Bang & Olufsen lancerer et 48″ OLED TV
BeoVision Contour er et nyt TV fra Bang & Olufsen, hvor B&O-kunderne igen får mulighed for at få TV i en “mindre” størrelse.
Siden Horizon udgik har det mindste TV hos den danske elektronikleverandør været 55″, men nu kommer der også et 48″.
Indmaden i BeoVision Contour består af et 48″ LG CX OLED TV, kombineret med lyden fra den roste Beosound Stage soundbar, pakket ind i et klassisk B&O-design med aluminium og træ.
Det fås i farverne sølv med gråt frontstof, sølv med højttaler-front af lys eg, sort med front af røget eg, sort med gråt frontstof og guld med højttaler-front af lys eg.
Videoer
Første video er en kort præsentation af designet på BeoVision Contour fra BOTF.
På video nr. 2 er en længere video, med interviews af Kresten Bjørn Krab-Bjerre og Ole Moltsen fra Bang & Olufsen, som guider gennem tv’ets design og teknik.
Pris og tilgængelighed
BeoVision Contour koster fra kr. 39.999,- og prisen er for TV, matchende BeoRemote One fjernbetjening, samt stander eller vægophæng.
Er klar til salg.
Galleri
Galleriet viser eksempler på de forskelige kombinationer af farver og materialer.