Forside * Featured

Hjemmebio besøg: Brians Klipsch Cave

-
Brians Klipsch Cave

En fed Hjemmebiograf er som en portal til fede film og musikoplevelser. I denne serie, besøger og anmelder vi forskellige af slagsen i alle klasser til din inspiration. Vi starter hos Brian i jylland, der beviser at man ikke behøver at være mangemillionær for at få betagende filmoplevelser i hjemmet. Han har nemlig lavet en fantastisk biograf med det hele for 70.000 kroner!

Type Dedikeret DYI hjemmebiograf
Prisklasse DKK 70.000 + indretning
TV / projektor / Lærred 75” Kantbelyst HDR 4K LED TV
Audio 10.1 konfiguration med front/rear presence kanaler
Lokation Midtjylland

 

Annonce:

Din anmelder er taget en tur til Jylland, nærmere bestemt byen Støvring i et almindeligt villakvarter, hvor jeg er blevet inviteret til at opleve Brians dedikerede hjemmebio. Brian blev inspireret til at dele sine erfaringer efter at have læst vores Hjemmebio feature her på recordere.dk.

Godt råd: Tidlig & konsekvent WAF håndtering er grundlaget for succes 🙂

Brian fortæller om hvordan han tidligt i forbindelse med indflytning i nyt hus med ny kæreste fik prioriteret drømmen om en dedikeret bio op: “Da min kæreste og jeg skulle købe hus sammen, var kravet fra min side, at hvis jeg skulle sælge mit daværende hus som jeg ejede alene skulle der være plads til, at jeg kunne opfylde drømmen om en dedikeret hjemmebio – da kæresten er som de fleste andre kvinder,havde hun absolut intet imod alt udstyret kom ud af stuen”.

Tidligere garage bliver til dedikeret hjemmebiograf

Brian fortsætter: “Da vi endelig fandt huset, gik jeg med hjælp fra min far, (der udover, at være en fantastisk handy mand også er gammel hifi entusiast) – i gang med bio projektet. Jeg havde ideerne til biografen og de akustiske tiltag. Biografen blev etableret i en tidligere garage på 15m2 der i forvejen kun blev brugt til opbevaring/kontor med indgang udefra, vi fik hurtigt lavet hul til dør så man kunne gå fra huset og direkte ind i hjemmebioen”

Den tidligere garage begynder at tage form

Akustisk kontrol inde såvel som ude tænkt ind fra start

Brian arbejder på Knauf, hvor han b.la producerer gipsplader til dagligt, – og det var derfor naturligt for ham at tænke akustik ind fra starten i forbindelse med skabelsen af hjemmebiografen.
Han fortæller om designet: “Der blev lavet træskelet i begge ender af rummet med 100 mm isolering og 2 lag Knauf Silentboard 12.5 mm gipsplader, samt sektioner på sidevæg og endevæg med 50 mm isolering og Knauf danoline Amfipanel akustikplader. Troldtekt blev valgt som loft”.

indgang fra bryggers og “ned” i biografen

Den delvist afkoblede opbygning af hjemmebioen opdager jeg også har den fordel, at lyd fra biografen næsten ikke rejser ind i huset og slet ikke udenfor. Vi testede dette med den mest voldelige film LFE vi kunne finde (introen på Edge Of Tommorow er voldelig med en sinewave LFE der ender i 10hz!).  Selv om vi spillede ved reference niveau, og man kan stort set intet høre udenfor huset. Super tjekket! Jeg konstaterer ved samme lejlighed, at der ikke er nogen særlige problemer med resonanser i rummet, andet end selve subwooferen der ikke står stille på gulvet når den får 10Hz ved fuld power som det kan ses i videoen nedenfor.  (Det er værd at bemærke, at dette er helt normalt for store subwoofere i denne prisklasse, og ikke er noget unikt for Klipsch!)

“Jeg konstaterer ved samme lejlighed, at der ikke er nogen særlige problemer med resonanser i rummet, andet end selve subwooferen der ikke står stille på gulvet når den får 10Hz ved fuld power”

Dedikeret strøm & varmepumpe.

