Sony lancerer nye true wireless in-ear, hvor der loves ekstra bas.
Sony WF-XB700 er nye in-ear øretelefoner. De kommer med Sonys EXTRA BASS-teknologi, der giver mere bund end normalt for produkter af denne type.
De er true wireless – ingen kabler – og forbindelsen er Bluetooth.
Pasformen er ergonomisk, med et design der ifølge Sony både sikrer at de er komfortable samtidig med at de bliver siddende i ørene.
Disse in-ear kan være i brug i op til 9 timer på en opladning, og der er batteri til en enkelt opladning i etuiet. Så de kan bruges i op til 18 timer, før de skal forbi en oplader.
Blot 10 minutter i etuiet vil oplade øretelefonerne til 1 times musikafspilning.
Der er mikrofon indbygget så de kan bruges til både håndfri tale og stemmeassistent.
Sony WF-XB700 er IPX4-klassificeret, som er beskyttelse mod vandstænk og sved.
De kommer til salg i farverne blå og sort.
Galleri
Pris og tilgængelighed
Sony WF-XB700 koster kr. 1.100,-
Kommer til salg i løbet af maj 2020