Det vakte opsigt, da DR i slutningen af april – midt under forårets corona-nedlukning – fortalte, at den succesfulde dramaserie Borgen ville blive genoplivet syv år efter, den var lagt i graven. Ikke blot kom serien igen, DR havde også fundet sig en kommerciel partner til at finansiere en ny sæson fire, selveste den amerikanske streaminggigant Netflix.
Dette er et indlæg fra brancheforeningen Danske Mediedistributører, som vi har fået lov til at bringe på recordere.dk. Det bringes uredigeret. |
Nyheden fik betydelig omtale i aviser og netmedier. Serien er en af DRs største succeser både herhjemme og i udlandet, hvor den ifølge DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn er blevet vist i flere end 150 lande. Alligevel virkede begejstringen til at overse.
Blandt producenter og rettighedshavere blev nyheden naturligvis modtaget med glæde alene af den grund, at det skaber arbejde og omsætning i det danske produktionsmiljø. Det er i sig selv et kvalitetsstempel, at Netflix vælger at finansiere et drama med danske forfattere, skuespillere og producenter (SAM Productions) målrettet tjenestens enorme globale publikum.
Betænkeligt samarbejde
Politisk gav samarbejdet anledning til rynkede bryn. For er det nu også den rette strategi for en skatte- og licensfinansieret public service broadcaster at forlove sig med – og dermed måske styrke – en international streaming-tjeneste, som af mange, inkl. DR, bliver set som en alvorlig udfordring for både public service og det danske tv-økosystem.
Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, er skeptisk, og kort før sommerferien stillede han flere spørgsmål til kulturminister Joy Mogensen (S) om samarbejdets karakter. Han finder det betænkeligt, at DR indgår i et kommercielt samarbejde, som i et vist omfang vil begrænse danske, men i særdeleshed nordiske, seeres adgang til indholdet.
”Det er bekymrende og ærgerligt, at noget af det ypperste, der er præsteret inden for dansk public service, på den her måde bliver lagt ind i en kommerciel ramme. DRs indhold skal være så alment tilgængeligt som muligt, og det er nu en gang sådan, at private aktører har en klar interesse i at få så høj grad af eksklusivitet som muligt. Og så kan det godt være, at det her er i den mildere ende i forhold til danske seere – sæson 4 kan trods alt ses herhjemme det meste af tiden – men det nordiske samarbejde lider under aftalen,” siger Søren Søndergaard.
Undergraver nordisk samarbejde
Dermed henviser han til det såkaldte Nordic 12 samarbejde, som de nordiske landes public service broadcastere vedtog i 2018 med det erklærede mål at tage kampen op med amerikanske streaming-udbydere som Netflix. Et samarbejde, der bl.a. også kom i stand efter, at norske NRK måtte blokere for adgang til at streame successerien Skam i de øvrige nordiske lande.
”Jeg mener, man skal satse på at udvide det nordiske samarbejde på tv-området, og det er bare vanskeligt, når der er private aktører involveret i finansieringen. Nordic 12 skal vel ikke bare være et samarbejde om produktioner, som private ikke gider have,” siger Søren Søndergaard.
Kulturministerens svar kom over to omgange, og i begge tilfælde holdt hun samarbejdet så langt ud i strakt arm, som var det en præst, der skulle velsigne et barn født uden for ægteskab.
”Jeg vil gerne bemærke, at jeg synes, at DR skal tænke sig rigtig godt om, når de vælger at lave den type aftaler. Det er min forventning, at DR som offentligt finansieret public service-institution agerer ansvarligt både i forhold den danske mediebranche, som de er en del af, og i forhold til de danske seere og lyttere, som finansierer DR,” lød det første gang fra Joy Mogensen (S).
Ved det andet svar, som var forsinket og først kom i slutningen af august, var ministeren ikke mere forstående. Svaret handlede om konsekvenserne for Nordic 12 samarbejdet:
Uheldig konsekvens
”For så vidt angår konsekvenserne af aftalen med Netflix for DRs nordiske dramasamarbejde, vil jeg gerne understrege, at jeg synes det ville være en særdeles uheldig konsekvens, hvis DRs engagement med Netflix, kompromitterer ambitionen om at tilbyde et nordisk kvalitetstilbud som et alternativ til udbuddet fra globale internationale giganter som fx Netflix. Det kan hverken DR eller de nordiske seere være tjent med,” skrev ministeren.
Udadtil og i redegørelsen til ministeren har DR gjort meget for at imødegå eventuel kritik ved at forklare, at Borgens sæson fire aldrig ville være blevet til noget uden pengene fra Netflix. Desuden, understreger DR, har Netflix kun råderet over streamingrettighederne i en periode på fem år, og DR bevarer alle rettigheder og har i øvrigt den fulde redaktionelle kontrol over produktionen.
Det er ifølge DR ikke af hensyn til Netflix’ internationale publikum, at hovedpersonen, Birgitte Nyborg, i den nye sæson er blevet udenrigsminister. Det er heller ikke Netflix, der har ønsket, ’…at serien har fået fokus på et højaktuelt tema i dansk politik, der kan have stor betydning for Danmarks position i verdenssamfundet,’ hvis kritikere af samarbejdet af vanvare skulle få mistanke om noget sådan.
