For alle, der kunne tænke sig fed lyd i hjemmet fra et rigtigt HIFI anlæg, er forstærkeren den centrale komponent der binder det hele sammen. Vi tester 10 af de bedste i prisklassen 20-30.000 kroner. DEL 4 af 5 med fokus på “Den nye Skole” af DSP drevne, digitale troldmænd.
Test af 10 forstærkere er selvsagt omfattende, og artiklen er derfor blevet delt op i 5 dele:
DEL 1: Introduktion, de 10 deltagere, test metode, sammenligningsgrundlag, opsætning, lyttepanel, musik m.m
DEL 2: De 100% analoge
DEL 3: Brobyggerne / De analoge / digitale (denne del)
DEL 4: “Den nye skole” – DSP drevne, digitale forstærkere (denne del)
DEL 5: Opsummering, erfaringer, oversigter
Brobyggerne i mellem den digitale og analoge musik verden.
I del 3 gennemgik vi “brobyggerne”, der var traditionelle analoge forstærkere med indbyggede DACs. I denne del, handler det om de digitale troldmænd i feltet, der bliver væsentlig mere raffinerede i deres tilgang på godt og ondt.
Disse forstærkere er:
- Technics SU-G700
- Lyngdorf TDAI-2170
- Arcam SA30
Testens 10 deltagere oversigt
# | Mærke / Model (link til producent) | Land | Opgivet effekt i 4 ohm | vægt, kilo | Pris |
1 | Denon PMA-2500NE | Japan | 160 | 25 | 17.990 |
2 | Technics SU-G700 | Japan | 140 | 13,4 | 18.999 |
3 | Rotel RA-1592 | Japan | 200 | 16,8 | 19.749 |
4 | Arcam SA30 | UK | 220 | 12 | 19.995 |
5 | Hegel H190 | Norge | 250 | 13,6 | 24.995 |
6 | Marantz KI Ruby | Japan | 200 | 15,7 | 32.999 |
7 | Naim Nait XS-3 | UK | 100 | 8,5 | 22.900 |
8 | Rega Aethos | UK | 156 (opgivet 6 ohm) | 17,5 | 29.995 |
9 | Parasound HINT 6 | USA | 270 | 15 | 26.995 |
10 | Lyngdorf TDAI-2170 | Danmark | 170 | 8 | 19.999 / 28.999 |
uddrag fra vores spilleliste kan du finde i del 1 af artikelserien – klik for spotify playlisten her.
Technics SU-G700 – Opgraderet Old School
Forstærkeren der inspirerede til stortesten!
Technics SU-G700 har vi tidligere testet på recordere, og forstærkeren var den direkte årsag til vi blev inspireret til at lave denne stortest, da vi blev oprigtigt begejstret over det niveau den præsterede i prisklassen lige under 20.000. I grand Class testen (se den her), skrev vi, at den spillede som en dobbelt så dyr forstærker.
Ingen streaming eller netværk
SU-G700 er testens anden-billigste, og har hverken streaming eller bluetooth. Der er således tale om en helt “gammeldags forstærker”, der kræver en extern streamer, CD afspiller, tuner, pladespiller, computer eller hvad man nu er til.
“Der er således tale om en helt “gammeldags forstærker”, der kræver en extern streamer, CD afspiller, tuner, pladespiller, computer eller hvad man nu er til.”
På trods af prisniveauet brillerer den med fine funktioner som f.eks en dyrt lydende DAC, det unikke LAPC impedans tilpasnings kredsløb, – og har en fremragende RIAA til MM pickup indbygget. De store, oplyste VU metre bør også kunne gøre enhver entusiast lidt blød i knæene. SU-G700 er næsten som en bil fra halvfjerdserne hvor al teknikken er udskiftet med moderne dele.
LAPC kredsløbet er det som placerer den i kategorien “digitale troldmænd”, sammen med dens effektforstærker der er klasse D. Sidstnævnte betyder også, at den ikke udvikler så meget varme.
“De store, oplyste VU metre bør også kunne gøre enhver entusiast lidt blød i knæene. SU-G700 er næsten som en bil fra halvfjerdserne hvor al teknikken er udskiftet med moderne dele.”
