Forside * Featured

Samsung The Terrace er udendørs TV til terrassen mv.

-

Samsung føjer nu en ny tv-serie til deres livsstil-produkter. The Terrace er TV til udendørs brug.

Samsungs ‘lifestyle’-produkter tæller allerede tre serier, The Frame der som et maleri kan blende ind med væggen, The Sero der kan vise indhold både lodret og vandret og The Serif der er det designer TV til gulv.

Annonce:

Nu føjes The Terrace til den kategori – et TV bygget til udelivet som f.eks. en terrasse. Det er IP55-certificeret, hvilket betyder at det er støvafvisende og tåler vandstråler med let tryk fra alle sider.

Her ved premieren er det dog kun tilgængelig i USA og Canada, men senere på året kommer det også til Europa. Men med EM, Touren og OL udskudt, så er der måske også mindre behov for TV på terrassen i år.

Det nye TV bliver tilgængelig i størrelserne 55″, 65″ og 75″ og benytter Samsungs 4K QLED LCD-displays. Tykkelsen er lige under 6 cm.

Det klarer peak-brightness op til 2.000 nits og skærmen har en anti-reflektion og en billedteknologi der optimerer indholdet ved at analysere omgivelserne, for at reducere uønsket genskin.

TV’et kommer med Samsungs Tizen-baserede smart-tv, og der understøttes stemmeassistenterne Amazon Alexa, Samsung Bixby og snart også Google Assistant.

 

 

For en opgradering af lyden kommer der også en The Terrace Soundbar til salg. En soundbar også bygget til udelivet. Den er også IP55-certificeret.

 

Galleri

 

Pris og tilgængelighed

Dansk pris og tilgængelighed ukendt.

Samsung fortæller at The Terrace-modellerne kommer til salg i Tyskland her senere på året, og derefter andre markeder.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.