Samsung er klar med en ny firmware, der ruller Filmmaker Mode ud på deres 2020 QLED LCD TV. Dette for at understøtte den nye standard fra Hollywood.
Filmmaker mode blev vist frem i 2019 af UHD Alliance, og skulle være mere loyal overfor hvordan filmen er blevet skabt, og på den måde fjerne en masse af de “kunstige forbedringer” som moderne TV har en tendens til at lægge ovenpå billedet.
Udrulningen af den nye firmware (Version 1304) startede allerede i USA i sommers, og nu kan den hentes i Europa. Den nye firmware findes til følgende Samsung modeller:
- Q950TS
- Q900TS
- Q800T
- Q95T
- Q90T
- Q80T
- Q70T
- Q60T
- LS03T (The Frame)
I opdaterings-beskrivelsen kan man se at Filmmaker Mode kan aktiveres enten automatisk eller manuelt. TV’et kan selv registrere om der kommer metadata i signalet og skifte til Filmmaker mode.
Opdateringen kan hentes gratis via TV’ets indbyggede opdateringsfunktion, eller installeres via USB-drev.
Annonce: