Forside * Featured

Nu udgår Xbox One X samt den digitale One S

-

Microsoft pensionerer de to Xbox’e og lukker produktionen ned.

Microsoft lukker nu for produktionen af Xbox-modellerne:

Annonce:
  • Xbox One X
  • Xbox One S All-Digital Edition

Det skriver The Verge, og Microsoft bekræfter oplysningerne overfor magasinet.

Årsagen er at der kommer en ny generation Xbox senere i år, den der kommer til at hedde Xbox Series X.

“Når vi går ind i fremtiden med Xbox Series X, så tager vi det naturlige skridt med at stoppe produktionen på Xbox One X og Xbox One S All-Digital Edition”, fortæller en talsperson fra Microsoft til The Verge, og fortsætter:

“Xbox One S vil fortsat blive produceret og solgt globalt.”

Så når lagrene af Xbox One X og Xbox One S All-Digital Edition er solgt, så vil der kun være Xbox One S på markedet – indtil den nye konsol får premiere.

Xbox One S kan dog også være på vej ud. Der har tidligere været rygter fremme om at Microsoft vil præsentere en Xbox Series S til august. Så der senere på året vil være to nextgen-konsoller fra Microsoft på markedet.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.