Lyd oplevelse
SU-G700 leverer en imponerende stor soundstage, dybde og åbenhed i lydbilledet. Dynamikken er hurtig og detaljeret. Den indbyggede DAC er forstærkerens bedste input. Linje indgangene imponerer ikke på samme måde, men RIAA delen fandt vi som værende fremragende med en sprød klang der har godt med “bid” og en velopløst, behagelig top.
“Klang profilen er neutral, åben og overraskende silkeblød for en digital forstærker.”
Klang profilen er neutral, åben og overraskende silkeblød for en digital forstærker. Der er ikke helt den samme tunge bas som f.eks Denon 2500NE eller KI Ruby, men til gengæld får du detaljer og soundstage på et niveau der hører til i en anden, væsentlig højere prisklasse. Jack finder den ligeledes “superlækker” og velbalanceret, lidt mere tilbagelænet end reference systemet, – og tilføjer at LAPC giver superb impulsrespons som i “meget stramrøvet lilletromme!” 😄. Karsten er ligeledes overrasket og har noteret at SU-G700 demonstrerer et stort overblik, med et stort bredt lydbillede, fantastisk med klaver, klangmæssigt meget tæt på referencen og oplever også, at LAPC bringer mere nærvær til musikken.
“Jack tilføjer at LAPC giver superb impulsrespons som i “meget stramrøvet lilletromme!” 😄
Begrænset effekt, men stor dynamik inden for grænserne
SU-G700 har begrænset effekt i forhold til f.eks KI Ruby eller Parasound, men leverer ubesværet & tight, stor dynamik, så længe man respekterer at der ikke er nær så meget effekt på lager.
LAPC kredsløbet er meget nemt at bruge, og kræver blot 3 minutter automatisk kalibrering. På L100 højttalerne gjorde det ligeledes en stor, musikalsk forskel.
Særligt værd at fremhæve:
LAPC er et musikalsk plus, VU Metre med blød belysning, fremragende RIAA & hovedtelefon udgang.
Lyd karakter:
Nøgtern, vel-opløst, neutral klang. Stor soundstage, Godt “bid” i dynamikken, meget detaljeret. Virker i direkte sammenligning med f.eks Rotel lidt mere analytisk, men meget lig vores 10 gange dyrere reference i klangkarakter. RIAA er overraskende varm, sprød og fyldig, med en raffineret dynamisk top. Hovedtelefon udgang er ligeledes i fed kvalitet, men er ikke helt på niveau med de allerbedste i testen.
Særlige særheder:
Kilde skift på source knappen har en irriterende forsinkelse, hvilket gøres mere generende af at man ikke kan slå ubenyttede inputs fra. Pre-amp output kan slås til i to forskellige modes, med eller uden den indbyggede effektforstærker kørende med.
Stjernholm reviews medaljer & priser
Vi tildeler SU-G700 “innovations prisen” for LAPC
medaljer:
- VU METRE!
- Bedste fjernbetjening runner up
Mere information:
Vejledende udsalgspris: Kr. 18.999
Panasonic anviser nærmeste forhandler her
Mere info og specs fra Technics
Lyngdorf TDAI-2170 – Ingeniøren flytter ind
Digital fra yderst til inderst
Med Lyngdorf TDAI-2170 står vi nu på 100% digital grund. Forstærkeren er noget så sjældent som en digital forstærker præcis som vores reference. Den står samtidig i stor kontrast til resten af feltet, med en radikalt anderledes design approach og filosofi end de øvrige i feltet, b.la med modul opbygning.
“Den står samtidig i stor kontrast til resten af feltet, med en radikalt anderledes design approach og filosofi end de øvrige i feltet, b.la med modul opbygning.”
Det første man lægger mærke til er det enkle design. Dog finder man hurtigt ud af, at under overfladen gemmer der sig en yderst raffineret digital forstærker, der bruger avanceret DSP teknologi til at få det bedste ud af højttalerne i dit rum, og har rigtig mange sofistikerede opsætningsmuligheder.
