævnte er lavet til iOS, men kører fornuftigt på M1-Macs, fordi Apples iPhones og iPads også er ARM-baserede. Ingen af dem var dog særligt behjælpelige, for en helt normal Windows 10 Home ville simpelthen ikke køre ordentligt og blev ved med at crashe kort efter opstart – hvis den startede overhovedet.
Måske var det de to emulations-niveauer (både Apples Rosetta 2, der emulerer en Intel-baseret Mac og CrossOver, QEMU eller UTM oven i, der emulerer en PC), som Windows 10 ikke havde lyst til at lege med, måske var det noget andet. Det virkede i hvert fald ikke, og efter to dages roderi holdt jeg op med at forsøge. Men ikke fordi, jeg gav op.
Et par dage efter, jeg var gået i gang, blev jeg reddet af Parallels. Folkene bag softwaren lancerede en ”technical preview”-testversion af deres kommende, ARM-baserede software.
Testversionen benytter M1-chippens egen hardware-assisterede virtualisering, er lavet direkte til ARM og behøver altså ikke Rosetta 2. Dermed var et enkelt emulationsniveau fjernet, hvilket naturligvis frigør CPU-kræfter og det burde i princippet bringe mig tættere på målet med at få en Windows 10 til at køre godt og stabilt på en M1-Mac.
Der var bare et lille problem. Den nye Parallels-version kan ikke virtualisere Intel-maskiner, kun ARM-maskiner. Den kan altså godt køre en Linux eller en Windows, hvis disse er lavet til ARM, men ikke, hvis de er lavet til at køre på Intels god, gamle x86-platform. Siden ARM-versionen af Windows ikke kunne køre 64-bits Intel-baserede apps og programmer, var jeg lige vidt.
Men for en sjælden gangs skyld var min timing nogenlunde fornuftig. Det viste sig nemlig, at Microsoft nogenlunde samtidigt havde annonceret en ny version af Windows 10 ARM, der netop var blevet sluppet ud til udviklerne i Windows Insider-testprogrammet. Og sørme, om ikke den kunne køre Intel-baseret Windows-software i 64 bit.
Hvor Parallels havde trukket et emulationsniveau fra, havde Microsoft nu lagt ét til med Intel-emulatoren i denne nye Windows-version. Jeg ville altså muligvis ikke spare nogle CPU-cyklusser, men det var alligevel værd at forsøge at installere ARM-testversionen af Parallels og så lægge den nyeste udgave af Windows 10 ARM ind som virtuel maskine.
Resultaterne var både overraskende og overvældende.
Svært at mærke forskel
Lad mig bare komme med den første delkonklusion her: Den er god nok. Windows 10 ARM kører aldeles fremragende i Parallels på en Mac Mini M1, og leverer en Windows-oplevelse, der er lige så hurtig og glat som på en Intel-PC.
Det er ret svært at mærke forskel, og det kunne man ikke ligefrem sige om Parallels eller andre virtualiseringsprogrammers Windows-ydelse på Intel-baserede Macs i en menneskelig prisklasse.
De sidstnævnte var ofte tunge at danse med, men det kan man ikke sige om f.eks. Office på Parallels/Windows 10 ARM. Det kunne lige så godt være en Windows-PC.
Eller næsten. Rent ydelsesmæssigt kører selve Windows og Office næsten perfekt, men det er langt fra alle apps, der har lyst til at lege med preview-versionen af Windows 10 ARM og dens Intel-emulation.
Under testen ville Adobe Creative Cloud for eksempel kun installere programmer, der kører på ARM. Adobe er tilsyneladende i gang med at opdatere alle deres store software-pakker som Photoshop, Premiere, Illustrator, xD og så videre, men foreløbig er det kun Lightroom, der er officielt lanceret til Windows 10 ARM, samt en beta-version af Photoshop.
Sidstnævnte viser dog, hvad potentialet er. På nedenstående video kan du se, hvor hurtigt Photoshop starter op i Windows 10 ARM. Det er længe siden, jeg personligt har set Photoshop starte så hurtigt, selv på Intel-baserede PC’er.
