Bang & Olufsen lancerer en ny fjernbetjening til musik i hjemmet, og den er futuristisk.
Her er Halo den nye fjernbetjening fra B&O. Den kommer i en vægmodel og en bordmodel.
Henrik Baron Vejrup fra BOTF (Bang & Olufsen Teknisk Forum) har haft nyheden i hånden og giver her et længere første kig på produktet som en videogennemgang. Navnet til trods er Henrik ikke ansat hos B&O. Han er en B&O-entusiast der kender de fleste produkter fra Bang & Olufsen i detaljer.
Halo erstatter BeoRemote Essense, der var drejeknapper som via Bluetooth kunne styre et B&O audioprodukt. Men Halo kører på netværk, WiFi eller kabel, og kan styre mange produkter.
Fjernbetjeningen understøtter Beosound Core, Beosound Essense, Beosound 1, Beosound 2, Beoplay A9 (2.-4. gen.), Beosound Edge, Beoplay M3, Beoplay M5, Beoplay A6, Beosound 35, Beovision Harmony, Beovision Eclipse og Beosound Stage.
Displayet tænder automatisk når hånden nærmer sig Halo, og så er det klar til betjening. Henrik fortæller at fjernbetjeningen er meget responsiv. Det er ingen ventetider, den reagerer prompte, også når den vækkes fra stand-by.
Den oplades med USB-C eller trådløs opladning. Der medfølger ingen strømadapter. Bruges USB-C skal strømforsyningen helst kunne levere 1.500 mA, så går det hurtigst. En fuld opladning tager 6 timer.
B&O fortæller at den skal oplades dagligt, men Henrik oplevede at den med sit forbrug holdt 6-7 dage på en opladning.
Men man kan med fordel have en trådløs oplader, som fjernbetjeningen stilles på når den ikke er i brug.
Der er også mulighed for PoE – Power over Ethernet, som kan benyttes f.eks. hvis vægmodellen installeres med kablet netværk, og ens switch understøtter at sende strøm ud gennem netværkskablet.
Volumen op og ned styres ved at køre en eller flere fingre på ringen. Lav et glid til højre for at skrue op og et glid til venstre for at skrue ned. Mens volume betjenes høres diskrete klik.
Henrik er ret begejstret for både design og den måde betjeningen foregår på. Selvom der er plads til forbedringer. Men med et produkt som dette, der kan softwareopdateres løbende, er der mulighed for flere funktioner senere.
Der er 4 genvejsknapper, der kan indstilles til at starte favoritkanaler mm. og en knap til at koble sig ind/ud af et B&O multirum.
Galleri
BeoRemote Halo kommer her ved premieren i farverne sølv, messing og bronze.
Videoer
Der er to videoer. Den første er en kort unpacking video der lige viser produktet frem.
Video nr. 2 er en længere gennemgang af BeoRemote Halo, hvor Henrik går i detaljer med funktion og oplevelse. Det er næsten en videoanmeldelse, lige bortset fra at der ikke gives karakterer her.
Pris og tilgængelighed
BeoRemote Halo koster kr. 5.500,-
Er til salg nu.