Forside * Nyheder

Huawei får igen adgang til processorer fra USA

-

USA letter på handelsrestriktionerne og Huawei får igen adgang til processorer og chipsset fra leverandører som Intel og Qualcomm.

Tilbage i foråret der blev de amerikanske handelsrestriktioner mod Huawei strammet, så den kinesiske elektronikproducent ikke længere kunne købe amerikanske processorer mv.

Annonce:

Det betød et stop for salg af Intel-processorer til PC’er mv. og Qualcomm chips til smartphones mv. efter 15. september i år.

Det lykkedes dog Huawei at fylde lagrene op forinden, så de mere eller mindre har kunnet fortsætte produktionen. Dette fordi samlet samtidig er gået ned i Europa, som følge af at Huawei kun kan levere smartphones og tablets uden Google apps og services.

Men nu fortæller avisen The Financial Times at restriktionerne er lempet. Det skriver det norske techmedie tek.no

Kilder fortæller til avisen at restriktionerne handler om at hindre Huawei i at levere 5G teleudstyr, og at det også ramte smartphones var bare en sideeffekt. Smartphones er ikke vigtige for de amerikanske myndigheder.

Ifølge avisens kilder så vil ansøgninger fra Huawei omkring køb af netværksudstyr, og komponenter til samme, dog fortsat blive afvist, med mindre det kan godtgøres at produkterne ikke understøtter 5G.

Men hvis det er teleudstyr der afvises, og smartphones ikke er vigtige i den sammenhæng, så efterlader det et åbent spørgsmål: Hvad så med Google software? Kan Huawei så snart igen begynde at få adgang til Googles Android, apps og services?

På et tidspunkt var der også en risiko for at Huawei kunne miste adgang til koreanske skærmprodukter, men Samsung har fået lov fortsat at til at sælge OLED-teknologi til kineserne.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.