Microsoft giver et kig på en ny og hurtigere brugerflade til Xbox.
Xbox skal have ny brugerflade. Betjening og menuer kommer i en helt ny udgave, der tilmed giver hurtigere navigation, selv på ældre Xbox-modeller.
Xbox UI – user interface – kommer ikke kun til den nye Xbox Series X. Det bliver en brugerflade til hele paletten, over Xbox Series X og Xbox One, til PC og mobile enheder.
Ideen er en brugerflade der binder det hele bedre sammen, samtidig med at det bliver en opgradering på hastigheden, med en mere responsiv brug, navigation og betjening.
Allerede i dag er det muligt at få en besked på smartphonen, når et spil starter på Xbox One, om der ønskes at optage spillet. Men nu kan selve optagelsen også ses fra telefonen ligesom andre beskeder og advarsler synkroniseres mellem enhederne.
Hurtigere
Xbox-teamet fortæller at den nye software er hurtigere, med en 50% hurtigere visning af hjemmeskærm og menuer og 30% hurtigere om at vende tilbage til hjemmeskærmen efter et spil. Dette selv på ældre Xbox-modeller. Den ny brugerfladen bruger 40% mindre memory end tidligere.
Brugerfladen lanceres sammen med den nye Xbox Series X, som kommer senere i år.
På videoen herunder fortæller Xbox-teamet om nyhederne.
PR-video
Galleri: Billeder af brugerfladen