Energi Fyn melder sig i rækken af elselskaber der åbner deres fibernet for konkurrence på TV, internet og telefoni.
Da de to store jyske energiselskaber, Eniig og SE, fusionerede og blev til Norlys, der fulgte et krav med fra konkurrencemyndighederne om at de skulle åbne deres fibernet.
De måtte ikke forfordele Stofa, som SE bragte med ind i det nye selskab. Andre distributører af TV, internet og telefoni skulle have adgang til at levere gennem Norlys fiber.
Optil dette krav, der havde der de seneste år været et moderat politisk pres, for at få alle energiselskaberne til at åbne deres infrastruktur for fri konkurrence.
På en måde vender energiselskaberne nu blot tilbage til rødderne, for i de tidlige år med fibernet var der mere åbenhed. Det var blot forud for sin tid, og selskaberne måtte indse at udvalget af kanaler og kvaliteten af samme var for ringe, i den åbne model dengang. Dette i forhold til at konkurrere med de øvrige, med YouSee og Stofa i spidsen, og så blev Waoo født.
Her senere i år er Norlys klar til at åbne deres fibernet for alle interesserede leverandører af TV, internet og telefoni. Det samme er Fibia, der opererer på Sjælland og i Østjylland.
Nu melder Energi Fyn så, at de også klargør åbent fibernet nu. Det skriver Fyens Stifttidende.
De 43.500 husstande tilsluttet fibernet i Energi Fyns område vil om et års tid frit kunne vælge leverandør af TV, internet og telefoni.
At det tager et års tid at blive klar skyldes at de nødvendige ombygninger i teknikken er en større og tidskrævende opgave.
“Der er mange tekniske snitflader og tilpasninger, der skal på plads, inden vi rent teknisk kan åbne nettet. Og så afhænger det ikke kun af os, men også af hvornår de eksterne leverandører er klar med deres teknik”, fortæller Carsten Nedergaard Hansen, bredbåndsdirektør hos Energi Fyn, til Fyens Stifttidende.
Energi Fyn har i dag fiber liggende ved 75.000 hustande på Fyn, og heraf har 43.500 p.t. en aktiv tilslutning.