TEST: FYNE F-1.5 bookshelf højttaler

HIFI Review: FYNE F-15 bookshelf højttaler

Morten får en lektion fra uventet kant, da en lille uanseelig højttaler viser ham nye veje til musikalsk nirvana.

Højttaleren der lærte din anmelder noget nyt

Skotske FYNE AUDIO er startet i 2015 af en gruppe af de ledende topfolk fra Tannoy, der efter Tannoy blev solgt til en kapitalfond ønskede at starte for sig selv.  Resultatet er firmaet FYNE baserer sig derfor på mange af de samme ideer der i mange år har været Tannoys kendemærker, herunder brugen af Coaxial enheder.   Fordelene ved coaxial designet er, at man får en meget fin timet “point source” hvilket på papiret burde være en god ting for blandt andet stereoperspektivet og fase.

FYNE finish 

Det første der rammer øjeæblet er et anderledes design og materialer i den absolutte top.  Fra første indtryk er der ingen tvivl om at der finish mæssigt er tale om et produkt i monaco vintage “lystyacht-klassen”, med højglanspoleret ægte valnød-finer med indlæg i burr-valnød.  

Design

Vi må også lige give tid til at dvæle ved designet på FYNE F-1.5..   Som med alt nyt og friskt, skiller designet nok vandene, men din anmelder synes at det er en fantastisk lækker lille sag at tage i øjesyn.  Man får omgående lyst til en chesterfield stol, ild i pejsen og et glas Loch Fyne whiskey nærmest som en primal-reaktion 🙂   

“Man får omgående lyst til en chesterfield stol, ild i pejsen og et glas Loch Fyne whiskey nærmest som en primal-reaktion 🙂 ”     

Jeg har fået medleveret et sæt FYNE FS8 stands til den nette sum af knapt 10.000, der dog ikke er lavet specifikt til F-1.5, men ikke desto mindre komplimenterer dem flot designmæssigt.  Igen i sprødt design og solidt skruet sammen.  Alt i alt summer det hele op til et meget positivt første indtryk af FYNE på det forarbejdnings mæssige.   Jeg tror at man vil sætte pris på den lækkerhed i længden, –  også når man ikke hører musik.  

Den mindste i Familien

Det er første gang jeg personligt stifter bekendtskab med FYNE mærket, så jeg har ingen anelse om hvad der er i vente lydmæssigt.   Importøren kalder dem “super-babyer”, da de er konstrueret på samme høje niveau som mærkets 72 kilos store “flagskibs basse højttaler F1-12”, men i en “snack-size” størrelse hvor flere kan være med, penge og pladsmæssigt.

FYNE F.1.5 modellen som vi har til test, –  er den mindste til dkk 30.000 for et sæt.    Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at en stor del af de penge må ende i den helt igennem perfekte forarbejdning af kabinettet?

På fronten er en presence kontrol drejeknap, der løfter/sænker +/-3dB i området 2.5 – 5.0 KhZ. 

Speciel basrefleks port

Basrefleksporten sidder i bunden med et interessant “cone” system, der skulle eliminere port støj (der er lyden som bevægelsen i den komprimerede luft kan skabe gennem porten der nogen gange resulterer i en form for irriterende resonans)   FYNE kalder det en Basstrax LF diffuser.

Frekvensgang oplyses som 48Hz til 38KHz og følsomheden til 87dB@1m, 8 ohm nominel modstand. 

Første Setup

Jeg spænder i første omgang de små 5” coaxialhøjttalere efter den majestætiske Technics SE-R1 effektforstærker, der i dag er sammen med med en Lyngdorf MP50 pre-amp opsat i stereo konfiguration.  Via AES/EBU indgangen er der tilsluttet en Cocktail Audio X45Pro player loaded med lytte holdets Tidal playlist (klik her) og en masse CD’er.

En højttaler gøres fortræd

For at få en ide om effektiviteten af højttaleren og hvor godt port systemet er, får de med det samme en tur med James Blake – “limit to your love” som med sin sygelige elektroniske subbas “wobble” med det samme afslører port støj eller det der er værre, som f.eks løse delefiltre, forkert monterede enheder, kabler der ligger op af en membran, kabinet resonanser i dybbas området o.s.v. 

