Forside * Fokus

Syddanmarks største lydbutik fylder rundt

-
AV-Connection. Fra venstre: Ronni Søby (direktør), Thomas Laukamp (indkøbs- og logistikchef)

AV-Connection startede med kabler, men er i dag også en butik for Hi-Fi og hjemmebio-entusiasten.

AV-Connection fylder rundt. 20 år er gået, siden et Scart-kabel lagde grunden, til det der i dag er Syddanmarks største lydbutik.

Stifter Ronni Søby, der i dag er direktør i selskabet, jagtede et kabel der kunne forbinde AV-udgangen fra computernes grafikkort til en TV-skærm. Der i år 2000 var der nemlig dukket en ny generation af grafikkort frem med tv-udgang, problemet var blot at den type kabler ikke var hyldevare i de gængse radio/tv-butikker.

Annonce:

Da andre viste interesse for den type kabel, så opstod ideen om egen import. Samtidig så han et hul i markedet for internet salg af premium kabler, og AV-Connection blev skabt. Kataloget var AV-kabler, stik og adaptere.

Han så derefter et nyt behov, nemlig AV-kabler i specielle længder. Elektronik-grossisten O.B. Carlsen i Sønderborg blev underleverandør af kabler og stik, mens Ronni selv svingede loddekolben.

Salget gik strygende. Der var et hul i markedet for den type produkter, og Ronni kunne senere kvitte fuldtidsjobbet ved siden af, og istedet hellige sig butikken på fuld tid. 4-5 år efter starten blev der udvidet på personalesiden, i første omgang med deltidspersonale til forsendelse og kabelproduktion.

 

AV-Connection anno 2005, her pakkepladsen for lageret

 

Senere i 2007 blev webshoppen stor nok til at rykke i nyopførte lokaler på Kærvej i Sønderborg, med både kontor og lager til internetbutikken, samt efterfølgende lokal Hi-Fi og hjemmebio butik.

I den forbindelse kom vennen Thomas Laukamp med ind i firmaet efter en årrække som deltidsansat. I årene herefter gik det rigtigt stærkt og forretningen blev udvidet kraftigt, både på kabel- og elektroniksiden, bl.a. med større lokalt lager, butik og kontorer, samt Panasonic Center og Hi-Fi-forretning i Odense.

I dag er AV-Connection en 3-benet koncern med mere end 20 fuldtidsansatte, og de leverer alt indenfor lyd- og billede udstyr, tilbehør og løsninger – til såvel privatkunder, firmaer som institutioner.

I anledning af 20-års-jubilæet er butikken i Sønderborg blevet udvidet til 300 m2 og moderniseret. Udover showrooms til Hi-Fi og hjemmebio-entusiasten er der nu også et område dedikeret til installationshøjttalere.

 

Et af udstillingsområderne

 

Desværre kom coronavirus i vejen for såvel premiere på den ny butiksindretning som de lyddemonstrationer der var planlagt i den forbindelse. Det betyder at AV-Connection i Sønderborg er tilbage med ren online handel for en stund.

Butikken i Sønderborg er midlertidigt lukket, så interesserede må vente med at kigge forbi, for at opleve de nye udstillinger og showrooms. De udsatte lyddemonstrationer ventes at blive genoptaget på sensommeren.

“Det er super ærgerligt at vi må aflyse og udskyde så fine arrangementer, som vi havde planlagt og allerede havde stor opbakning til. Men situationen taget i betragtning, vil det naturligvis ikke give mening af gennemføre arrangementer med mange folk samlet”, fortæller Ronni Søby, stifter af og direktør i AV-Connection, og han fortsætter:

“Vi i stedet valgt at samle al vores fokus på vores jubilæumsudsalg i netbutikken, og tager revanche med butik og demoer til senere på året”.

 

Galleri

Flere billeder fra den nyindrettede butik i Sønderborg

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.