Forside * Nyheder

Elgiganten skifter IT system, og beklager allerede startvanskeligheder

-

Elgiganten er igang med at udskifte sit IT system, så de får en mere tidssvarende platform og betjene deres kunder med. Men allerede nu fortæller direktøren at de ikke er på det niveau de forventede at være på.

I et netop udsendt nyhedsbrev, beklager Elgiganten på forhånd om deres skifte af IT system giver lidt udfordringer.

“Vi har i de senere år erfaret at vores it-systemer ikke var gode nok til at bringe os til det niveau som vi ønsker at kunne tilbyde til dig som kunde. For at kunne give dig den bedste oplevelse både online, ude i varehusene, og når du ringer til vores kundecenter, gik vi i maj i gang med at opgradere vores it-system til et mere moderne system. Dette vil med tiden gøre handleoplevelsen endnu bedre i Elgiganten og give dig endnu flere fordele.”, fortæller direktør Peder Stedal i et nyhedsbrev.

Annonce:

Men Elgiganten har været ramt af startvanskeligheder og børnesygdomme, der har gjort kundeoplevelsen dårligere, og det er det som Peter Stendal nu beklager. Nedenfor kan du læse nyhedsbrevet i sin fulde længde.

 

Direktør for Elgiganten Danmark Peder Stedal. (foto: Elgiganten)

Kære kunde,

Først og fremmest tak fordi du handler i Elgiganten. Vi er rigtig glade for at have dig som kunde.

Når jeg skriver nu, er det for at gøre en kort status på kundeklubben, og der hvor Elgiganten er i øjeblikket. Verden udvikler sig og det gør vi også. For der er sket meget i løbet af få måneder. I marts ramte coronakrisen, og verden har ikke lignet sig selv siden da. Heldigvis går det gradvis den rigtige vej, men meget er ændret, også i Elgiganten.

Vi har i de senere år erfaret at vores it-systemer ikke var gode nok til at bringe os til det niveau som vi ønsker at kunne tilbyde til dig som kunde. For at kunne give dig den bedste oplevelse både online, ude i varehusene, og når du ringer til vores kundecenter, gik vi i maj i gang med at opgradere vores it-system til et mere moderne system. Dette vil med tiden gøre handleoplevelsen endnu bedre i Elgiganten og give dig endnu flere fordele.

Men som med al anden ny teknologi kan der være startvanskeligheder og børnesygdomme, og i øjeblikket er vi ikke på det niveau, som vi ønsker at være på, og som vi normalt er på. Det kan du for eksempel være uheldig at opleve ved, at der i øjeblikket kan være længere leveringstid end normalt, at der er længere svartid fra os, fordi vores telefoner og systemer på kundecenteret har drillet, eller det kan være, at du er kørt forgæves på en klik og hent-ordre, fordi IT-systemerne i perioder har vist en forkert lagerbeholdning ude i varehusene. Det kan jeg kun beklage meget. Det er alt sammen børnesygdomme, som vi arbejder på at få udryddet hurtigst muligt.

Jeg håber derfor, at du vil bære over med os, mens vi bygger om i vores IT-systemer og forbereder os til fremtiden – og så lover vi fortsat at komme med masser af fantastiske tilbud og markedets bedste kundefordele, som du kan læse mere om her.

I vores kundeklub fortsætter vi også med at udbygge med endnu flere fordele og gode tilbud, og jeg tør godt love, at der kommer nyskabelser i løbet af året, som gør det endnu mere fordelagtigt at være medlem.

Jeg glæder mig til at vise dig det og se dig i Elgiganten. Jeg ønsker dig en god sommer.

Venlig hilsen,

Peder Stedal
Adm. direktør Elgiganten

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.