NuuDay (TDC) lancerer i dag deres nye TV-streaming uden krav om kabler. Vi har fået et første kig på YouTv.
YouSee går ind på markedet for en ren streamingløsning til TV og streamingtjenester. Dvs. en portal der samler tv-kanaler og streamingtjenester under ét.
Navnet er YouTv og i dag åbnes før første udgave. Alle kan købe adgang til tjenesten, uanset hvor man har sin internetforbindelse.
I YouTv kan man kunne vælge mellem stort set de samme tv-kanaler og streamingtjenester, som YouSee tilbyder i Bland Selv, og løbende skifte dem ud efter behov.
I dag findes der enkelte løsninger til at se TV via app, uden det er bundet til andet. Telia TV er sådan et produkt, men det er kun tv-kanaler og ikke 3.parts streamingtjenester også.
Abonnementer
YouTv består af 4 abonnementer uden binding. Dvs. de kan opsiges indenfor en 30 dages abonnementsperiode, som det kendes fra andre tjenester til musik og video.
Abonnementerne er:
- YouTv Mix 3 kr. 199/måned
- YouTv Mix 10 kr. 299/måned
- YouTv Mix 20 kr. 399/måned
- YouTv Mix 30 kr. 499/måned
I hver pakke er indhold som altid følger med, og så afgør antal mixpoint hvor meget der kan blandes selv derudover.
Kanalpriser
Kanalerne koster 1 mixpoint per stk. Her ved premieren er der 41 kanaler at vælge mellem.
Som ventet dog ingen af Discoverys kanaler, men der er et bredt udvalg af kanaler fra NENT, TV 2 og DR samt andre kendte kanaler. Over 40 i alt.
Streamingtjenester
Streamingtjenesterne har forskellig pris, lige nu fra 2 mixpoint for National Geographic Now op til HBO Nordic der koster 6 mixpoint.
Der adgang til streamingtjenesterne:
- HBO Nordic (6 point)
- Viaplay (6 point)
- C More (5 point)
- Dansk Filmskat (4 point)
- Nordisk Film+ (4 point)
- Xtra Disney Channels (3 point)
- nick+ (3 point)
- MinBio (3 point)
- National Geographic Now (2 point)
Indholdsskifte
Når der skiftes kanaler eller streamingtjenester ud så er der 1 måneds binding. Så har man valgt en bestemt kanal, så kan den først udskiftes igen efter 30 dage.
Her et forløb hvor en NENT historie-kanal udstiftes til fordel for en Disney-kanal:
TV-guide, arkiv og Start Forfra
Der er en TV-guide, og mulighed for at gå tilbage i tid. På YouTv ligger programmerne i arkiv i 48 timer, og der er mulighed for start forfra.
Pris og tilgængelighed
Priser fra kr. 199 til kr. 499, afhængig af ‘pakke’.
Er tilgængelig nu.
Indholdet kan ses via Apple TV, Chromecast, computer, smartphone og tablet.
Den nye danske streamingtjeneste kan fanges på youtv.dk
Ofte stillede spørgsmål, fra YouTv selvHvad er YouTv? YouTv er Danmarks nye tv- og streamingtjeneste – friheden til at nyde det bedste og mest aktuelle indhold, nøje udvalgt af … dig selv! Det er dig, der bestemmer, hvad du vil se. Og dig, der bestemmer, hvilke tv-kanaler og streamingtjenester du gerne vil have. Du kan tilmelde dig YouTv på vores hjemmeside. Download YouTv-app’en, og så er du i gang. Det eneste, du skal bruge, er en af dine skærme og en stabil internetforbindelse (vi anbefaler min. 20 Mbit). Ud over den ultimative valgfrihed, slipper du for komplicerede installationer, bindingsperioder og lange opsigelsesfrister. Det kunne faktisk ikke være nemmere. Hvad er med i prisen? Du vælger selv, hvor mange mixpoint, du vil have med i dit abonnement. Og du betaler en fast månedlig pris for dit antal af point – 3, 10, 20 eller 30 mixpoint. Dem kan du bruge på dit mix af tv-kanaler eller streamingtjenester. Eller begge dele. Hver tv-kanal koster 1 point. Og hver streamingtjeneste fra 3 til 6 point. Men du får mere end dét med i prisen. Ud over dine mixpoint har du også altid adgang til prisvindende komedieserier, som ’31’ og ’Sunday’, Premier League og Bundesligaen på Xee. Du får ikke mindst film og serier i verdensklasse fra Paramount+ og FOX+. Og så får du DRTV. Stort set alle programmer kan ses i op til 48 timer efter det har været sendt i tv. Alt sammen er med i din pris hos YouTv. Hvornår betaler jeg for YouTv? Du betaler for dit YouTv-abonnement samme dag, som du opretter dig. Og du betaler for en måned ad gangen. Hvordan ser jeg YouTv? Her kan du få et hurtigt overblik over hvordan du kan se YouTv på diverse enheder, og finde vejledninger til hvordan du opsætter det på disse. Du kan se YouTv på alle dine skærme – tv, mobil, computer og tablet. Foretrækker du fladskærmen kan du bruge Chromecast eller forbinde din computer til dit tv med et HDMI-kabel. Alt, du skal bruge, er en mobil, tablet eller computer samt en god og stabil internetforbindelse – dog min. 20 Mbit for den bedste oplevelse. Kan jeg tilvælge flere point at mixe tv-kanaler og streamingtjenester for? Du kan altid tilvælge flere mixpoint – helt op til 30 point i alt. Vælg mellem Mix 3, Mix 10, Mix 20 og Mix 30. Kan jeg vælge færre point at mixe tv-kanaler og streamingtjenester for? Du kan sagtens vælge færre mixpoint – helt ned til 3 point i alt. Du kan fravælge tv-kanaler og streamingtjenester, når det er mere end 30 dage siden, du har valgt dem. Er du midt i en betalingsperiode, starter dit nye abonnement ved næste betaling. Du betaler for en måned ad gangen. Kan jeg skifte mine tv-kanaler og streamingtjenester ud, når jeg vil? Du kan nemt skifte dine valgte tv-kanaler og streamingtjenester ud. Mix dem, som du har lyst, og så er dit nye valg tilgængeligt i app’en med det samme. Men husk, at når du har skiftet en tjeneste ud, går der 30 dage, før du kan skifte den igen. Alle dine andre andre tjenester kan dog stadig skiftes ud, når du får lyst til at prøve nyt. Kan jeg opsige mit abonnement, når jeg vil? Selvfølgelig! Når du opsiger dit YouTv-abonnement, stopper det den dato, du har betalt frem til. Du betaler for en måned ad gangen. Kilde: YouTv |