Alle iPhone 12 modeller understøtter Dual-SIM og 5G, men nu er det kommet frem, at bruger man både eSIM og et SIM-kort i samme telefon, så kan du ikke bruge 5G men maksimalt 4G/LTE.
Det lader til at det fra starten ikke vil være muligt at bruge 5G i sin nye iPhone 12 model uanset som det er 12, 12 Mini, 12 Pro eller 12 Pro Max, hvis man bruger begge SIM pladser i telefonen.
Eneste måde lige nu at få 5G, hvis man bruger begge SIM pladser er at slukke for det ene SIM mens man har brug for den høje hastighed. Så snart begge er aktive, så falder iPhone 12 tilbage til 4G/LTE.
Det står i et internt træningsdokument for Apple sælgere, men står underligt nok ikke nævnt på Apples produkthjemmeside for de forskellige iPhone 12 modeller.
Det skyldes ifølge MacRumors en softwarefejl, som Apple endnu ikke ved om de kan rette, men en Reddit bruger mener at vide at problemet kan løses, og der senere i 2020 kommer en opdatering, der gør at man kan køre 5G selvom man bruger begge SIM-pladser.
Opdatering kl. 18:37 – Der kommer en opdatering med fix.
Macrumors har nu fået fat i et slide fra Verizon (Amerikansk teleselskab), der fortæller at der kommer en software opdatering fra Apple senere på året, der gør at 5G virker med dual-SIM, hvornår det sker, er dog ikke klarlagt. Indtil da, anbefaler Verizon at man fjerner det ene SIM-kort fra telefonen.