Apple er klar med studierabat og gratis AirPods til studerende, der køber iPads og Mac’s fra i dag frem til 29. oktober.
Sommerferien har lagt sig over Danmark, og eksamenerne er overstået. Men hvis vi kender den danske sommer ret, skal der nok komme dage, hvor blikket retter sig gennem regnen og tågerne og mod den anden side af ferien. Og uanset om man skal starte på et nyt studie eller blot rykke et klassetrin op, er det vigtigt at være velforberedt og have computer og tablet klar til studierne.
Derfor lancerer Apple allerede nu sine årlige tilbud til elever og studerende.
Fra 9. juli og frem til 29 oktober kan elever og studerende som køber deres Mac eller iPad gennem Apples Uddannelsesbutik få et par af de populære AirPods gratis med i købet, ligesom der er masser af særlige studierabatter på f.eks. Apple Pencil og keyboards, rabat på AppleCare, samt Apple Music og Apple TV+.
Apple har også etableret et website som støtter undervisere, forældre og elever når det kommer til distanceundervisning. Sitet er også på dansk og findes her: Læring hjemmefra.
Man finder masser af bud på Apple udstyr og tilbehør til studierne her.