Forside * Nyheder

OnePlus præsenterer OnePlus 8 den 14. april

-
Foto: @OnLeaks/OnePlus

OnePlus har netop fortalt at de holder en digital lanceringsevent den 14. april kl. 17.00 – Det handler om den kommende OnePlus 8-serie, der bl.a. får 120Hz skærm og 5G netværk.

Eventet har tilnavnet ’Lead with Speed’, og den nye serie af telefoner kommer ifølge OnePlus til at byde på både 5G-understøttelse, klarere skærme og hurtigere ydeevne end nogensinde før.

Foruden den nye skærm kommer også en række nye, spændende teknologier, som gør OnePlus 8-serien til de bedste og mest innovative telefoner hidtil fra OnePlus. Blandt andet kommer 8-serien til at være den første fra OnePlus med fuld understøttelse af fremtidens netværk, 5G, men rygterne siger også at OnePlus 8 får lynhurtig trådløs opladning.

Annonce:

”Vi glæder os meget til at introducere vores mest kraftfulde smartphone-serie nogensinde, der kombinerer lynhurtig 5G-teknologi, speciallavede skærme med høj opdateringshastighed og OnePlus’ velkendte kraftfulde ydeevne. OnePlus 8-serien byder på en i sandhed uspoleret oplevelse til alle vores brugere, der efterhånden forventer intet mindre end de bedste flagskibs-smartphones fra os,” siger Pete Lau, der er grundlægger og CEO i OnePlus, og fortsætter:

”Ingen detalje er for lille for os, og OnePus stræber altid efter at levere den bedst mulige smartphone-oplevelse med vores premium flagskibsenheder.”

For at fejre lanceringen af OnePlus 8-serien med hele det globale OnePlus community, bliver lanceringseventet afholdt den 14. april kl. 17.00 via livestream på OnePlus’ officielle website og på OnePlus’ YouTube-kanal.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.