Et andet stort ønske var at der altid skulle være en behagelig temperatur i biografen. Derfor ofrede Brian en varmepumpe til ca. 10.000, så man kan sidde i perfekt temperatur uanset om det er sommer eller vinter, og uanset hvor hårdt de mange klasse A/B forstærkere arbejder. Varmepumpen har også den fordel, at den afgiver et minimum af støj. Biografen fik også sin egen 13 ampere gruppe på el tavlen, så der er en helt dedikeret sikring på al strøm i rummet.

Biografen bruges hver dag

Brian fortæller videre, at biografen benyttes nærmest hele tiden, da hverken han eller den bedre halvdel gider at se TV i den ellers store, lyse, lækre stue i huset. Det må betyde, at oplevelsen er noget helt særligt, og derfor presser jeg straks på for at vi får set nogle film!

biografen set bagud fra sofaen

Akustik er alt, så er det sagt!

Det første jeg bemærker da jeg træder ned i biografen fra husets bryggers er en meget velkontrolleret akustik, med en fin efterklangstid, der kan minde lidt om et godt kontrolrum i et studie. Rummet er “kun” 15m2, men det pænt høje skrå loft gør at det på ingen måde føles klaustrofobisk. Den komfortable sofa står ca midt i rummet, med et lille bord til venstre hvor der står en Google home mini og en Phillips Pronto remote. Hjertet smelter nærmest ved synet af den smarte hardware remote.

Speciel opbygning og løsninger

Jeg er meget imponeret over hvor meget Brian har fået ud af sine 70.000 kroner til udstyr. Brian fortæller: “jeg har taget det valg ikke at satse på den nyeste teknologi hele tiden, men derimod købe fedt brugt udstyr, fordi jeg på den måde får meget mere for pengene. Jeg sparer lidt op hele tiden, så jeg kan hugge til, hvis der kommer nogle af mine ønsker til salg på brugtmarkedet. F.eks fik jeg alle mine Klipsch fronthøjttalere til 6.500! Jeg tog fri fra arbejde og kørte til sjælland hvor de var til salg da lejlighed bød sig! …Jeg bliver nødt til at tage resten af dagen fri, chef!… hej hej!!”.

Masser af udstyret har lignende historier, og er løbende indkøbt når der var en mulighed. Resultatet er, at Brian har udstyr som han har haft tillid til eller erfaring med. Jeg bemærker f.eks at der er 3 forskellige effektforstærkere, hvoraf de to af dem er integrerede forstærkere, hvor han bruger deres effekttrin når der ses film, og den ene af dem benyttes alene når han lytter til stereo, da han synes den lyder bedre til musik i forhold til at lytte via den store Yamaha CX-A5000 pre-processor.

Specielt højttaler setup & subwoofer placering

I højttaler setuppet bemærker jeg straks den alternative højttaler konfiguration, der udelukkende består af de ekstremt effektive (99db@1m) klipsch højttalere hvorom Brian fortæller: “ja, ingen Atmos, jeg har altid haft en forkærlighed for alternative formater der ikke slog igennem!” siger han grinende om det spændende layout, hvor der er “presence kanaler” med Klipsch tripol højttalere foran og bagved højt på væggen, en Yamaha specialitet der skal give mulighed for ekstra stor rumfornemmelse med forskellige snedige DSP algorithms.

Klipsch RS-42 tripol højttalere benyttes til front/rear presence kanaler

Bag os, er der to store Klipsch RF-82 MKll gulvhøjttalere der bruges som surround left/right og en Klipsch RC-62 MKll center højttaler der bruges som surround-center.

“ja, ingen Atmos, jeg har altid haft en forkærlighed for alternative formater der ikke slog igennem!”

