HIFI & Surround redaktionen prøver her at gøre lidt status på året der gik indenfor musik og film, og de kvalitetsmæssigt suveræne fysiske medier, der bliver mere og mere niche.
Den digitale musik udvikling 2020
For film/musikelskeren, er den digitale udvikling stadig en rodebutik, med mange platforme der ikke “snakker sammen”, svingende kvalitet, manglende credits, tekster, cover art – og endnu værre: svingende udbud.
Kan komme, gå og blive ændret
Man kan heller ikke regne med tilgængeligheden af film & musik, der kan komme og gå i takt med rettigheder udløber eller skifter hænder. Man kan også opleve ændringer, med nye remasters eller ligefrem censur eller det der er værre, når en sang eller film pludselig viser sig ikke at være politisk korrekt nok i nutidens kontekst.
“Det er et af de iboende problemer med streaming musik og film, som fysiske medier bare ikke har. “
Det er et af de iboende problemer med streaming musik og film, som fysiske medier bare ikke har. For de der søger den ultimative AV kvalitet, er der heller ingen konkurrence.
Downloads af High-resolution audio, fysiske medier som CD, SACD, DVD Audio og Bluray Pure Audio er blevet en niche, der dog – netop fordi det er blevet mere niche, – også er blevet bedre og bedre, da nicher har det med at slippe af med for smarte marketingfolk der skal lave hurtige penge, og mere drives frem af en passion for langtids holdbar kvalitet og musikalsk/kunstnerisk fordybelse.
Del dit guld med andre!
Med 20.000 nye tracks på spotify hver dag, har vi i stigende grad brug for bedre musikformidlere i medierne, der kan vise vejen til de få soniske guldklumper der trods alt stadig kommer ud.
Måske 2021 bliver året, hvor vi får radiostationer der fyrer rotations-musikchefen, og sætter musikalsk opdagelse øverst? Tanken falder på en mand som Kim Schumacher der i firserne i bedste sendetid introducerede musik ingen havde hørt før (!!!) på DR Radio. Det er sket før, det kan ske igen! 😉 Indtil da, er recordere.dk HIFI playliste åben for bidrag som du måtte finde. Send dine guldkorn som forslag til redaktionen med et tidal link.
“Tanken falder på en mand som Kim Schumacher der i firserne i bedste sendetid introducerede musik ingen havde hørt før(!!!) på DR Radio. Det er sket før, det kan ske igen! ;-)”
Film & Musik
Disney+ kom til Danmark
..og efter lidt start problemer med login, kan alle danskere nu få adgang til en meget stor del af Disneys katalog fra de sidste 100 år. Her er stærkt kvalitetsindhold fra Pixar, National Geographic, Disneys ikoniske katalog – og meget af det tilmed i fornemme restaureringer hvor filmene aldrig har set bedre ud.
Imponerende er det også at se/høre hvor konsistente disney er indholdsmæssigt og teknisk. Meget indhold er i 4K Dolby Vision HDR, og med “groupwatch” kan vi se film sammen, selvom vi ikke ER sammen. Genialt.
Kvaliteten har det svært
Eneste malurt er, at kvaliteten ikke er der hvor den kunne være. Et par hurtige bluray sammenligninger af “Find Nemo” og “Inside Out” (dansk titel “Inderst inde”) konstaterer at både farver, kompression og især lyden slet ikke er på niveau med de fysiske udgivelser. Ikke i nærheden af.
Vi krydser fingre for, at Disney fortsat også lader guldklumperne udkomme på fysiske medier, så de stadig kan præsenteres som de fortjener, samles på, bevares og krammes af AV fans og samlere.
Men det er fantastisk, at hele familien kan få adgang til nyt og gammelt disney indhold samlet på et sted, og på så mange platforme. Personligt har jeg nydt at se og gense alle pixars formidable kortfilm, disneys tidlige historie, og en masse National Geographic indhold.
“Vi krydser fingre for, at Disney fortsat også lader guldklumperne udkomme på fysiske medier, så de stadig kan præsenteres som de fortjener, samles på, bevares og krammes af AV fans og samlere.”
FILM
2020 var ikke det mest prangende filmår, og var præget af Covid-19 og mangel på originalitet.
Mere lycra-dragt og mere “kogen på suppen”
Vi fik flere superhelte film og mere “kogen på suppen” i de kendte franchises, – men prøver vi at se bort fra disse, var der dog et par AV perler og originale film i mellem der satte barren højere. Her nogle af dem der gjorde mest indtryk på bluray, med links til biojensen.dk hvor muligt.