Der er da helt sikkert PC’er derude, der kan køre Photoshop med så meget power. Men kan de erhverves i en lille boks, der også indeholder en Mac formedelst 6.199 kroner? Når de virkeligt krævende programmer som f.eks. Premiere bliver klar til ARM, skal det blive spændende at se, hvor hurtigt de kører i forhold til PC’er i samme prisklasse.
Undertegnede er ikke den helt store gamer, så jeg havde ikke mulighed for dybtgående at teste, hvor godt Parallels/Windows 10 ARM-kombinationen afvikler spil.
Men jeg kan henvise til denne video, hvor konklusionen også er, at der er flere spil, der ikke vil åbne, fordi de ikke understøtter ARM. Men de, der kan (f.eks. ’Halo: Reach’), kører fornuftigt, så længe alle indstillinger bliver sat til laveste ydelseskrav.
YouTuberen Andrew Tsai anbefaler derudover, at man holder sig til DirectX 9, hvis spillet kan understøtte det, for den synes at køre bedre end DirectX 11, og DirectX 12 understøttes slet ikke endnu.
Der findes allerede en liste over spil, der kører på platformen, enten via denne opsætning i Parallels eller via CrossOver. (Se i øvrigt nederst i artiklen for YouTube-videoer, der viser dig hvordan du sætter din Mac Mini M1 op med Parallels og Windows 10 ARM på samme måde som i denne test).
Giv mig en GPU!
Den store hurdle ved spil i denne sammenhæng er naturligvis det manglende grafikkort. Her mener jeg ikke, at Mac Mini M1 kører med integreret grafikkort i stedet for en diskret GPU, men derimod, at Parallels er nødt til at skabe en virtuel GPU med software, fordi den ikke har direkte adgang til at benytte M1-chippens integrerede GPU og den RAM, der f.eks. er dedikeret til den.
Med tiden kan dette formentlig løses, men for nuværende skal der bruges CPU-kræfter og system-RAM på at køre grafikken. Det koster naturligvis på resten af ydelsen og sætter naturlige grænser for, hvad der kan lade sig gøre.
Et af de steder, hvor det ville kunne mærkes for Recordere-læsere, er formentlig, når det gælder efterbehandling af videomateriale. Encoding af video går absolut en hel del hurtigere, når der er en dedikeret GPU til at tage fra, eller når en Windows-PC med en integreret Intel-grafikchip kan slå hardware-acceleration til og sætte turbo på processen. Med Parallels/Windows 10 ARM-kombinationen er der (foreløbig) kun den rå ydelse fra M1-chippen at gøre godt med.
Men her kommer det overraskende og overvældende element, jeg nævnte tidligere. For selv med alle disse forbehold, leverer Parallels/Windows 10 ARM-kombinationen stadig mere end fornuftigt.
Jeg testede for eksempel, hvordan den håndterer at konvertere en 51 minutters, 8GB stor HEVC-videofil i 4K/2160p-opløsning med 5.1 EAC3-lyd, en framerate på 23.9 fps og en bitrate på 22.005 kbps. Denne videofil blev presset ned til 720p i h.264 og en bitrate på 887 kbps med to kanalers stereolyd i 44.1 kHz.
Jeg brugte (den Intel-baserede) AVC – Any Video Converter og kørte processen samtidigt på både Parallels/Windows 10 ARM på Mac Mini M1 og min normale arbejdslaptop, som er en Lenovo Yoga C930, der udkom for to år siden. Laptoppen har ”kun” 8. generations Intel-chips, siden den er fra 2018, men det er til gengæld en core i7-model med 16GB RAM, det maksimale, den kan fås med. Selv om 11. generation af Intels Core-CPU’er er lanceret, er det stadig kun generation 10, der primært fylder butikshylderne lige nu. Og efter som laptop-CPU’erne fra Intel sprang generation 9 over, er det ikke helt ved siden af at bruge Yoga’en som sammenligningsgrundlag. Den har i øvrigt integreret GPU i form af Intel UHD 620, men for at sammenligne så præcist som muligt, slog jeg hardwareacceleration på denne fra.
