Produkt:Sennheiser HD 820 & HDV 820 Bundle
Normal Pris: kr. 35.849
Hoved-HIFI på højt niveau
I disse corona tider bruges der en masse tid i hjemmet sammen med resten af husstandens beboere. For ikke at drive dem der arbejder hjemme til vanvid, kan det være en god ide at “egoist-lytte” på hovedtelefoner. Derfor blev jeg inspireret til at tage hul på et review af en af de fedeste high-end hovedtelefon pakker der er på markedet lige nu, nemlig high-end hovedtelefonen Sennheiser HD820 (pris dkk 18.000) i kombination med firmaets ditto high-end hovedtelefon forstærker HDV 820 (pris dkk 17.849). Kombinationen koster altså normalt dkk 35.849 men er på special tilbud i forbindelse med Sennheisers 75 års jubilæum lige nu, og helt frem til slutningen af Juni 2020 til dkk 26.890, hvilket er en ret seriøs besparelse på næsten 9.000!
High-end hovedtelefoner og HIFI
Sennheiser har produceret hovedtelefoner så længe jeg kan huske. Jeg har stadig et sæt HD250 linear ll fra 1991, med fuldstændig tyndslidte ørekopper, som jeg har hørt mere musik på end nogen anden hovedtelefon i mit liv. I 2009 lancerede firmaet deres første rigtige “HD audio” hovedtelefon nemlig den åbne HD800. Disse leverede en ekstrem klar og åben lyd, der vel bedst kan beskrives som “overkritisk”, som det ofte er med virkelig gode højttalere og studiemonitors kan den nådesløse bagside af en ekstremt veloplyst og analytisk lyd være at man hører fejl og mangler i kildematerialet og irriteres over imperfektioner. Man kan sige at den præsenterer musikken “uden make-up”. HD800 var sådan en hovedtelefon, og blev hurtigt populær især blandt professionelle, hvor den analytiske lyd netop er en fordel. Sennheiser fulgte HD800 op med en HD800S der var mere tæmmet, varmere i klangen og mindre analytisk.
Design
HD820 er en eksklusiv oplevelse hele vejen igennem. Den leveres i en trækasse, der også kan bruges til opbevaring af vidunderet, hovedtelefonen og kabler er udført i de bedste materialer. Pasformen er som at tage et par perfekt behagelige sutsko på. De sidder over øret og der er masser af plads til både store ører og strit-ører. Det samlede indtryk er af afsindig høj kvalitet og virker som noget der kan holde i mange år, og den kan lyttes i timevis på uden irritation overhovedet.
“Pasformen er som at tage et par perfekt behagelige sutsko på”
Åben vs. lukket
Begge HD800 modeller var et åbent design, er har den fordel at lyden virker mere åben som når man lytter på højttalere, og ikke så meget “inde i hovedet”. Bagdelen er at omgivelserne hører din musik, næsten lige så meget som du selv.. og punch i bassen er ikke så udtalt som i lukkede hovedtelefoner. Med HD820 prøver Sennheiser at videreføre den elegante og neutrale “high-class” lyd fra 800S, samtidig med at de har lukket designet for det ekstra punch I bassen og uforstyrret lytning.
“Med HD820 prøver Sennheiser at videreføre den elegante og neutrale “high-class” lyd fra 800S”
Hovedtelefon forstærker HDV820
I forbindelse med lanceringen af HD800, lancerede firmaet også 2 hovedtelefon forstærkere HDVA600 og HDVD800. Med lanceringen af HD820 fulgte også en ny, opdateret hovedtelefon forstærker, denne HDV820, der b.la har fået nye konvertere (ESS Sabre32) og andre nye komponenter og kredsløbsdesign. Med opgraderingerne følger b.la DSD support over USB og endnu højere sample rates. HDV820 udstyret med hele fire hovedtelefon udgange, så den kan også bruges socialt. Udgangene er alle balancerede, men med mulighed for en enkelt “traditionel” hovedtelefon med stort jackstik i et combi XLR/jack neutrik connector. Hertil 2 stk af de nye “bantam type” 4.4mm pentaconn tilslutninger (der er et lille balanceret jackstik), samt en XLR4 connector. Et meget innovativt layout, der gør det muligt at tilslutte enhver hovedtelefon optimalt, og flere på een gang for den sags skyld.
“Udgangene er alle balancerede, men med mulighed for en enkelt “traditionel” hovedtelefon”
Kan også bruges som DAC!
HDV820 har også balancerede analoge in og outputs, til f.eks at tilslutte mixerpulten, en lækker SACD afspiller eller RIAA forstærker med balancerede eller ubalancerede outputs.