Da jeg bemærker at LFE kanalen er placeret bag sofaen uddyber Brian: “det var egentlig meningen at subwooferen skulle stå under 75” skærmen, men grundet en uheldig placering af en tilslutning, blev jeg simpelthen nødt til at flytte skærmen lidt ned, og så var der pludselig ikke plads til den store Klipsch R-115sw subwoofer! Det er grunden til at den står der, men bare vent, det er ret fedt” siger han med et smil.

Specielt setup bagtil, med den store sub og center rear kanal. Det kan man sagtens!

Det gamle front setup blev til rear setup!

Højttaler konfigurationen bagtil er et produkt af, at Brians gamle front setup er blevet til bag setup, da han faldt over det gode tilbud på sjælland. På den måde fik han opgraderet både front og rear for et meget overkommeligt beløb, og mon ikke det kan flytte temmelig meget luft i det 15m2 store rum med disse ultra effektive højttalere? Brian har valgt at køre med en delefrekvens til subwooferen på så lavt som 60Hz, grundet de store L C R LS RS højttalere der kan spille temmelig dybt. RF-63 spiller f.eks ned til 30Hz.

Avanceret kontrol med død remote platform

Det hele har han gjort nemt at betjene ved hjælp af den nu udgåede Phillips Pronto custom remote platform, som han selv har programmeret op og skabt grafik til. Brian fortæller: “Pronto systemet der går tilbage til slutningen af halvfemserne udgik desværre i 2009, så det er en gammel dreng, jeg erhvervede for samlet 2.000 kroner, incl den store controller. Jeg har virkelig brugt meget tid på at sætte mig ind i det forskellige protokoller og programmeringsmetoder og hygger mig stadig med at fintune betjenings oplevelsen med pronto remoten. Det seneste er at lave custom ikoner der dækker alle mine 250 blu-ray film i den store Sony Blu-ray changer, så når man trykker på et film-ikon, vælges den korrekte film i karrusellen og afspilning starter”. Brian har også alle sine film rippet og klar til afspilning i fuld kvalitet i hans Zappiti mini 4K HDR player, så den store og ret sjældne Sony BDP-CX7000es player og ikke mindst integrationen af den, er mest for sporten i det, og fordi den store, sjældne Sony Blu-ray changer “bare er så fed”…..

Phillips Pronto hardware remote. Interfacet er 100% Brians eget arbejde med lidt hjælp fra en grafik pakke.

Jeg har virkelig brugt meget tid på at sætte mig ind i det forskellige protokoller og programmeringsmetoder og hygger mig stadig med at fintune betjenings oplevelsen med pronto remoten”

Zappiti er et hit!

Om det franske firma Zappiti fortæller Brian: “Jeg har prøvet Kodi, J river, Plex media server og nvidia shield og blev aldrig glad for noget af det. Med Zappiti fungerer det så fedt og overskueligt, og deres metadata er næsten altid i orden”. Brian demonstrerer hvor nemt det er at finde rundt i alle hans film i det lækre interface. Alle film er rippet fra hans egen disk samling og lagt på de to USB harddiske der er tilsluttet direkte til Zappiti mini 4K HDR playeren, der også kan spille indhold fra hans netværksdisk m.m.

Blu-ray er stadig det bedste

Vi taler lidt om de forskellige kilder i systemet, og Brian har en helt klar holdning til streamingtjenesternes svingende billed og lydkvalitet. Især HBO får smæk af Brian, der er irriteret over, at deres indhold er fedt, men kvaliteten ofte er respektløst dårligt. Hvis der er en film han vil se, så køber han den, mens serier ofte ses via HBO og Netflix streaming.

400 Blu-rays klar til afspilning, Hvem andre end Sony kan finde på at lave noget så fedt, og så droppe det igen?

75” LED skærm der overrasker positivt

Den 75” store Panasonic TX-75EX780e skærm der den dyreste enkelt komponent i hele Brians setup. Det er en 3D, 4K HDR skærm, dog uden Dolby Vision support. Den kantbelyste LED skærm har et minimum af problemer med glow, og leverer et rigtig flot og filmisk billede, med et overraskende godt sort niveau. Samtidig er den så lysstærk, at man ikke behøver at slukke lyset helt for at være i biografen. De 75” rækker fint til at levere en involverende oplevelse, da man kun sidder ca 2,5 meter fra skærmen.