FYNE F-1.5 giver overhovedet ingen mislyde fra sig, og port systemet i bunden, den såkaldte “basstrax LF diffuser” beviser at der er noget om snakken,  ved at have et absolut minimum af hørbar port støj.    For nyligt havde jeg et sæt Dali Rubicon LCR inde, og disse havde også en bundmonteret basport, der i kontakt med James Blake virkelig kunne “trække vejret” så det kunne høres.  

Kræver lidt muskler for at yde sit bedste

Det er også nemt straks at konstatere, at der her er tale om en relativt tungt drevet højttaler, da den store SU-R1 forstærker har to kæmpe VU-metre, der arbejder hårdere end normalt ved det samme subjektive lydtryk.  Hvis man gerne vil kunne spille ved et relativt realistisk niveau, –  og der stadig skal være godt med headroom til uhæmmede transienter (de store korte peaks i realistisk lydende musik) , skal der derfor en pæn forstærker til, med mindre de får lidt hjælp fra en subwoofer….. det vender vi tilbage til!

Placering, bas respons og perspektiv

Efter at have motioneret de to små “lanterner” i en uges tid,  hvor jeg har  eksperimenteret meget med forskellige placeringer i mit normale stereo setup, ender jeg i første omgang med at have de to små højtalere stående på standere midt i stuen, og driver dem med effektdelen i den fremragende Marantz Ki-Ruby (testet her) i PWR AMP mode hvor jeg bruger Cocktail Audio X45Pro playeren som preamp (ja, den er blevet min “praktiske gris” som kilde, for den kan nærmest håndtere ALT, læs anmeldelse af lillebroderen her).

Placering har stor betydning FYNE F.1.5

 I modsætning hvad man måske skulle tro, opdager jeg at de små FYNE højttalere faktisk er meget kritiske med placeringen, hvis man vil have det absolut bedste fra dem.   I starten af forholdet, var jeg fokuseret på at få en større bas respons fra de små kabinetter, – og placerede dem derfor op af stuens halvvæg hvor der også står et sæt Technics R1 højttalere.  De store højtalere gav nogle irriterende refleksioner når F-1.5 var placeret i mellem dem.  Derfor stillede jeg F-1.5`erne op alene, dog uden at perspektivet åbnede sig nævneværdigt op.  Jeg var faktisk lidt skuffet, og prøvede derfor at rykke dem helt ud i rummet, hvor man spiller på “den lange led” og med 2-3 meter til væggene.   Her skulle man tro, at de små højttalere ville tabe pusten helt og miste al bas respons, men det var slet ikke tilfældet.  Faktisk var bas definitionen bedre, perspektivet blev kæmpe stort, stemmer står med en fornem balance, og højttalerne spiller simpelthen meget mere frit og løssluppent.   Forskellen var så stor at jeg fik kuldegysninger og tænkte “der var den jo!”. 

“Forskellen var så stor at jeg fik kuldegysninger og tænkte “der var den jo!”. 

Et stykke om bas og hjernen

Når jeg får en lillebitte højttaler som FYNE F-1.5 til test og hører den allerførste gang, så bliver jeg næsten altid skuffet.   Jeg er vant til afgrundsdyb bas respons fra mine reference højttalere, og når hjernen ikke får det, er der jo noget “galt”.  

Bas sælger – kortvarigt

Producenterne af små anlæg ved godt, at det er bas der sælger, og tvinger derfor ofte anseelige mængder bas ud af deres små kabinetter, og bruger snedige former for limitering og kompression for at holde de stakkels drivere i skak i aktive systemer.   Resultatet er, at man får en “kortsigtet” tilfredsstillelse, men mister begejstringen efter et stykke tid, fordi lyden grundlæggende ikke er særlig fri eller naturlig.  

Giv tid, lyt derhjemme!

Derfor er det vigtigt at give sig tid til at lytte, for hvis man skal danne sig et ordentligt indtryk af en højttaler,  så går det ikke med den første negative indskydelse over f.eks mindre bas respons end man er vant til. 

