EUs konkurrencemyndigheder sætter nu fokus på Googles køb af FitBit. De er bekymrede for, at handelen kan skabe et datamonopol.
Hvis du hører til dem, der går og håber på at Googles wearables-teknologier og WearOS bliver bedre af at Google har købt FitBit, så kan det være, du kommer til at vente lidt endnu. Det ser nemlig ud som om, Margrethe Vestagers konkurrence-jurister i EU vil kigge nærmere på handelen.
Google og FitBit annoncerede sidste år, at den ene ville overtage ejerskabet af den anden for 2,1 mia. dollar, eller cirka 14 milliarder kroner. Den slags globale handeler kræver naturligvis godkendelse fra en række markedsregulerende instanser verden over, så begge firmaer forventede først handelen gennemført her i 2020.
Det er i denne proces, at EU har hejst et flag i forhold til, hvad handelen kan betyde for fair markedskonkurrence. Og det handler ikke så meget om at Google kunne ende med at blive dominerende på wearable-hardware og fitness-armbånd.
Nej, det handler i stedet om de data, som bliver samlet ind fra kunderne, når wearables-produkterne er i brug. På grund af firmaets historie med data er EU-juristerne er dels nervøse over at Google kan få adgang til meget personlige data, såsom hjerterytme, puls, søvnaktivitet med videre.
Forbrugergrupper udfordrer deres regeringer
Dels er de nervøse over, at Google dermed kan få en monopol-agtig position på datamarkedet, altså at de med besiddelse af disse data har rådighed over informationer, som andre på markedet ikke kan få adgang til.
I forbindelse med deres undersøgelse af sagen, har EU-juristerne ifølge Financial Times sendt spørgeskemaer rundt til alle virksomheder, der kan tænkes at være en rival til Google på det europæiske datamarked.
Spørgeskemaet er på 60 sider, så det kan godt tage noget tid at få disse udfyldt under de rette, juridiske forhold, og derefter skal de samles ind og gennemses, overvejes og vurderes af juristerne. EU har sat 20. juli som en deadline for dette, men det kan godt tyde på, at denne deadline må flyttes.
Financial Times skriver derudover, at detaljegraden i spørgeskemaerne antyder, at de lægger grunden for en af EUs efterhånden hyppige firemåneders-undersøgelser, der kigger handelen dybt i kortene, før den godkendes. Skulle det ende med sådan en undersøgelse, bliver færdiggørelsen af handelen helt sikkert udskudt til næste år, og Google kommer formentlig til at ofre et eller andet.
Det er ikke kun EU, der er urolige over handelen. Australiens konkurrencemyndigheder er også igang med at kigge på sagen, og ifølge The Verge har forbrugerbeskyttelses-organisationer i USA, EU, Mexico, Canada og Brasilien skrevet et koordineret brev til deres respektive regeringer, hvor handelen kaldes en slags lakmusprøve for, om myndighederne magter at regulere fremtidens potentielle data-monopoler.