Begge maskiner var derudover sat op til at levere så meget CPU-power som muligt, hvilket f.eks. betød at Parallels havde fået syv af Mac’ens otte kerner at råde over, og 6GB RAM. Parallels anbefaler faktisk, at man bruger mindre, og at dette skulle forbedre ydelsen. Jeg prøvede dog begge dele, og når det gælder den her type videobehandling var der ikke tale om ”less is more”, men ”more is more”.
Fem minutters forskel
Resultatet var, at Yogaen kom i mål efter 73 minutter og Mini’en efter 78 minutter. Jeg prøvede derefter igen med hardware-acceleration slået til på Yogaen, men det trak kun et par minutter fra. Der var altså kun fem minutters forskel på de to maskiner, til trods for at Yogaen har 10GB mere RAM at råde over og ikke skal levere hele grafikkort-ydelsen i form af software.
Parallels på Mac’en er naturligvis godt hjulpet af at have syv kerner til rådighed modsat de fire på Yoga’en, men her skal man huske, at M1-chippen kun har fire højtydende kerner. De fire andre er lavtydende, strømeffektive kerner, så det er spørgsmålet, hvor meget betydning det har, at de Parallels fik lov at bruge de sidste tre kerner.
Yogaens Intel-chip kan derudover køre fire gange så hurtigt som M1-chippen med Turbo Boost, der får Yogaen op på 4GHz. Selv uden Turbo Boost er Yoga-CPU’en sat til at køre ved 1,8GHz, altså næsten dobbelt så hurtigt som M1. Man skal naturligvis også hele tiden huske, at Mac’en altså kører to virtualiseringslag under processen (MacOS ARM til Windows ARM / Windows ARM til Windows Intel), mens Yogaen kan arbejde direkte med sin Intel-CPU.
Jeg vil derfor vove den påstand, at Parallels/Windows 10 ARM-kombinationen i denne sammenhæng er sammenlignelig med Yogaen, til trods for fem minutters forskel i processen. Med andre ord kan Mac Mini M1 via software gøre det ud for, hvad der var en bærbar PC-topmodel i efteråret 2018. Forestil dig nu, at vi havde kunnet tage Intel-emulationslaget ud og at der fandtes en ARM-version af Any Video Converter. Så havde Mac’en formentlig overhalet Yogaen.
Løber fra dyrere Windows-computere
Dette blev bekræftet, da jeg kørte både Parallels/Windows 10 ARM og Yogaen igennem Geekbench 5 for at få en nogenlunde fornuftig, generel benchmark-score.
Yogaen opnåede en multicore-score på 3152. Det svarer nogenlunde til, hvad en 10. generations Core i5 fra 10. generation, som den, der sidder i rigtig mange laptops ude i butikkerne.
Men nu er Mac Mini jo en stationær PC, så det er måske bedre at sammenligne med en sådan, også prismæssigt. Et hurtigt opslag på Elgigantens website viser for eksempel, at du kan købe en stationær MSI gaming-pc med Intel Core i5-10400F, 8GB RAM, 512 GB SSD og et NVIDIA GeForce GTX 1660 Super-grafikkort. Denne maskine har en Geekbench-score på 4994 og koster 7.999 kroner.
Men Parallels/Windows 10 ARM-kombinationen opnåede en Geekbench-score på 6026. Altså næsten dobbelt så meget som Yogaen og de fleste laptops i den højere mellemklasse og 20% hurtigere end en maskine, der 1.700 kroner dyrere og har et dedikeret grafikkort.
Og det opnår Mac Mini’en vel at mærke, mens den kører to emulationslag og software, der slet ikke er færdig. Forestil dig, hvad den kommer til at kunne, når alle apps og programmer findes i ARM-versioner, og det ene emulationslag bortfalder.
Læg dertil, hvordan det ser ud, når både Parallels ARM og Windows 10 ARM er færdigudviklede. At det kan lade sig gøre at køre Windows 10 ARM fornuftigt på Mac Mini 10 understreges også af, at Mini’ens Geekbench 5-score, testet som helt almindelig Mac, var 7705. Mini’en kan altså dedikere langt størstedelen af sin ydelse til Windows, hvis du sætter den rigtigt op (Se hvordan i videoerne herunder).
