Forside * Featured

Verdens hurtigste: Fartrekord på internettet

-

Australske forskere hævder at have sat verdensrekord i internethastighed.

Et team fra de australske universiteter Monash, Swinburne og RMIT hævder at have sat hastighedsrekord for internettransmission.

Annonce:

De loggede en datahasighed på ikke mindre end 44,2 terabits per sekund (Tbps), svarende til 44.200 gigabit per sekund (Gbps) over en fiberforbindelse.

Det svarer sådan cirka til at downloade 1.000 film i HD-kvalitet på ét sekund, skriver BBC.

Forskerne fortæller at de erstattede de henved 80 optiske lasere i noget eksisterende teleudstyr til fiberforbindelser med en såkaldt ‘micro-comb’. Det er en chip der kan benyttes til optisk datatransmission med høj hastighed. Find en beskrivelse af micro-combs her (engelsk).

Det modificerede teleudstyr blev placeret udenfor laboratoriet og forbundet via allerede eksisterende fiberforbindelser. Samme type infrastruktur som Australiens nationale bredbåndsnetværk benytter.

Her lykkedes det forskerne at presse hastigheden op på de 44,2 Tbps. Teamet håber at deres forskning kan give et glimt af, hvordan internetforbindelser kunne blive i fremtiden.

Bredbånd? Ja, så gerne. Skal det være vores entry-abonnement med 5 Tbps, mellemløsningen med 15 Tbps eller den store med 40 Tbps?

I dag ville sådanne hastigheder være ‘overkill’, men i fremtiden kan der blive brug for meget hurtigere internetforbindelser end i dag, og denne teknologidemonstration viser at der fortsat er udvidelsesmuligheder indenfor eksisterende fiber-infrastrukur.

“Det er et enormt gennembrud”, fortæller Professor David Moss fra Swinburne University, og slutter:

“Micro-combs stiller os i udsigt at vi kan imødekomme verdens umættelige efterspørgsel efter båndbredde”.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.