Forside * Nyheder

LG MicroLED lanceret under navnet Magnit

-

Nu har LG lanceret deres 163″ TV-skærm med MicroLED teknologi.

Som vi skrev om i sommers, så var LG på vej med et TV-display med skærmteknologien  MicroLED. Nu er det lanceret, under navnet Magnit – en sammentrækning af ordene ‘magnificent’ (storslået) og ‘nit’ (måleenhed for lysintensitet).

Annonce:

Ved MicroLED lyser de enkelte pixels op, ligesom ved OLED, og det giver en god sortgengivelse. Da der næsten ingen genskin er i MicroLED opleves sort meget sort på den skærmteknologi, selv i dagslys.

Skærmen er modulopbygget. Hvert modul er 640×360 pixels, med en pixelafstand (pixel pitch) på 0,9 mm. 36 af de moduler giver en 163″ skærm i 4K UHD opløsning.

En skærm der kan levere 1.200 nits i peak brightness og typisk 600 nits kontinuerligt. I peak giver det en kontrast på 150.000:1.

Der benyttes AI-teknologi til at forbedre billedkvaliteten, og processoren hertil er en Alpha 7, hentet fra LG TV.

 

Der er en god betragtningsvinkel fra alle sider (160° × 160°) på LG MicroLED

 

Der understøttes HDR10 og HDR10 Pro, hvor sidstnævnte er LGs egen HDR med udvidet dynamisk ‘tone mapping’.

LG har valgt at sælge produkterne gennem deres erhvervsafdeling. Den primære anvendelsesmulighed er digital skiltning, men de forventer også at se disse skærme installeret i premium hjemmebiografer.

Magnit-skærmen er certificeret Crestron Connected, så den kan indgå i et Crestron AV-remote system og automatisering, styret via netværk.

LG angiver holdbarheden (lifetime) på deres MicroLED til, at efter 100.000 timer er lysstyrken halveret. Det svarer til at skærmteknologien holder i 91 år ved 3 timers daglig brug, eller 34 år ved 8 timers daglig brug.

 

Skærmen kan leveres med forskellige vægophæng, og et kit der udgør en blød kant udenom modulerne.

 

Pris og tilgængelighed

Prisen på LG Magnit model LSAB009 er ikke oplyst.

Produktet står til at have global tilgængelighed.

 

Se også

Forskellene på LCD, OLED og MicroLED sat i skema

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.