Konklusion: Der står ARM på fremtiden
Lige siden jeg gik i gang med denne artikel har jeg kun åbnet min Windows-laptop for at køre de ovenstående tests på den. Resten af tiden har jeg brugt Parallels/Windows 10-kombinationen på min Mac, i et vindue, der fylder det meste af skærmen.
Jeg fanger konstant mig selv i at glemme, at jeg arbejder på en Mac, indtil en tastaturgenvej eller lignende minder mig om det. Det sker ikke sjældent, at jeg forsøger at køre musen ud på en anden del af skærmen, fordi min hjerne automatisk tror, hele skærmen er et Windows-skrivebord – indtil jeg kommer i tanke om at jeg skal bruge CTRL+ALT-tasterne for at frigøre markøren fra Parallels og sende den tilbage på MacOS-desktoppen.
Så kan en Mac Mini med Parallels og Windows 10 ARM erstatte en separat Windows-maskine? Svaret er ja, uden tøven. Men det kommer naturligvis an på, hvad man bruger sin PC til. Den her beskrevne løsning kan ikke erstatte en hardcore gaming-PC. For nuværende er grafikløsningen simpelthen for svag.
Men til kodning, tunge statistikberegninger eller andre CPU-krævende aktiviteter viser både de praktiske forsøg og benchmark-tallene i denne test, at den ovenstående konfiguration kan yde cirka som en nutidig Windows-maskine.
I eksemplet med MSI-maskinen ovenfor betaler du 1.700 kroner ekstra for 256GB mere harddiskplads, et dedikeret grafikkort og må leve med et stort, klodset og grimt kabinet. Det er en interessant sammenligning, når man tager i betragtning, at du jo ligesom får en Mac oven i hatten, hvis du vælger at købe en Mac Mini M1 til dit Windows-brug.
Hvis man leder længe nok, kan man sikkert finde en Windows-PC, der er lige så lækker i designet som en Mac Mini, som koster det samme og har en tilsvarende ydelse. Den vil givetvis have enten et integreret grafikkort fra Intel eller et dedikeret grafikkort og kunne køre spil mere effektivt. Den vil også kunne bruges med stort set alle apps nu og her, modsat ARM-platformen, hvor der stadig er apps og programmer, der er i venteposition.
Men ovenstående handler også om, hvad der er i vente for Windows på Apple Silicon. Der er simpelthen så meget smæk på de processorer, at de selv med virtualisering ser ud til at kunne løbe tre gange rundt om en Intel-chip, før sidstnævnte overhovedet har sat én fod foran den anden.
Vi står foran en situation, hvor softwareproducenter og spiludbydere formentlig vil begynde at tilbyde ARM-kompatibel software, fordi der simpelthen kommer flere og flere ARM-maskiner derude. Microsoft ville næppe være sprunget på denne vogn, hvis de ikke troede at Windows havde en fremtid efter Intel og ud over 20% af Apple-brugerne.
Det giver naturligvis også mening, at smartphones og computere kører på samme arkitektur, så apps kan blive platform-universelle på samme måde, som både Apple og Microsoft forsøger sig med p.t. Det er næppe heller tilfældigt, at NVIDIA i september lagde over 240 mia. kroner på disken for at købe ARM.
Men det er bare svært at komme uden om værdi-for-pengene-argumentet her, hvis du ikke er hardcore gamer eller af andre grunde har behov for et dedikeret grafikkort.
Når først softwaren er på plads, giver Mac Mini M1 dig både en højtydende Mac og en kraftig Windows-PC i samme, lækre boks, for færre penge end du skal betale for en stationær Windows-PC med tilsvarende CPU-kræfter.
Hvorvidt den samme udregning holder for laptops, er svært at sige. Men der går rygter om at Apple allerede til sommer vil komme med nye MacBooks, der skruer for hastigheden på Apple Silicon.
Hvis det sker, og Microsoft samtidig får styr på en kommercielt tilgængelig version af Windows 10 ARM, der kan køre nogle flere Intel-baserede programmer, så kan konklusionen være, at MacOS er det bedste sted at køre Windows.
Hvor skørt, det end lyder.
Videoer
Guides til at få Windows 10 til at køre på Macs med M1 chipsset (Apple Silicon)
