Forside * Featured

LG lancerer MiniLED TV under navnet QNED

-

Nu kommer der en ny type LCD-TV på markedet med MiniLED bagbelysning. LG kalder dem for QNED.

MiniLED er det nye sort, eller i hvertfald den teknologi der skal være med til at gøre LCD TV bedre, med en forbedret sort-gengivelse.

Annonce:

Bagbelysningen på TV’et er udskiftet med bitte små lysdioder, deraf navnet MiniLED. Det må ikke forveksles med MicroLED, der er en selvstændig skærmteknologi.

Direkte bagbelysning på LCD TV er ikke noget nyt, men med MiniLED bliver der mulighed for flere og mindre zoner, som vil kunne forbedre oplevelsen af de sorte og mørke områder i billedet. Dette samtidig med at skærmen bliver lysstærk, med en høj lysintensitet til brug for HDR (High Dynamic Range).

 

LG QNED

Der er OLED, QLED og snart også QNED. For det er hvad LG har valgt at kalde deres kommende LCD TV med MiniLED.

LG QNED lanceres officielt på CES-udstillingen i januar. En udstilling der i år vil foregå virtuelt grundet corona-situationen.

Det vil være TV med Quantum Dot og NanoCell teknologi, nu tilføjet MiniLED bagbelysning. Det resulterer i følge LG i TV der hvor lysstyrke og kontrast er langt bedre end konvensionelle LCD TV (Som LED TV). Læg dertil nøjagtig farvegengivelse og 120Hz skærmopdatering.

I de nye MiniLED TV dannes bagbelysningen af bitte små lysdioner. På LG QNED er der op mod 30.000 lysdioder inddelt i næsten 2.500 zoner. Det giver en meget præcis styring af sortgengivelsen.

LG fortæller at der er 10 nye tv-modeller på vej, med både 4K UHD og 8K UHD. Dette i forskellige størrelser op til 86″. Det fremgår ikke hvor mange af dem der er QNED.

QNED er ikke en erstatning for OLED. Det er forskellige skærmteknologier som LG vil udvikle og sælge i parallel.

 

Andre CES nyheder. Se også: CES Tema
Læs mere i vores CES Tema

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.