Hjernen fylder ud, hvis man giver det lidt tid

Det der sker for mig, efter noget tilvænning,  –  er at hjernen accepterer den mindre bas.  Hvordan bassen subjektivt opleves, bestemmes i høj grad af højttalerens evne til at præsentere intentionen på en måde hvor hjernen så at sige “fylder resten ud”. 

Lytte session 

(Næsten al musikken vi lytter til findes i vores Tidal Playliste her.  (Forslag modtages meget gerne ved at skrive til morten.s [abelsna` ] recordere.dk).

Hvad kan være mere passende end at lægge ud med et stykke med skotske Annie Lennox?  Fra 1992 albummet “Diva” spiller jeg “Cold” hvor Annie Lennox stemme svæver smukt over et simpelt arrangement, med distinkt bas og et gospel inspireret kor.   Vokalen står silkeblødt, perspektivet bredt, et godt stykke ud over kanterne og med flot dybde.  Med James Taylor “Fire and rain” er musikaliteten igen i højsædet, med en varm, rar præsentation med nogle herlige celloer der er bløde og sprøde på samme tid.  Den dynamiske intention er også intakt, på trods af vi her er i en højttaler i miniformat. 

“Den dynamiske intention er også intakt, på trods af vi her er i en højttaler i miniformat.”  

Dynamikken kan virkelig udfordres med HIFI klassikeren “Tin Pan Alley”, hvor Stevie Ray Vaughans fortælling i sang og fængslende guitarspil kræver absolut leveringsdygtighed fra forstærkere og højttalere for at formidle den intense dynamik i vokal og guitar.   I direkte sammenligning med de store Technics R1 højttalere er der selvfølgelig lagt en dæmper på intensiteten, hastigheden og detalje mylderet, men jeg får alligevel en præsentation der kan suge mig ind, omend naturligt nok på en væsentlig mindre “scene” og væsentlig mere afslappet/tilbagelænet…  

Det er jo en hyggeonkel!

Dog skal man passe på med at underkende denne højttalers evner, for da jeg f.eks spiller den meget ekstreme (men fascinerende) elektroniske artist Lorn og hans soniske “voldtægts album” “Reminant” fra 2018, her bliver jeg hængende næsten hele albummet, fascineret af de små FYNE F-1.5 højttalers evne til at præsentere et utroligt stort perspektiv og fremstille Lorns soniske blær,  fortolket musikalsk og helstøbt, men uden at slå mig ihjel.      Når jeg spiller dette album på mit kraftige M&K S-300 / X12 system skal man have psykolog-krise hjælp bagefter, og jeg tør næsten ikke spille det på R1 systemet.    Det beskriver nok meget præcist hvad det er FYNE F-1.5 kan:   De fokuserer ganske enkelt på nydelse i deres genfortælling.    Du får altså ingen skingre stemmer eller ekstrem hurtig dynamik her.  Det du får, er til gengæld en harmonisk, elegant rund præsentation,  der er lige tilpas når du gerne vil nyde intim musik i miniformat.   Da jeg f.eks spiller Rocazino firser klassikeren “dine øjne er så blå” , – der er en sag med en ret hård og “tinny” firserklang, præsenteres nummeret med en lækker “rund” lyd og igen et kæmpe lydbillede.  Ikke fesent, ikke kedeligt, ikke hårdt,  bare rart. 

“Det beskriver nok meget præcist hvad det er FYNE F-1.5 kan:   De fokuserer ganske enkelt på nydelse i deres genfortælling.”

Reality check

Jeg får følgeskab af min tro “reality checker”, nemlig lyttepanel medlemmet Karsten “Compact Disc” Møller, og vi er igennem et hav af af genrer.   

Nogle af de bedste oplevelser på FYNE F-1.5 i den session var f.eks

Shelby Lynne – “Just a little lovin’”

Hanne Boel – “In The Midnight Hour”

Bob Dylan – “The man in the long black coat”

Ray Peterson – “You look good to me”

Bluey – “Saints and Sinners”

Frank Sinatra: I cant believe that you love me

Jeg giver dem en masse Jazz hvor de er totalt i hopla, f.eks på Boom! med Grant Geissmann, og Nina Simones udødelige “My Baby just cares for me”.  De falder heller ikke igennem med Chance Howards “ You got to funkifize” eller Eddie Murphy “Oh Jah Jah”.   

