En fremtid, hvor vi kan rejse i et næsten lufttomt rør med over 1200 kilometer i timen er rykket lidt nærmere.
Det er efterhånden et stykke tid siden, vi har hørt om de forskellige hyperloop-projekter, der blev sat igang omkring 2013 og 2014. Det var tilbage i august 2013, at Elon Musk foreslog, at en af fremtidens transportmetoder burde være, hvad han kaldte for en hyperloop.
For dem, der netop er steget på toget (ahem…), består Hyperloop-princippet af et næsten lufttomt rør, og en passagervogn kaldet en ”pod”, der skydes igennem røret med endog meget høj hastighed. Det sidste kan lade sig gøre på grund af den lave luftmodstand i røret og det faktum at pod’en svæver magnetisk over skinner i røret.
Elon Musk frigav sine idéer, så andre kunne bygge hyperloops rundt om i verden og siden 2013 har vi således hørt om tests og udvikling af hyperloops, samt bestillinger af hyperloops i forskellige lande. Rambøll-gruppen har for eksempel undersøgt mulighederne for et rør mellem Helsinki og Stockholm, der kan fragte passagerer mellem de to byer på en halv time.
Det ser dog ud som om, det projekt, der er længst fremme, er et hyperloop-rør, der skal gå mellem Mumbai og Pune i Indien. Projektet er allerede godkendt og (ahem…) sat på skinner. Dette projekt skal gennemføres af Richard Bransons Virgin Hyperloop, og de har netop nået en milepæl i udviklingen af hyperloop-teknologien.
Kort tur
Indtil søndag har det foreløbigt kun været nedskalerede modeller og forsigtige kørsler uden mennesker i pod’en, der har været testet i de forskellige hyperloop-projekter verden over. Men for første gang nogensinde har Virgin Hyperloop nu gennemført en hyperloop-test med passagerer.
Det skete på Virgin Hyperloops testbane, der ligger en halv times kørsel uden for Las Vegas i den amerikanske delstat Nevada. Ude i ørkenen, hvor der er masser af plads, har Virgin Hyperloop bygget et 500 meter langt hyperloop-rør, som to passagerer fik lov at drøne igennem igår.
Eller drøne er måske så meget sagt. De to passagerer fik lov at køre de 500 meter ved en hastighed på 160 kilometer i timen, hvilket er et godt stykke over, hvad man må køre på motorvejen (også i USA), men temmelig langt fra de omkring 1200 km/t, som forventes at være topfarten for hyperloop-pods. Det er den korte distance, der begrænser farten, der kan opnås, ifølge Virgin Hyperloop.
De to passagerer var heller ikke hr. og fru hvem-som-helst, men to af Virgin Hyperloops topfolk, Josh Giegel og Sara Luchian, der henholdsvis er teknisk chef og chef for passageroplevelser. De to kørte i en pod, der er designet til to mennesker. I det oprindelige hyperloop-koncept fra Elon Musk kunne pod’en transportere 28 mennesker på en gang.
Den første passagertest for en hyperloop er naturligvis et stort skridt fremad for konceptet i sig selv. Der går dog stadig noget tid, før resten af os kan prøve en tur. De mest realistiske forventninger til færdiggørelsen af hyperloop-banen i Indien – der generelt ses som værende det projekt, der er længst fremme – er, at den åbner for passagerer i 2030.