“under overfladen gemmer der sig en yderst raffineret digital forstærker”
Forenklet betjening
TDAI-2170 er f.eks den eneste forstærker i feltet, hvor man kan slå inputs fra som man ikke bruger. Alle de øvrige forstærkere (undtaget Arcam) insisterer på at man enten skal finde den rigtige knap, eller bladre igennem alle inputs, på trods af langt de fleste brugere vil ende med måske at bruge to, måske tre forskellige inputs…
Man kan tilmed selv navngive dem på 2170`eren, og de raffinerede opsætningsmuligheder gør forstærkeren i stand til at arbejde perfekt sammen med subwoofere og opnå de mest korrekte resultater ved hjælp af variable filtre, delefrekvenser og fase kontrol i samspil med det indbyggede Roomperfect rumkorrektionsystem. Det føles efter noget tid lidt som kontrasten i mellem at køre en Tesla eller en gammel golf 1. Dette er fremtiden, og du er ikke i tvivl om, at Lyngdorf har styr på tingene med dette niveau af opmærksomhed på detaljerne.
“Det føles efter noget tid lidt som kontrasten i mellem at køre en Tesla eller en gammel golf 1.”
Modulopbygning er genialt – få og betal for det du har brug for!
TDAI-2170 har efterhånden nogle år på bagen, hvilket mærkes ved at der ikke er noget streaming eller netværkskontrol/app kontrol indbygget, som vi har set det på nyere lyngdorf produkter. Modul opbygningen gør dog, at den stadig er helt relevant, med mulighed for at tilføje 4K HDMI modul med ARC og CEC, analog modul med XLR og MM RIAA til pladespiller, samt USB audio modul (med DSD og ultra high-res audio support). MED alle modulerne koster TDAI-2170 kr. 28.999, men kan fås til kun kr. 19.999 hvis man ikke har brug for ekstra modulerne.
“Modul opbygningen gør dog, at den stadig er helt relevant”
På den måde kan man selv bestemme hvad man betaler for, hvilket vi godt kan lide!
2170 har en storebror (TDAI-3400), der er næste generation med indbygget streaming, webinterface, apps og et endnu kraftigere effekttrin. Denne koster + 40.000, hvilket gør 2170 til lidt af et røverkøb, da man i praksis ikke vil savne noget, hvis man f.eks bruger en Blusound node 2 eller lignende sammen med den, eller alligevel spiller al musik direkte fra en computer via USB.
Lyd oplevelse – Roomperfect gør stor forskel!
Lydmæssigt, opleves TDAI-2170 varm og neutral i klangen efter roomperfect kalibrering. På L100 højttalerne tager forstærkeren dem til et helt nyt niveau, som ingen af de andre forstærkere i testen kan. L100 højttalerne er godt ude fra side og bagvæggene, så der er ingen kære mor der hjælper med bassen, lige indtil at roomperfect kommer til undsætning.
“I korrektionen af JBL højttalerne oplever vi dog at det kan virke som lidt for meget”
I korrektionen af JBL højttalerne oplever vi dog at det kan virke som lidt for meget. Bassen kommer på plads, men mellemtonen virker lidt tilbagetrukken og har mistet noget definition og detaljer. Måske det er fordi at ændringerne er så store? Effekten af roomperfect er meget mere subtil på de store R1 højttalere, der blot får tilført lidt ekstra dybbas og en smule ekstra varme i den nederste del af vokal registeret. Dynamisk er forstærkeren meget overskudsagtig, men virker ikke helt så hurtig som de bedste i testen.
“Dynamisk er forstærkeren meget overskudsagtig, men virker ikke helt så hurtig som de bedste i testen.”
Hvad er det for en sjæl bag makeuppen?
Det bedste input er USB, hvor vi oplevede lyden mest åben og detaljeret. Lyngdorf forstærkeren er ikke den mest sprudlende på holdet. Den er nøgtern, clean, præcis, stram, men aldrig større end livet selv. Man sidder med en god og tryg fornemmelse af at ingeniørerne i de hvide kitler er tilfredse med deres indsats, men musikken når ikke helt ind i knoglerne på samme måde som med f.eks Technics, Marantz, Naim, Rotel. Karsten bemærker testens bedste mundharmonika på Bob Dylans “Man in the long black coat”, med en flot stram bas, og et roligt, klippefast lydbillede.