Kompleks rock er ikke en force!

Der hvor FYNE F-1.5 kan føles mindre tilfredsstillende, er når vi giver dem, tætte, komplekse og ret komprimerede tracks.   Carpark Norths “Shall we be grateful” roder i omkvædet og det samme gælder også lidt på Totos “Kingdom of desire” hvor der ligesom mangler noget definition når tingene bliver meget komplekse.    Det er ikke sådan at de ikke spiller rock, jeg overraskes f.eks over stemningen der leveres på AC/DC`s “boogie man” der giver et smil på læben ved den entusiastiske levering fra de små højttalere. 

“Der mangler noget definition når tingene bliver meget komplekse”

Jeg bemærker også, at de mister lidt bid når man spiller meget lavt, hvor den hyggelige præsentation bliver FOR meget.  Det er lige præcis der at “presence” drejeknappen gør underværker, ved at give noget kant tilbage ved lavt niveau. 

…Men hvad hvis vi prøver at kombinere dem med en subwoofer?

Musikalsk Nirvana indtræder

Efter et par dage med F-1.5 stående frit i stuen med overraskende gode resultater, – flytter jeg dem til husets kontor.  Dette er et mindre rum, og et sted hvor jeg ofte har testet mindre højttalere.   Her kombinerer jeg FYNE F-1.5 med en Lyngdorf BW-2 subwoofer, og sætter dem op med en delefrekvens på 100 hz.  Derved aflaster BW2 de små højttalere i basområdet, og vi får væsentlig større samlet output.   Den lille “troldmand” Lyngdorf TDAI-1120 (testet her) leverer filtreringen, sub-timing og rumkorrektion.  Det er forbløffende, så mange muligheder der er i den lille forstærker, og jeg får hurtigt et resultat jeg er rigtig godt tilfreds med, hvor jeg blot lytter mig frem til bedste timing.

  Med den lille BW2 subwoofer i aktion vokser de små FYNE sig et par numre større, og den lille lyngdorf forstærkers relativt beskedne 60 klasse D watt er alt rigeligt, da den “energi tunge” bas nu klares primært af BW2 subwooferen.  Jeg er meget tilfreds med hvor godt det fungerer, og kan slet ikke høre hvor den ene højttaler starter og den anden slutter, heller ikke når jeg kører deciderede test tone sweeps. 

Setuppet bekræfter på mange måder de tidligere indtryk.  FYNE F-1.5 er en harmonisk lille “hygge onkel”, der er det stik modsatte af en analytisk højttaler.  Perspektiv Mæssigt oplever jeg dem som værende MINDRE kritiske med min lytte placering i det lille rum, i sammenligning med stuen, hvor jeg i kontoret sidder tættere på bagvæggen. Med den velintegrerede hjælp fra en lille subwoofer, har de også fået mod på mere party stemning.

“FYNE F-1.5 er en harmonisk lille “hygge onkel”, der er det stik modsatte af en analytisk højttaler”

Det musikalske Nirvana indtræffer, da jeg ender med at sidde i to timer og lytte til nogle af fortidens store vokalister.  Jeg lytter til den originale Frank Sinatra “swinging session” på en vinyl transfer,  og drømmer mig tilbage til dengang der var studieteknikkere der vidste hvad de lavede til.

“Nat King Cole bare indtager rummet og jeg glemmer alt om teknik, subwoofere og hvad ved jeg”

Der er en fantastisk stemning på disse primitive indspilninger og en skøn dynamik.   Efter en masse med Frank, kommer den fuldbyrdede “øregasme” sammen med Nat King Cole, på den ny Green Tree Music udgivelse fra i år, hvor Nat King Cole bare indtager rummet og jeg glemmer alt om teknik, subwoofere og hvad ved jeg.    Lige der, går det op for mig hvad det er FYNE F-1.5 kan med sin ekstremt musikalske og venlige spillestil.  I genrer som disse, bringer de simpelthen dopamin direkte ind i hjernen.  Der foregår noget i det skotske højland, og jeg kan næsten ikke vente på at høre mere fra den kant.   Bravo, FYNE!