Fremtiden?

Brian er forståeligt rigtig godt tilfreds med sin biograf, så der er ikke de vilde fremtidsplaner, andet end at rode mere med Pronto fjernbetjeningen og optimere yderligere. Måske prøve nogle andre forstærkere.

Review af biografen

Fra det første trin ned i den det fine dedikerede rum, kan man høre at dette nok skal blive noget særligt. Akustikken i rummet er i orden, væggene er malet i en mørk farve der ikke giver genskin, og med en talekommando til google assistenten sættes den helt rigtige lys stemning. Jeg er meget spændt på at se og høre systemet, og insisterer at vi gør det som noget af det første før der går nørdesnak i den 🙂

Vi lægger ud med David Fosters “Hitman” koncert på blu-ray og Michael Bublè der synger “feeling good”. Nummeret starter helt fantastisk med et par seriøst dynamiske stramme udladninger fra det store orkester mixet til perfektion i 5.1, der leveres helt ubesværet ved referenceniveau, totalt stramt uden nogen form for sved på panden. Jeg bemærker dog en noget diffus soundstage foran, hvilket skyldes at Brian har ladet Yamaha processoren mixe lidt af center kanalen op i de forreste presence højttalere. Det giver nogle ikke så fede fase artefakter, der forsvinder så snart at dette “center – mixup” fjernes. Presence kanalerne giver en udvidelse af rummet der er meget interessant, men jeg foretrækker dog Yamaha processorens “straight” indstilling med denne koncert.

Autentisk biograf feeling

Det står hurtigt klart, at klipsch har en meget autentisk biograf lyd, der bærer præg af horn ladningen. De effektive højttalere leverer et fantastisk ubesværet, massivt lydtryk. Efter Bublè, kaster vi os over slutscenen i “Open Range” med Kevin Costner, hvor den afsluttende gunfight er helt exceptionel og en af Brians western favoritter. “Guns” bliver ikke større end dette 🙂 Scenen bliver medrivende og intens af systemets flotte dynamiske formåen og meget cinematiske klang profil. Det er også interessant at lytte til forskellen på dolby digital og DTS HD sporet, hvor det er tydeligt at høre artefakterne fra dolby digital kompressionen i dialogen når direkte sammenlignet. Igen leverer setuppet flot dynamik og en massiv LFE der næsten mærkes mere end den høres!
Man mærker den bagfra, pga den alternative placering af subwooferen, men det er en fed fornemmelse at sofaen ryster hver gang der er tryk på LFE`en i den dybe ende. Den ultra vigtige center kanal har den helt rigtige tyngde.

Vi ser diverse klip fra b.la. ROMA på Blu-ray (er også på netflix) (far kommer hjem og parkerer scenen), her er det som at sidde i garagen (hvilket vi vitterligt også gør!). TURBO (forvandlings scenen i Auro 3D/DTS HD) kommer med et involverende drama fra de vildeste motor brøl, til den subtile lyd af Turbos snegleskjold mod asfalten. Vi spiller åbningsscenen i Oblivion, der står med et utroligt flot og “crispy” billede med detaljeret, flot sort niveau. Jeg mindes ikke at have set den stå så flot, på trods af at jeg selv har den på en 4K Ultra HD Blu-ray set på OLED…

Saftig Centerkanal

Surround systemet brillerer med en helt forrygende saftig center kanal, tør og præcis, cinematisk lyd, og en dramatisk LFE, forstærket af følelsen i sofaen. Lyden er intim, “horn”-sprød, og har et godt bid. Man fornemmer som sagt tydeligt at sub står bagerst men den fysiske fornemmelse er meget fed.
Vi synker helt ned i en anden Tom Cruise film “Edge of Tomorrow” hvor det er Brian der stopper filmen efter jeg har glemt tid og sted… åbningsscenen med den helt sindsyge sinewave LFE effekt der kommer uden nogen særlig grund bringer smilet frem, og er den eneste gang jeg faktisk hører noget der kan minde om resonanser eller mislyde i rummet. Det er den store Klipsch subwoofer i sig selv, der vibrerer så voldsomt. Vi ser også Edge of Tomorrow i 3D, der leder til en snak om om det egentlig er så fedt at ofre så meget lys og farve for lidt 3D effekt? Det er vi enige om at det ikke er, – men det er sjovt at kunne!  Vi foretrækker begge filmen i 2D.