“Karsten bemærker testens bedste mundharmonika på Bob Dylans “Man in the long black coat”
Dog tilføjer han at det “bare er en ordinær, neutral forstærker” uden roomperfect korrektionen slået til, – og her er måske forstærkerens akilleshæl. Med al den digitale perfektion, er der fare for at den også bliver lidt kedelig i længden. Som med kærlighed, er det man lærer at elske jo hinandens fejl – og ikke nødvendigvis alt det perfekte?
“Som med kærlighed, er det man lærer at elske jo hinandens fejl – og ikke nødvendigvis alt det perfekte?”
Vi oplevede aldrig at TDAI-2170 mistede pusten effektmæssigt.
Utrolig fleksibilitet, der ikke er andre der tilbyder
På grund af de avancerede tilslutningsmuligheder og roomperfect skal TDAI-2170 nok få det bedste ud af ethvert højttaler system du sætter den sammen med af højttalere, med eller uden en eller to subwoofere.
Den kan også parres med en anden effektforstærker som kan tilsluttes analogt ELLER digitalt. Man kan i princippet også vælge at bruge TDAI-2170 som en ren roomperfect processor hvis man måtte ønske dette, og gå digitalt eller analogt ind og ud af den, hvilket vi prøvede sammen med andre forstærkere i L100 setuppet, f.eks som ren rumkorrektions enhed for Marantz KI Ruby og Naim Nait XS-3!
“Man kan i princippet også vælge at bruge TDAI-2170 som en ren roomperfect processor hvis man måtte ønske dette!”
Man kan på den måde også betragte TDAI-2170 som en ren rumkorrektions processor for en anden forstærker til 20.000 kr!
Man kan konfigurere det analoge og digitale output lige som man ønsker det. Med eller uden volumen regulering, med og uden Roomperfect processing eller crossover filtrering.
Få hjælp til opsætning hvis du er i tvivl!
Al denne digitale fleksibilitet og troldmandsværk, er også samtidig den største udfordring for novicen. Det er ikke svært at følge roomperfect vejledningen, og bruge den medfølgende professionelle mikrofon og stativ. MEN, er der tale om et mere avanceret setup f.eks med subwoofere eller asymmetrisk placering af højttalerne, kan det godt betale sig at få lidt hjælp til at få den sat perfekt op fra en professionel, og på den måde sikre at man får det bedste fra sine højttalere.
“MEN, er der tale om et mere avanceret setup f.eks med subwoofere eller asymmetrisk placering af højttalerne, kan det godt betale sig at få lidt hjælp til at få den sat perfekt op fra en professionel.”
Value for money
I standard trim er 2170 nede og konkurrere med de billigste forstærkere i feltet, men byder samtidig på et raffinement der er lysår foran. Derfor får 2170 vores medalje for “value for money” og er den forstærker man nok ville tage med på en øde ø, grundet den store fleksibilitet og simple daglige brug.
“Derfor får 2170 vores medalje for “value for money” og er den forstærker man nok ville tage med på en øde ø, grundet den store fleksibilitet og simple daglige brug.”
Særligt værd at fremhæve:
Roomperfect rumkorrektion, modul udvidelser, helt utrolig fleksibilitet i opsætningen, filtre og crossovers, mulighed for 4K HDMI med ARC og CEC, mulighed for USB med DSD, mulighed for RIAA, betal for det du har brug for. Enkelt og elegant design. Testens uden konkurrence i øvrigt, – lækreste volumenknap.
Lyd karakter:
Ren, neutral, god dynamik og effekt levering. Overraskende varm efter roomperfect kalibrering, med god fylde til den høflige R1 bas. Fedt match til R1. Meget effektiv med JBL L100, hvor roomperfect optimerede dem til et punkt hvor ingen af de andre forstærkere kunne være med. Uden roomperfect i direkte sammenligning med referencen, keder man sig dog hurtigt i mangel på personlighed.