“Lige der, går det op for mig hvad det er FYNE F-1.5 kan med sin ekstremt musikalske og venlige spillestil.”

Konklusion:

Er du som jeg normalt til lidt mere analytisk og afslørende lyd,  er FYNE F-1.5 ikke umiddelbart et oplagt valg.  Derimod er det en højttaler der har en ekstremt venlig og hyggelig præsentation, der især gør det utrolig godt med Jazz.  

Højttaleren voksede i en sjælden grad i hele testperioden på mig, hvor jeg langsomt men sikkert blev forelsket i den venlige, bløde klang og (i rette opstilling) flotte perspektiv, kulminerede sammen med Nat King Cole på Green Wood Music albummet.  

Styrken ligger især i alle luftige genrer.  Der er ikke rigtigt noget man kan sætte fingeren på, heller ikke når de drives til det ekstreme med syg bas.  Ingen portstøj, ingen mislyde, aldrig i bund-stoppet.    De er til musikelskeren der spiller i et mindre rum, bor i lejlighed eller andre steder hvor det faktisk er en fordel ikke at flytte alt for meget lavfrekvent luft.  Svaghederne er at  F-1.5 kan være ret kritisk med placering, og har et forbløffende lille “sweet spot”, så de skal helst kunne placeres helt rigtigt i forhold til lyttepositionen for at få de bedste ud af dem.

Karsten summer hans indtryk op således:

“FYNE F-1.5  er i mit indtryk nok bedst til mindre kompleks musik, men så får man også en helstøbt allround højttaler”.

Det er ikke en højttaler til hip hop eller rock party personen.  Det er en højttaler til dig der der nyder Jazz, akustisk og pop, evergreens, beatles o.s.v i et mindre rum hvor du sætter dig ned præcist placeret og nyder musikken såvel som den lækre forarbejdning med et glas i hånden. 

 “Designet deler måske vandene, men sådan er det jo med alt der flytter ved den gængse opfattelse af hvordan noget skal se ud.   Disse højttalere er nok klassikere om 30 år..  😉 “

For alle der drømmer om noget lækkert i denne pris – og kvalitets klasse fritstående på stands eller i vindueskarmen i herskabslejligheden er FYNE F-1.5 et musikalsk lille kunstværk at have stående, der minder os om hvor godt det KAN gøres når vi gør os umage….. og den følelse er for mig til hver en tid 30 af de lange værd, også selv om der i denne prisklasse er virkelig mange andre gode højttalere.

Jeg har fået blod på tanden efter mere i denne genre,  efter mødet med disse små højttalere, som jeg også synes er en sand fryd for øjnene og sjælen.  De er MIGHTY FYNE!  Passer de på din profil, så snyd ikke dig selv for at prøve et sæt! 

Nyttige links

Mere info og anvisning af nærmeste forhandler hos Medlyd

MERE INFO FRA FYNE

HIFI REDAKTIONENS TIDAL PLAYLISTE

Morten Stjernholm er inkarneret film & musik elsker, og har 30 års erfaring fra den professionelle audio/video industri, både på den skabende og den tekniske side.  Yderligere er han stifter og medstifter af flere virksomheder i den professionelle AV branche, og arbejder i dag som uafhængig konsulent.  På recordere.dk anmelder han især det tungere HIFI og surround. Hans grundfilosofi er,  at hvis det lyder rigtigt, så ER det rigtigt. Mortens forskellige lyd-eventyr kan følges sjatvis på instagram profilen stjernholmreviews

FYNE F-1.5 højttaler

Stjernholm Review Points

Læs bedømmelse0 stemmer

Plus

Gennemført kvalitet

Smukt håndværk

Ekstremt lyttevenlig

Hyggeonkel

Minus

Svær at placere optimalt

Kræver noget effekt

Ikke for alle

4.3

Karakter