Apple ønsker at købe den Martin Scorsese-instruerede film, Killers Of The Flower Moon, med Leonardo DiCaprio og Robert De Niro i hovedrollerne.
Magasinet Deadline, der har gode kilder i Hollywood, har erfaret at Apple har lagt et købsbud på næste Martin Scorsese film, til deres streamingtjeneste Apple TV+
Filmen hedder Killers Of The Flower Moon, og vil få Leonardo DiCaprio og Robert De Niro i hovedrollerne.
I skrivende stund mangler underskriften fra filmstudiet Paramount. Men da de var tøvende overfor filmens store budget på mellem 180 og 200 mio. dollars (1,225 – 1,360 mia. kr) der fik Scorsese og DiCaprio’s manager Rick Yorn lov til at shoppe rundt for finansiering.
Her har Apple angiveligt haft den store pung fremme, for at kunne kalde den en ‘Apple original film’ – til streamingtjenesten Apple TV+
Seneste Scorsese filmprojekt, The Irishman, kom i mål ved salg til Netflix, og nu ser det ud til at Apple gerne vil købe den næste.
Modsat The Irishman, der kun gik få uger i få uafhængige biografer, så er det ifølge Deadlines kilder planen at denne film skal have fuld biografvisning, inden den derefter overgår til at være en Apple eksklusiv.
Killers Of The Flower Moon er en sen western, og Scorseses første i den genre. Historien foregår i Oklahoma i år 1921-22, hvor datidens cowboys ikke længere kun rider men også kører biler.
Filmen bygger primært sin historie på indianerstammen Osage, der fik tildelt et så forfærdeligt territorie at bo i, at de endte med at elske det – fordi de sagde til hinanden at de hvide aldrig ville være interesseret i den jord.
Hvis alle aftalerne falder på plads, så ventes filmen Killers Of The Flower Moon at få premiere i 2021/2022. Oprindelig var den sat til 2021, men det vides ikke i skrivende stund om coronaepidemiens manglende filmproduktioner i Hollywood kan skubbe premieredatoen.