Forside * Featured

Ny smarthøjttaler: Bang & Olufsen Beosound Balance

-

Den danske elektronikproducent er klar med en ny elegant smarthøjttaler.

Teknologi og design går hånd i hånd på den nye højttaler, Beosound Balance, der er ligeså meget et designerobjekt som en højttaler.

Annonce:

Eksempelvis lyser det skjulte interface op, når du nærmer dig højttaleren og fader ud, når du fjerner dig igen. Men bag det diskrete system gemmer sig B&O lyd og teknologi.

“Visionen med Beosound Balance har været at skabe en højttaler, der føles som en forlængelse af boligens indretning”, fortæller B&O VP of Design, Gavin Ivester.

Beosound Balance er designet i samarbejde med Benjamin Hubert fra designstudiet LAYER. Bag den afrundede silhuet af massiv, hånddrejet egetræ og strikket tekstil sørger hele syv højttalerenheder lydbilledet. Dette med to modsatstående basenheder, der på en og samme tid både genererer en kraftig baslyd, men uden de vibrationer der kan genere naboerne.

Højttalerbestykningen er de to 5,25” basenheder, to 2″ fuldtoneenheder og en 3/4″ diskant på fronten og tre 3″ fuldtoneenheder bagpå. Via ‘Active Room Compensation’ kan højttaleren tilpasse lyden efter dens placering i rummet.

Der er Google Assistant ombord, så Beosound Ballance også kan fungere som smart-højttaler og indgå i multirum i Google Home.

Fås i lys og sort finish. I den lyse er egetræet holdt i sin naturlige farve kombineret med lyst stof.

 

Tilslutninger

Af kablede tilslutninger er der 1 x Line-in/Optical kombi-jack samt 2 x Ethernet 10/100 Mbit.

Trådløst understøttes WiFi 802.11 b/g/a/n/ac (2.4 GHz & 5 GHz) samt Bluetooth 5.0, Chromecast built in og Apple AirPlay 2.

 

Galleri

 

Pris og tilgængelighed

Bang & Olufsen Beosound Balance koster kr. 15.000

Er klar til salg nu

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.