Forside * Nyheder

Her er den nye iPhone SE

-

Apple lancerer nu en ny entrylevel iPhone. Her er den nye iPhone SE.

Apple er klar med anden generation af iPhone SE.

Annonce:

Den nye iPhone SE har et kompakt design og er den mest prisvenlige iPhone på markedet. Den kommer med en 4,7″ Retina HD-skærm og Touch ID fingeraftrykslæser.

Den er udstyret med det bedste enkeltkamerasystem nogensinde i en iPhone, som giver adgang til fordelene ved beregningsbaseret fotografering, herunder Portræt-funktion, og så er den designet til at modstå vind og vejr, med støv- og vandafvisende egenskaber.

Den kommer med Apples A13 Bionic chip.

 

 

iPhone SE har et design med aluminium i ‘flykvalitet’ og holdbart glas med sort forside og fås i sort, hvid og rød (PRODUCT RED). Glasset på bagsiden har et centreret Apple-logo og fremstilles ved hjælp af en farveproces med syv lag, som giver præcis nuance og dækkeevne og dermed stor dybde i farverne med et aluminiumsbånd i matchende farve. Den tåler vand og støv med en IP67-klassificering som vandafvisende ned til 1 meter i 30 minutter.

4,7″ Retina HD-skærmen med True Tone justerer hvidbalancen, så den matcher det omgivende lys og giver en mere naturtro, papirlignende visuel oplevelse. Der understøttes Dolby Vision- og HDR10-afspilning.

Telefonen bruger haptisk tryk til Hurtige kommandoer – som f.eks. animering af Live Photos, eksempelvisning af beskeder og omarrangering af apps – samt menuer, der er tilpasset konteksten.

iPhone SE byder desuden på den velkendte Hjem-knap, som er designet med safirkrystal, så den er holdbar, og så sensoren beskyttes, samt en stålring, der registrerer brugerens fingeraftryk til Touch ID. Brug af Touch ID er et nemt, anonymt og sikkert alternativ til indtastning af en adgangskode for at låse iPhone op, udfylde adgangskoder ved hjælp af iCloud-nøglering, logge ind i apps, godkende App Store-køb og foretage Apple Pay-transaktioner.

 

 

A13 Bionic – den hurtigste chip i en smartphone

A13 Bionic så dagens lys sammen med iPhone 11 og iPhone 11 Pro og er den hurtigste chip nogensinde i en smartphone. A13 Bionic hjælper ved fotografering, spil og augmented reality-oplevelser, hvor den sikrer at alt afvikles jævnt og flydende.

A13 Bionic er udviklet med fokus på maskinlæring og har en særlig 8-core Neural Engine, der kan klare 5 billioner handlinger pr. sekund, to acceleratorer til maskinlæring på CPU’en og en ny maskinlæringscontroller. Sammen åbner A13 Bionic og iOS 13 op for nye intelligente apps, der benytter maskinlæring og Core ML.

A13 Bionic er bygget med fokus på effektivitet og sikrer også rigtig god batteritid for iPhone SE.

iPhone SE kan oplades trådløst med Qi-certificerede opladere og understøtter desuden hurtig opladning, op til 50% opladning på 30 minutter ved brug af en 18W oplader (medfølger ikke, sælges separat).

Lynhurtige downloadhastigheder er tilgængelige med Wi-Fi 6 og Gigabit-class LTE. Dobbelt-sim med eSIM giver den fornødne fleksibilitet til, at brugere kan have to separate telefonnumre på én enhed, når de er i udlandet eller bruger den som firmatelefon.

 

 

Ny kameraoplevelse takket være A13 Bionic

Apple kalder kameraet i iPhone SE for det bedste enkeltkamerasystem nogensinde i en iPhone.

Der sidder et 12 megapixels vidvinkelkamera med blændeåbning på f/1.8, og det bruger billedsignalprocessoren og Neural Engine i A13 Bionic til at opnå endnu flere fordele ved beregningsbaseret fotografering. Herunder Portræt-funktion, alle seks Portrætlys-effekter og Dybdekontrol.

Ved hjælp af maskinlæring og ‘monokulær dybdeestimering’ (Apples ord, red.).

Næstegenerations Smart HDR gør også sin entré på iPhone SE og kan på på intelligent vis genoplyse genkendte motiver i en ramme, så der opnås mere naturtro billeder med flotte lyse og mørke detaljer.

 

 

 

Videoer er endnu mere altomsluttende med lydoptagelse i stereo og filmisk videostabilisering på kameraerne på både for- og bagsiden.

Kameraet på bagsiden understøtter 4K-videooptagelse af høj kvalitet med op til 60 billeder pr. sekund, og større dynamisk rækkevidde på iPhone SE giver flere fremhævede detaljer ved op til 30 billeder pr. sekund. Man kan desuden få glæde af QuickTake-video på kameraerne på for- og bagsiden, så det er muligt at optage video uden at skifte væk fra Foto-funktionen.

Med avancerede kamera- og fotofunktioner i iOS 13 er redigering på enheden endnu mere omfattende og intuitivt takket være de effektive værktøjer, som tidligere kun var tilgængelige til billedredigering.

 

 

Pris og tilgængelighed

iPhone SE fås i farverne hvid, sort og rød (Product Red) med 64 GB, 128 GB og 256 GB.

  • SE 64 GB koster kr. 3.699,-
  • SE 128 GB koster kr. 4.199,-
  • SE 256 GB koster kr. 5.099,-

Forudbestilling åbner fredag d. 17/4 kl. 14:00 og levering/salg begynder fredag d. 24/4.

Der medfølger et års abonnement til streamingtjenesten Apple TV+

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.