Lemans 66 (i USA “Ford vs Ferrari”)
Krisen betød også at bag katalogerne blev pudset af. Vi så blandt andet følgende udgivelser på UHD disk
Columbia 4K Collection volume 1
Flash Gordon (klik for trailer)
Er der film vi BURDE have nævnt, som helt uretfærdigt blev glemt? Skriv til os, og vi opdaterer artiklen.
Arrow & Second Sight video udgiver nu også UltraHD Bluray
Der der godt nyt for film-buffs, da de små undergrunds labels Arrow Video og Second Sight også er begyndt at udgive UltraHD Bluray. Formatet er måske på vej til at blive hvad Laserdisk var for film entusiasterne i VHS æraen. Mange af udgivelserne er 70`er, 80`er og 90`er undergrunds klassikere. I den mere kommercielle ende kan i flæng nævnes film som “Dawn of the dead”, “Tremors”, “King of New york”, “Waterworld”, “A fish called wanda”, “Crash”, “Pitch Black”, “Robocop” , “” “Old boy” og mange flere. Det er også her, man kan finde world cinema. Udgivelserne er ofte kærligt og omhyggeligt behandlet med entusiasterne for øje, overført og renoveret flot fra de originale film masters.
Bag kataloger i bedste kvalitet på Kaleidescape
Gode gamle film ses også udkommende i også i en jævn strøm i 4K/HDR / Atmos på Kaleidescape systemet, Senest alle Ringenes herre og Hobbitten.
Musik
TIDAL indhold i Dolby ATMOS
TIDAL tog innovative skridt med lanceringen af Dolby Atmos indhold på platformen. For alle med en Dolby Atmos enabled hjemmebiograf og et Apple TV er dette en spændende måde at høre musik.
Fantastisk når det er lavet godt!
Desværre er det primært drevet af marketingsafdelingerne og i mindre grad kunstnerne i første omgang, (hvilket som bekendt betyder at meget af indholdet er virkelig ringe “upmixes” af katalog indhold). Det ændrer dog ikke ved, at flere opdager mulighederne for nye kunstneriske udtryk, og når kunstnerne selv kommer på banen sker der ting og sager. Et par gode eksempler på showcases vi er faldet over, kunne være Yellos “Point Yello” album, hvor de to tyske lydmageres mangeårige erfaring skinner klart igennem, den mageløse filmkomponist John Williams Vienna koncert. Er du mere til pop, er The Weeknd “after hours” album også fin i Dolby Atmos.
Dolby Digital Plus ATMOS er ikke perfekt
Platformens eneste problem er transmissions formatet Dolby Digital Plus, der benyttes til Dolby Atmos i mange streaming tjenester, fordi det kan presses meget langt ned i båndbredde. Det får et tydeligt negativ påvirkning af lydkvaliteten, der høres ekstra tydeligt når der er tale om musik. Sammenligner man med de samme udgivelser i Dolby TrueHD Atmos føler man sig let berøvet og snydt. Heldigvis er der ikke så mange der ved hvad de går glip af, men man kan håbe at TIDAL vil tilbyde endnu højere kvalitet på ATMOS indhold, som de gør det med stereo. Der burde ikke være noget teknisk til hindring for at kunne levere bedre kvalitet.
Skriv endelig til os, hvis du falder over fantastisk indhold, der er værd at gøre opmærksom på til dine med-entusiaster, så vil vi prøve at lave en månedlig update i 2021!
Warner Music bag katalog kom på TIDAL i high res audio kvalitet.
TIDAL oplevede en 40% stigning i antallet af high-resolution streams, hjulpet godt på vej af Warner Music Group, der udgav millioner af tracks fra deres bagkatalog i MQA formatet, som TIDAL bruger som deres bedste kvalitet. Masser af ikonisk musik fra f.eks Pink Floyd, Kraftwerk, Duran Duran, Madonna, 10,000 Maniacs, Talking Heads, James Taylor, Otis Redding præsenteret rigtig flot. Lad “genopdagelserne” begynde og godt nytår!
Denne artikel er en del af serien: Året der gik
- Året der gik: HIFI – lidt af det bedste og værste
- Året der gik: HJEMMEBIO – lidt af det bedste og værste
- Året der gik: HIFI redaktionens bedste film & musik oplevelser (Denne artikel)