Musik i biografen

2L`s 5.1 indspilning Hoff ensemble/Quiet Winter Nights: Med musik i 5.1 oplever jeg en rendering der Ikke er helt så sammenhængende. Realismen i perspektivet har det lidt svært med presence kanalerne, der tilføjer et unaturligt og endnu større og højere rum, på bekostning af definition og præcision.

Stereo lytning

Vi lytter via Yamaha Processoren i “film setuppet”, hvor jeg oplever et fast og relativt dybt stereo perspektiv, og en klang til den varme side. Den “hornede” lyd klæder nogle ting virkelig godt, f.eks FINK! “The trouble you are in – live” , AVICii “heaven”, og er stadig ok hyggeligt da jeg lytter til Sade “soldier of love”.

På hjemmebane

AC/DCs “ Boogie Man” er vi hjemme hvor dette setup føles som det helt rigtige selskab. Så snart jeg ender i mere følsomme, detaljerede toner som f.eks Van Morrisons “Whenever god shines his light”, Steely Dan “Home at last”, Curtis Stigers “Gentleman” mangler der opløsning, luft i mellem instrumenterne, detaljer og den intime stemning som man vil opleve det på dyrt HIFI udstyr.  Styrken i dette setup er helt klart film og mere live præget rock/EDM musik.

“På AC/DC “Boogie Man” er vi hjemme hvor dette setup føles som det helt rigtige selskab”

Det er da også mest den type musik Brian nyder mest af i sin “Klipsch-Cave” når han skal have lidt “mig tid” sammen med musikken.

Konklusion

Value for money extraordinaire! 

Brian har virkelig formået at få noget ud af pengene i hans biograf, der leverer intense oplevelser på et forbløffende højt niveau uanset prisen. Rummet er clean og brugsoplevelsen velintegreret. Der leveres stemning i det øjeblik man træder ned i rummet med gennemtænkte lys detaljer og en altid behagelig temperatur. 75” TV`et er et fremragende valg i forhold til rummets størrelse og kigge afstanden, og der leveres meget cinematiske billeder med flot sort niveau og naturlige farver. Pronto betjeningen har fat i alt udstyr, der trods en ret kompliceret sammensætning (f.eks med 3 forskellige forstærkere!) spiller det hele perfekt sammen.

Fronterne er meget effektive, masser af output, spiller ganske dybt og har den særlige karakter af horn der klæder biograf lyd.

Valget af de meget effektive Klipsch højttalere giver et stort headroom i det lille rum med ubesværet formidling af enhver chok scene. Det eneste jeg kan sætte en finger på, er subwooferens konstruktion, der tillader uønsket vibration der kan “farve” lyden og konceptet med “presence” kanaler foran. Måske det blot er et timings/fase mæssigt issue, men jeg oplever det som for meget “sovs” der ødelægger præcisionen og stramheden i lyden der ellers leveres så flot i det velkontrollerede rum. Der er mange forskellige DSP programmer i Yamaha processoren, som vi ikke havde tid til at lege med og derfor sikkert mange muligheder for at stramme op i måden presence kanalerne bruges.

Yamaha processoren har mange muligheder for at finjustere det avancerede setup.