Geoblokering uden for rigsfællesskabet
I redegørelsen til ministeren forklarer DR, at seerne i Norden bl.a. har adgang til at se sæson fire på DRTV via DRs hjemmeside eller på DR1, der ’…redistribueres i kabelpakker i Norden som del af de såkaldte nabolands-kanaler’. Hvilket dog måske kan have sine begrænsninger.
Ifølge en rapport fra Nordisk Ministerråd fra maj 2019 er der ingen eksempler på, at DR1 indgår i grundpakken hos tv-udbydere i de nordiske lande. Flere tv-distributører i bl.a. Norge og Sverige tilbyder dog mod ekstrabetaling adgang til DRs kanaler. Hvad angår muligheden for at se Borgen på DRTV er adgangen til de tre tidligere sæsoner lige for tiden blokeret for alle andre end seere i Danmark, Grønland og Færøerne. Men de kan ses på Netflix.
Bryder europæisk tradition
Netflix-aftalen er blevet genstand for en kommentar i det amerikanske finansmagasin Forbes, hvor forsker, Ph.D. i IT-, medie- og teleregulering Roslyn Layton, mener, at Netflix med held bryder ind i et mangeårigt samarbejde mellem de europæiske service broadcastere om at udveksle indhold på tværs af landegrænser. Magasinet mener, at aftalen på den måde sår tvivl om bæredygtigheden for public service broadcastere på det globale indholdsmarked.
”Initiativet [Nordic 12-samarbejdet] blev set som en modvægt til Netflix’ voksende markedsposition i regionen. Nu ser det tværtimod ud til, at Danmark er droppet ud [af samarbejdet] med Borgen,” hedder det.
DR har afvist danske tjenester
Selv om producenterne som nævnt tidligere har modtaget aftalen positivt, vækker det dog nogen undren, at DR efter mange års modstand mod kommercielt samarbejde med streaming-udbydere valgte at lave den første aftale med netop Netflix.
For blot tre år siden var tanken om samarbejde med kommercielle streaming-tjenester blevet fejet af bordet hos DR. Som det skete, da Jakob Mejlhede, daværende direktør for den danske/skandinaviske streaming-tjeneste Viaplay, friede til DR med et forslag om at samarbejde om at udvikle og finansiere nye dramaserier.
”Vi vil meget gerne finansiere halvdelen af budgetterne til de fremtidige serier, som DR har lyst til at lave. Det ville betyde, at DR ville kunne tilbyde højkvalitetsdrama både lørdag og søndag, altså dobbelt så meget TV-serie til danske seere end det, de i øjeblikket får for deres licens,” sagde Jakob Mejlhede i februar 2017 til Berlingske.
Han fik en kurv af DRs daværende dramachef Piv Behrenth:
”Lige nu er strategien, at vi kun koproducerer med andre broadcastere ligesom os selv. Det skyldes både rettigheder, etiske årsager og at public service opgaven ikke altid er forenelig med de kommercielle krav,” lød det fra Piv Bernth i samme artikel i Berlingske.
På et seminar på Rødding Højskole i august samme år mellem daværende kulturminister Mette Bock (LA) og repræsentanter for mediebranchen og bl.a. Netflix – var temaet også oppe at vende. Ministeren så gerne et samarbejde mellem dansk public service og Netflix, men det blev eftertrykkeligt afvist af DR:
”Vi har ingen planer om at samarbejde med Netflix,” sagde mediedirektør Henriette Marienlund efterfølgende til Altinget.
I den senere Public Serviceaftale blev DR dog forpligtet til at søge samarbejde med private aktører. Og i slutningen af april i år var DR altså kommet på andre tanker i forhold til Netflix.
Positivt at DR åbner for samarbejde
Formanden for Danske Mediedistributører, Jørgen Stensgaard, mener, at der skal være rum for, at DR indgår i samarbejde med kommercielle aktører. Men DR bør prioritere samarbejde i det hjemlige økosystem frem for internationale tjenester.
”Der er glædeligt, at DR kan se fornuft i at samarbejde med kommercielle aktører, og det skal der være plads til. Men det bør være med aktører, som er del af og bidrager til det danske økosystem, og det kan man ikke sige om Netflix. Vi har et tv-marked og økosystem med en god balance mellem offentligt ejede og delvist offentligt finansieret public service broadcastere på den ene side og kommercielle broadcastere på den anden, og det bør DR have for øje,” siger Jørgen Stensgaard.
Tema under medieforhandlingerne
Søren Søndergaard vil have emnet op under de kommende medieforhandlinger, og samme besked lyder fra Joy Mogensen. I begge sine svar understreger hun, at samarbejdet mellem DR og private aktører bliver et tema i de kommende medieforhandlinger.
”DR har stor frihed i forhold til at indgå aftaler med andre parter. Sådan skal det være. Men jeg vil gerne i forbindelse med medieforhandlingerne drøfte rammerne for DR’s samarbejde med private producenter og distributører, herunder store udenlandske streamingtjenester,” skriver ministeren.
Fakta om aftalen
|