Afløseren for Xbox One S var rygtet på vej, men efter et nyt læk bekræfter Microsoft nu at den er god nok.
Den store næste generations spillekonsol Xbox Series X var rygtet at få en “lillebror”.
Som nu hvor Microsoft har to konsoller på markedet, Xbox One X og Xbox One S, så var det ventet at der ville komme to modeller igen.
Men indtil nu var det kun Xbox Series X der var bekræftet på vej, mens oplysningerne om den nye mindre Xbox kun var rygter.
Men efter flere nye lækager der har Microsoft valgt at bekræfte den lille ny.
I et opslag på Twitter kalder de Xbox Series S for “Next-gen performance i den mindste Xbox nogensinde”.
Samtidig løfter de sløret for prisen i USA: $299 – omregnet til danske forhold er det omkring 2.000 kr.
Microsoft lover snart at fortælle mere om Xbox Series S. En konsol der lanceres 10. november i USA. Europæisk tilgængelighed endnu ukendt.
🔓💚
— Xbox (@Xbox) September 8, 2020