“I det lys er HDV820 pludselig en billig high-end DAC”
Lyttesession
Jeg har “tilfældigvis” et sæt HD800 og en HDV800 som jeg kender rigtig godt, så dem stiller jeg op sammen med HD820/HDV820 kombinationen, så det er muligt at A/B lytte de forskellige kombinationer. Jeg lytter både til det analoge RCA input, USB og SP/DIF via coax. Kilderne er ROON via USB, og en Marantz SA-7001 KI SACD afspiller tilsluttet både digitalt og analog. Denne har også rigtig god hovedtelefon udgang, jeg har tænkt mig at bruge som “reality-check”.
“Jeg har “tilfældigvis” et sæt HD800 og en HDV800 som jeg kender rigtig godt”
Ørerne varmes op ved at jeg lytter på en helt anden hovedtelefon for kontrast, nemlig den lækre Denon D7200 “reference” hovedtelefon til 5.999 kr.
Hvilken kontrast!
Efter en god halv times lytning på Denon D7200 tilsluttet HDV820 går jeg direkte i kødet på HD820. Kontrasten melder sig med det samme, og er helt enorm!
HD820 spiller magtfuldt med en stramhed, hurtighed og præcision jeg ikke mindes at have hørt på andet end HIFI i millionklassen. Jo længere jeg lytter, jo mere forelsket bliver jeg. Klangen er varm og med en fast, stram meget veldefineret bas, der ikke søger at overdrive. På Bruce Springsteen nummeret “western stars” står hans modne vokal mejslet ud med en præcision hvor jeg kan høre når bruce bevæger sig ganske lidt foran mikrofonen. I forhold til “opvarmings-lytningen” med DT7200, hører jeg et mylder af detaljer som bare ikke var tilstede før. Jeg er især begejstret over evnen til at præsentere vokaler, og det er uanset om det er Bette på “jeg hører dem ikke”, D`angelo på “Brown sugar”, Fleetwood Mac “oh daddy”, Nina Simone “my baby just cares for me” , Østkyst Huslers “de rager mig en bønne”, Queen “bohemian rapsody”, Cassandra Wilson “strange fruit”, Mac Miller “good news”, Norah Jones “Begin again”, Bob Dylan “Shelter from the storm”, Michael Jackson på “human nature” eller Chris Jones på “no sanctuary here” (original versionen, naturligvis!).
“hans modne vokal mejslet ud med en præcision hvor jeg kan høre når bruce bevæger sig ganske lidt foran mikrofonen”
Efterhånden som lytte sessionen skrider frem, står det klart at der her er tale om en ganske særlig hovedtelefon. Den føles meget komfortabel med alle genre af musik, hvor især bassen er så nuanceret at alt fra den akustiske kontrabas til de vilde hypermixede elektroniske “in your face” tracks gengivelses med balance og respekt for intentionen. Fabian Mazur “the king is back” gengives med en bund der netop ikke bare bliver til en stor gang bulder “wobble”, men har definition trods den massive, tunge bas. Det gør, at bas ikke bare bliver en brun, slasket gang bulder som man ofte oplever det i tidens trådløse hovedtelefoner der søger at imponere på den korte bane med ALT for meget bas nede i butikken.
“bassen er så nuanceret at alt fra den akustiske kontrabas til de vilde hypermixede elektroniske “in your face” tracks gengivelses med balance og respekt for intentionen”
Jeg føler mig inspireret til at lytte på stramme produktioner som Steely Dans “Gaucho” og “Two against Nature”, Incognitos klassiske “Tribes, vibes and scribes” albums. Igen, er det luften, evnen til at løfte sløret i mellem instrumenterne, det lækre “Punch” , den fantastiske vokal gengivelse og veldefinerede bas der gør mig blød i knæene.
HD800 vs HD820 – åben vs lukket
I sammenligningen af HD800 og HD820 på HDV820 forstærkeren står det klart, at begge er fantastiske hovedtelefoner med det samme DNA. Ved lytning af klassiske værker man man dog virkelig høre hvor meget et åbent design som HD800 betyder for oplevelsen af ekstra rummelighed. På den helt sindssygt gode indspilning “LUX” med trondheim solisterne på SACD lytter jeg til et stykke af Andrew Smiths “Requiem” (skæring 5), der er en fuldstændig vild sag med enorm stor dynamic range. Koret virker til at befinde sig langt udenfor hovedtelefonen, og den analytiske HD800 afslører hver eneste lille detalje og rummet i kirken. Jeg vil sværge at man kan høre hvis en af drengekorets medlemmer har spist for meget kål.Man kan høre luften bevæge sig i rummet. I direkte sammenligning med HD800 er 820 klart nemmere at lytte til, og de dybeste orgel toner står tættere og mere “bastante”. I de vildeste crecendo’s er den kontrol som HDV820 forstærkeren leverer meget åbenlys, og man skræmmes nærmest til døde over realismen. Hør LUX og man bliver mindet om hvad HIFI egentlig er!
“Jeg vil næsten sværge at man kan høre hvis en af drengekorets medlemmer har spist for meget kål”
Punch eller mere åbenhed, thats the question!
