Det er første gang, at et Formel 1-racerløb bliver sendt direkte på YouTube. Sammenlagt fulgte 1,7 million unikke seere med fra syv lande i løbsweekenden, da YouTube sendte Eifel Grand Prix på Nürnburgring i Tyskland.
Siden mandag har racer-fans haft adgang til yderligere indhold – fx højdepunkter og analyser. Alt indhold vil være tilgængeligt efterfølgende – inklusive selve løbet i dets fulde længde.
Løbet blev vist på syv europæiske markeder: Danmark, Belgien, Holland, Norge, Schweiz, Sverige og Tyskland.
- 31 procent af seerne var under 25 år. 68 procent var under 35 år.
- 33 procent fulgte med fra mobiltelefoner og 30 fulgte med fra deres fjernsyn.
- Selv løbet blev sendt live og gratis på YouTube-kanalen Formula 1.
”Vi er glade for, at så mange fans var vidner til det historiske øjeblik direkte på F1 Youtube-kanalen sidste weekend. At samarbejde med YouTube om at livestreame et F1 Grand Prix for første gang på nogle af de vigtigste markeder har været et stort øjeblik for os, og vi er stolte over resultatet. Det er tydeligt at se, at yngre fans aldrig har været så engageret i livestreaming som nu, og partnerskabet med YouTube sikrer, at vi fortsætter med at engagere disse fans og hjælper med at skabe nye gennem kreativt indhold på platformen, hvilket også bør have en positiv indvirkning på vores enormt vigtige globale tv-fællesskab. Det er utroligt at se, hvor langt Formel 1 er kommet på platformen i de sidste par år og fortsætter med at positionere os som et af de stærkeste sports-brands på YouTube,” siger Head of Digital Media Rights hos Formula 1, Adam Crothers i en pressemeddelelse.
I Danmark kunne man se løbet med tysk – eller uden speak. Dette skyldes at man ikke har rettigheder til at vise løbet med engelsk speak, som ellers ville have været mere naturligt. Hvor mange der så med fra Danmark vides ikke.