“TDAI-2170 Udvirkede mirakler med JBL L100, hvor roomperfect optimerede dem til et punkt hvor ingen af de andre forstærkere kunne være med. Uden roomperfect i direkte sammenligning med referencen, keder man sig dog hurtigt i mangel på personlighed”
Særlige særheder:
ikke standard bredde, ingen variabel tonekontrol (hvilket er en helligbrøde!) , ingen form for streaming indbygget, intet hovedtelefon input (men digital out eller analog out kan bruges med en ekstern hovedtelefon forstærker). Ingen muligheder for at tune Roomperfect resultatet andet end med faste tone profiler (voicings). Alle i lytte panelet har eller har haft en TDAI-2170!
Stjernholm reviews medaljer & priser
Vi tildeler Lyngdorf TDAI-2170 “Bedste Value prisen”
medaljer:
- Største opsætnings fleksibilitet
- Enkleste daglige betjening
- Bedste fjernbetjening runner up
- Bedste Volumenknap
- Bedste & enkleste rumkorrektion
- Enkleste daglige betjening
Mere information:
Vejledende udsalgspris: kr. 19.999.- / 28.999.- som testet med alle moduler (kommer standard med line inputs og digitale inputs/output).
Forhandles af: HIFI Klubben
Mere information og specs hos Lyngdorf
Arcam SA30 – Hipsteren anno 2020
Engelske Arcam har med SA30 begået en integreret forstærker, der tjekker alle de rigtige bokse som den moderne musikelsker måtte efterspørge. Her er endelig et produkt, hvor man i feature sættet rent faktisk lader til at have kigget på hvordan den moderne musik/hifi entusiast bruger sin lyd anno 2020. SA30 prøver at kombimere det hele.
“Her er endelig et produkt, hvor man i feature sættet rent faktisk lader til at have kigget på hvordan den moderne musik/hifi entusiast bruger sin lyd anno 2020”
En integreret forstærker anno 2020 med det hele (næsten)
SA30 henvender sig umiddelbart til de knap så nostalgiske (og formegentlig også YNGRE 😜kunder) der ønsker en kompakt integreret forstærker med WIFI (og LAN) streaming, HDMI ARC input til TV`et, pladespiller indgang til hipster-hyggen, airplay og blæret ROON endpoint support til den seriøse lytning. Hertil er der også digitale og analoge inputs til andre apparater. SA30 disker også op med Dirac rum korrektion, der med sine justerbare “target curves”, kan korrigere frekvensgangen efter egen præference hvis det ønskes. Med alle de rigtige features på papiret, synes jeg dog at det er virkelig ærgeligt, at Arcam bestemt ikke har ramt et homerun med designet af denne nye serie, der på en god dag mest af alt ligner designarbejde af et seksårigt barn.
“Med alle de rigtige features på papiret, synes jeg dog at det er virkelig ærgeligt, at Arcam bestemt ikke har ramt et homerun med designet”
Hæderlig måle mikrofon uden stativ
Der medfølger en hæderlig målemikrofon og et langt USB kabel, der kan tilsluttes direkte til forstærkeren. Dog medfølger der ikke et stativ, hvilket man faktisk skal bruge for at gennemføre en 9 punkts måling nogenlunde som Dirac foreskriver det! Et stativ skal altså købes ved siden af! Dirac kalibreringen kan herefter foregå via en Dirac app. Jeg vælger dog at bruge en laptop med Dirac Live software og tilslutter mikrofonen her, hvorefter jeg laver profiler på begge højttaler systemer med Arcam SA30, der kan gemmes i de 3 forskellige Dirac profil slots i hukommelsen på SA30 så de er lige til at skifte i mellem.
Class G forstærker.
Feature listen er lang, og omfatter også en analog direct mode. På papiret er der altså næsten tale om den “perfekte storm”, der tilmed benytter Arcams klasse G teknologi, der vist bedst kan betegnes som en “Hybrid”, der sætter en turbolader på den traditionelle klasse A/B opbygning for højere effektivitet. Er du interesseret i teknikken er der et whitepaper her.
