Apple kastede mange nye Macs på gaden i aftenens event. Og overraskende kom der også en ny MacBook Pro med M1 chipset.
Apple var gavmild med nye MacBook modeller i aften, og den nye MacBook Pro får op til 17 timers batteritid til surfing, og helt op til 20 timer hvis du ser video.
Den nye MacBook Pro kommer med samme tastatur og Touch Bar som vi kender det fra de nuværende modeller, men skærmen har fået en lille opdatering med mere lys og så kommer den med Thunderbolt-3 med USB4 support. Du kan tilslutte skærme med op til 6K opløsning eksternt.
MacBook Pro 13″ kommer med en 8-kernet CPU, der er en del af Apple’s M1 chipset. Chipset’et er iøvrigt kølet ved et nyt aktivt kølingsystem som Apple desværre ikke kom tættere ind på.
MacBook Pro 13″ kommer med MacOS Big Sur.
Apples M1 Chipset
Apple M1-chippen er det første SoC (system on a chip) til Mac. Den er har 16 milliarder transistorer og integrerer CPU, GPU, I/O og alle andre vigtige komponenter og kontrolfunktioner i en enkelt lillebitte chip. M1-chippen er udviklet af Apple, og den giver Mac en utrolig ydeevne og energieffektivitet.
Med 8-core CPU og 8-core GPU leverer M1-chippen på MacBook Pro op til 2,8 gange hurtigere CPU-ydeevne og op til 5 gange hurtigere grafisk ydeevne end den forrige generation MacBook Pro.
Pris og tilgængelighed
Prisen starter ved 11.199 DKK, og så kan man smide mere RAM (op til 16GV) og 2TB SSD, og så stiger prisen til 20.199,-
- Apple M1-chip med 8-core CPU, 8-core GPU og 16-core Neural Engine
- 8 GB samlet hukommelse
- 256 GB SSD-lager¹
- 13″ Retina-skærm med True Tone
- Magic Keyboard
- Touch Bar og Touch ID
- Force Touch-pegefelt
- To Thunderbolt-/USB 4-porte
Se også
Her er MacBook Air med Apples eget M1 chipset
Ny Mac Mini med M1 bliver både billigere og hurtigere
Hvad de nye Macs med M1 IKKE kan