Der er kommet en større opdatering til Philips Hue Play HDMI Sync Box som giver HDR10+, Dolby Vision, IR fjernbetjening og stemmestyring.
Philips Hue Play HDMI Sync Box er et produkt der kan styre Philips Hue lys ud fra en HDMI-kilde.
Den placeres mellem en settop-bokse, som f.eks. en mediaafspiller, en Blu-ray-afspiller eller andet. Der kan tilsluttes op til 4 kilder til en Philips Hue Play HDMI Sync Box.
Hue-boksen kommer derefter til at fungere som en HDMI-omskifter til TV’et. Her vil den kunne kigge på videosignalerne og styre Hue-lys med farveskifte efter indholdet på TV-skærmen, som det kendes fra Philips Ambilight.
Opdatering
Nu er den ny softwareopdatering kommet til Philips Hue Play HDMI Sync Box, og den endte med at indeholde nyhederne:
- Pass-through for HDR10+
- Pass-through for Dolby Vision
- IR-styring fra fjernbetjening (3. parts fjernbetjeninger)
- Stemmestyring via Amazon Alexa
- Stemmestyring via Apple Siri
- Stemmestyring via Google Assistant
Via stemmestyringen kan boksens “Ambilight” tændes/slukkes og der kan skiftes mellem forskellige scener (som Game mode / TV mode).
Pris og tilgængelighed
Philips Hue Play HDMI Sync Box koster omkring kr. 1.595 (se dagspris).
Den er på markedet.