På papiret perfekt – men blev Arcam bare for hurtigt færdige?
Man sidder lidt med fornemmelsen af, at Arcam havde mange gode ideer og en stærk vision for SA30…. og så besluttede de, at NU skulle den bare være færdig!
“Det bidrager sammen med den lidt håbløse betjening til følelsen af, at SA30 er en lidt for tidligt født baby, der stadig ligger i kuvøsen..”
Det ultimative center produkt til den moderne musik elsker, burde altså også have spotify connect og en internetradio tjeneste bygget ind. Der er også kun en primitiv control APP til forstærkeren, der slet ikke udnytter muligheden for at gøre betjeningen af de dybere indstillinger lettere for brugeren, hvilket ellers ville være oplagt til testens mest networkede produkt. De sædvanlige ankepunkter med ikke at kunne slå ubrugte inputs fra og navngive sine kilder gælder også her. Roon understøttelsen fungerer, men er ustabil og rapporterer ikke status rigtigt til Roon. Det bidrager sammen med den lidt håbløse betjening til følelsen af, at SA30 er en lidt for tidligt født baby, der stadig ligger i kuvøsen..
“Der er også kun en primitiv control APP til forstærkeren, der slet ikke udnytter muligheden for at gøre betjeningen af de dybere indstillinger lettere for brugeren, hvilket ellers ville være oplagt til testens mest networkede produkt!”
Bruger interface:
Når det kommer til bruger interfacet, er det en decideret øjebæ, med input +/- knapper, og et besværligt menu system. Vi oplever også at streaming kan crashe til et punkt hvor forstærkeren skal “genstartes” og at den smider Dirac profilerne hvis den har stået uden strøm på eller har crashet. Til gengæld, hører den til i den billigere ende af feltet, og matches kun af Lyngdorf i forhold til at have rumkorrektion indbygget. I forhold til daglig betjening og brugervenlighed er Arcam dog langt efter Lyngdorf.
Lyd oplevelse
Heldigvis lyder den dejlig åbent, med en stor soundstage med luft omkring instrumenterne. Selv komplekse stykker musik, står med en god skarpt tegnet definition. Testholdet brød sig ikke om standard resultaterne med Dirac (der blev udmålt efter alle kunstens regler med stativ, opgraderet udmålt UMIK-1 mikrofon i 9 positioner m.v.). Uafhængigt af hinanden var vi enige om, at det ikke rigtig løftede musikoplevelsen i rummet på R1 sættet. Derimod, oplevede jeg en stor hjælp til L100 setuppet, der blev hjulpet ud af den lidt nasale og basløse klang med Dirac. Jeg kunne efter at have tilpasset target kurverne med mindre basløft godt lide den korrigerede frekvensrespons på L100 systemet og synes det var et bedre resultat end med Room Perfect.
“Jeg kunne efter at have tilpasset target kurverne med mindre basløft godt lide den korrigerede frekvensrespons på L100 systemet og synes det var et bedre resultat end med Room Perfect”
De grundlæggende evner er en voksen, sød lyd med en stor soundstage. Forstærkeren gør sig godt med de lidt mere komprimerede, moderne ting, men faldt helt sammen under vægten af Beethovens femte, der slet ikke kunne leveres med det liv, luft, dynamik og finesse der præsteres af det 10 gange dyrere reference system. Dette på trods af, at Arcam SA30 faktisk bryster sig af at være næsten lige så kraftig som den 56 kilo tunge Technics effektforstærker.
“De grundlæggende evner er en voksen, sød lyd med en stor soundstage.”
Til prisen, ændrer det dog ikke ved, at Arcam SA30 er forbandet meget integreret forstærker for pengene, og den bør kunne tilfredsstille næsten alle moderne behov og leverer stor effekt i en lille krop. Giv den et sæt effektive højttalere, leg med dirac og betjen den med den gode hånd remote der tilmed er baggrundsbelyst… Så kører det. Mon ikke der kommer nogle software updates?