“Pronto betjeningen har fat i alt udstyr, der trods en ret kompliceret sammensætning spiller det hele perfekt sammen”

Bas ved stereo lytning

Lydmæssigt, savnede jeg mere bedre sammenhæng i bassen, hvor der lidt manglende den definerede øvre bas og lidt punch når vi spillede i stereo.  Sjovt nok, var denne følelse ikke at spore i centerkanalen.   Det er helt sikkert også ting der kan fintunes med de mange EQ og timings muligheder i Yamaha Processoren, der b.la tilbyder individuelle parametriske EQs på hver kanal. Vi rodede også lidt med timing af subwooferen, hvilket gav et større, fastere punch i bassen. Et er ihvertfald sikkert: Brian Klipsch Cave er i konstant udvikling, og et fantastisk eksempel på hvor store oplevelser man kan få med lidt interesse, snilde og god gammeldags jysk købmandsskab.

“Brian Klipsch Cave er i konstant udvikling, og et fantastisk eksempel på hvor store oplevelser man kan få med lidt interesse, snilde og god gammeldags jysk købmandsskab”

Tak for en spændende og inspirerende dag til Brian!

Har du en hjemmebiograf der kan inspirere andre?

Det handler ikke om hvor fancy den er, – det handler om at inspirere andre! Fortæl om den og lad os teste din biograf.  Start med at skrive til os!

Brians Klipsch Cave gear og økonomi

FORSTÆRKERE BESKRIVELSE PRIS
Yamaha CX-A5000 11 kanals AV processor 5.500
Harman Kardon HK 990 Integreret forstærker. Driver LEFT + RIGHT 5.000
Harman Kardon Signature 1.3 3 Kanals effektforstærker. Driver Ls C Rs 2.000
Harman Kardon AVR460 7.1 receiver. Driver Surrund back Center, Front & rear presence 800
HØJTTALERE
Klipsch RF-63 Front Left + Right 8.300
Klipsch RC-62 Center kanal
Klipsch RS-42 Front + Rear Presence kanaler
Klipsch RF-82 MKll Surround Left + Right 3.800
Klipsch RC-62 MKll Surround back 2.800
Klipsch R-115sw Subwoofer, 122 db maximum akustisk SPL 3.300
SOURCES
Sony BDP-CX7000es 400 Disc Blu-Ray changer 2.200
Zappiti 4K mini HDR Media afspiller til UHD,HD,SDR samling 1.000
4TB+5TB USB HDD Lagring af egne film afspilles via Zappiti 1.600
Xbox One Gaming 4.000
CONTROL & LYS
Philips Pronto TSU 9600 Kontrol panel 1.000
Philips Pronto RFX 9600/9400 IR/seriel extender / Remote system processor 1.000
Google Home mini/ Chromecast Styring af lys og casting til skærm 299
SKÆRM / PROJEKTOR
Panasonic TX-75EX780e 75″ LED TV med kant belysning 18.500
ØVRIGT
Div Kabler HDMI, RCA, Optisk, CAT, Strøm 6.000
Netgear Nighthawk S8000 8 ports gigabit switch 697
Strong Extender 1600 MESH AP 500
Atacama XL Modul opbygget rack 2.500
Total anskaffelses pris, udstyr 70.796
INDRETNING AF RUM
Panasonic CS-CZ9SKE Varmepumpe 9.995
13A sikrings gruppe alt strøm i bio+varmepumpe installation 10.740
Øvrige byggematerialer Loft,væg,gulv,udtag,maling,kanaler, etc 25.000
Ikea trådfri 8 stk GU10 pære + gateway og remote 1.800
Howard Sofa+puf 3.500
Indretning og rum i alt 51.035
Brians Klipsch Cave
Video Performance
Audio Performance
System Integration
Lækre Detaljer
Samlede Film oplevelse
Blære faktor
WAF Kontrol
Value for money
Læs bedømmelse0 stemmer
Plus
Akustik
Helhedsindtryk
Kontrol
Terminaler i væggene
Minus
Subwoofer
Presence kanaler skal fintunes
4.3
Karakter

Denne artikel er en del af serien: hjemmebiograf

Denne artikel er en del af serien: Hjemmebioreview

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.