“Arcam SA30 er forbandet meget integreret forstærker for pengene”
Særligt værd at fremhæve:
HDMI ARC (ikke testet) , RIAA med MM og MC inputs, Dirac rum korrektion med 3 profil slots, Airplay 2 Streaming, Roon Endpoint, meget kompakt, fuld MQA dekoder, testens bedste fjernbetjening, aux stik på fronten, avancerede integrations muligheder…og man kan fjerne ubrugte inputs fra step-igennem listen!
Lyd karakter:
RIAA (MM) lytteindtryk: mere åben og varm klang i forhold til f.eks Lyngdorf. Fri, god dynamik, stor bredde. Ikke så fløjlslækker som Naim og ikke samme krop som Marantz. Forstærker: Stor soundstage, åben og fri lyd. Kan være lidt “astmatisk” med store dynamiske komplekse ting sammenlignet med referencen og de bedste i testen på det punkt. Dirac introducerer nogen gange noget der fornemmes som filter artefakter der blev bemærket af både Jack og Morten. Det er som om at filtrene der benyttes måske er for stejle, så der opstår lidt “ringing”.
Særlige særheder:
Ingen spotify Connect, ingen subwoofer outputs, skrækkeligt menu system, har i skrivende stund ikke helt stabil software, ufærdig Roon support, uheldigt design?, hovedtelefon udgang med minijack, UPnP streaming via håbløs app.
Stjernholm reviews medaljer & priser
Vi tildeler “2020 prisen” til SA30, for sin friske, gentænkte approach til audio anno 2020, omend den måske er kommet for hurtigt ud af døren.
Medaljer:
- Bedste fjernbetjening
- Mest kompakte
- Værste GUI
- Mest ufærdige
- Mest håbløse app
- Mest tvivlsomme design anno 2020
Mere Information:
Vejledende pris: Kr. 19.995.-
Distributør Bülow Steensen. Se forhandlerliste her
Tekniske specs og mere info fra Arcam
Fortsættes! …..
Læs videre i DEL 5, hvor vi prøver at summe oplevelserne op, laver nogle oversigter og tilstræber at komme med nogle opsamlende konklusioner 😜.
Morten Stjernholm er inkarneret film & musik elsker, og har 30 års erfaring fra den professionelle audio/video industri, både på den skabende og den tekniske side. Yderligere er han stifter og medstifter af flere virksomheder i den professionelle AV branche.
På recordere.dk anmelder han især det tungere HIFI og surround. Hans grundfilosofi er, at hvis det lyder rigtigt, så ER det jo rigtigt. Mortens forskellige lyd-eventyr kan følges på instagram profilen stjernholmreviews |
Denne artikel er en del af serien: HIFI Stortest
- STORTEST: 10 Integrerede HIFI-forstærkere – DEL 4 – Digitale Troldmænd (Denne artikel)
- STORTEST: 10 Integrerede HIFI-forstærkere – DEL 3 – “Brobyggerne”
- STORTEST: 10 Integrerede HIFI-forstærkere – DEL 2 – De 100% analoge
- STORTEST: 10 Integrerede HIFI-forstærkere – DEL 1
- STORTEST: 10 integrerede forstærkere – DEL 5 – opsummering
- STORTEST: På eventyr i naturlig lyd – Yamaha 5000 serie HIFI
- DOBBELT HIFI TEST: Audio Research I/50 vs. Manley Stingray ll.
Denne artikel er en del af serien: premium HIFI
- TEST: Verdenspremiere – Lyngdorf TDAI-1120 streaming anlæg
- TEST: Pladespillere – sammenligning og opsætning af Technics SL-1500C og SL-1200G
- TEST: Technics Grand Class HIFI – er de tilbage?
- TEST: ROON – musikafspilleren for musik-elskere?
- TEST: NAD M10 – Streaming HIFI-forstærker til den moderne indretning
- TEST: Trådløs HIFI! Vi tester DALI Sound Hub med DALI Rubicon 6C
- TEST: B&W 705 S2… en let duft af High End
- TEST: Cocktail Audio X45 – den ultimative HIFI musikmaskine-player-recorder?
- STORTEST: 10 Integrerede HIFI-forstærkere – DEL 4 – Digitale Troldmænd (Denne artikel)