Valget imellem HD800 og HD820 er i bund og grund et valg imellem mere punch i bunden, eller det perspektiv og ekstra rummelighed der følger med en åben hovedtelefon. HD800 kan du ikke sidde med sammen med den corona isolerede familie og høre fusionsjazz uden at de bliver trætte af dig, det kan du nemt med HD820, der samtidig kan være en blødere introduktion til high-end hifi for de yngre i familien, – der er sandsynligt er vant til bas der skal kunne blæse øje-æblerne ud med deres beats. Der er ingen tvivl om, at HD820 er den bedste all-round, uanset genre brillerer de bare.
“Der er ingen tvivl om, at HD820 er den bedste all-round, uanset genre brillerer de bare”
Sennheiser HDV820 effekten
Hvor meget af al denne prægtighed kan mon krediteres til den HDV820 hovedtelefon forstærker?
For at finde ud af det, flytter jeg jackstikket over i hovedtelefon udgangen på Marantz SA7001 KI afspilleren, der erfaringsmæssigt gør sig godt med selv svære/tunge hovedtelefoner, og jeg har altid synes at den lød ret godt. På Claire Martins forrygende indspilning af “Black Coffee” er det dog som om at hele lydbilledet synker sammen, luften mellem instrumenter og vokal reduceres, trommerne mister “bid” og autoriteten forsvinder. HDV820 har simpelthen meget mere “tyngde” og magt over tingene. Der røg den illusion!
“Der røg den illusion!”
Jeg laver den samme sammenligning med HDV820 vs HDV800 og her oplevelsen at lydbilledet har den samme separation og luft, men der mangler lidt af det punch og bid som HDV820 forstærkeren leverer. Diskant detaljerne står heller ikke med samme “dyre” autoritet og dynamik som fra HDV820. Den slags autoritet, varme, renhed, detaljegengivelse og absolut ro som jeg oplever fra HDV820 mindes jeg at have hørt før…
.. nemlig i hovedtelefon systemet Sennheiser HE-1 til næsten en halv million danske kroner! Her nærmer vi os noget som hele denne anmelders grund til at fokusere på premium hifi handler om, – nemlig value for money i high end audio.
Value for money
Det kan godt være at HD820 / HDV820 kombinationen koster en månedsløn, men hvor meget high-end HIFI kan du egentlig få for 26.980 kroner? Som “lyd pr krone” er det i min optik den billigste ultra high end musik oplevelse jeg nogensinde har lagt ører til.
HDV820 er i sig selv en komponent, der vil kunne udgøre et helt lille anlæg med sin palette af inputs og outputs der fungerer som en fremragende preamp. Jeg testede muligheden hurtigt med et NAD M27 effekttrin, og her gjorde HDV820 et fantastisk job med en transparent, detaljeret og dynamisk lyd, der især imponerede mig med den der fornemmelse af kontrol, man kun får i rigtig godt udstyr.
“hvor meget high-end HIFI kan du egentlig få for 26.980 kroner?”
I det lys, er prisen på kombinationen (husk special tilbud frem til Juni 2020) altså helt exceptionel.
Det NEGATIVE:
Det er første gang jeg laver et afsnit med denne titel, men det er jeg nødt til, da den krakilske læser måske vil finde dette review for unuanceret i forhold til netop det negative. Jeg tager derfor læsebrillerne på og prøver at finde nogle fejl:
- HDV820: Jeg kan høre at der er en mikroskopisk ubalance i volumen potmeteret helt nede i den allerførste millimeter af travel.
- HDV820: På et tidspunkt kom der ikke nogen lyd ind fra det ubalancerede input og jeg måtte skifte frem og tilbage før der kom lyd
- HDV820: For nogen vil det være irriterende at der kun er et stk almindelig 1/4″ jack udgang. Sennheiser kunne have disponeret de fire udgange anderledes, f.eks ved at nøjes med en balanceret pentaconn forbindelse.
Jeg kan ikke finde nogen fejl ved HD820 hovedtelefonen, sorry.
Konklusion:
HD820 er for mig at se Sennheiser`s mest balancerede hovedtelefon til dato. Uanset genre, har mine mange timers lytning været en udsøgt fornøjelse der kun kan sammenlignes med den ekstreme detaljegrad og definition man får på rigtig dyrt high-end udstyr, – og det eneste der mangler er det perspektiv og dybde man kun får siddende med højttalere i et godt rum. Den oplevelse der med andre ord er tilgængelig i en hovedtelefon som HD820 er uafhængig af rummet og hensynet til andre. Sammen med HDV820 forstærkeren er der tale om en “killer kombo” der kan tilsluttes til alt, og fungere som selvstændig for-forstærker.
“en udsøgt fornøjelse der kun kan sammenlignes med den ekstreme detaljegrad og definition man får på rigtig dyrt high-end udstyr”
Som en audiofil, der ikke har ubegrænsede ressourcer, – ser jeg det som den perfekte indgang til high-end musik oplevelser med disse produkter, der i kraft af deres kvalitet vil være mindst lige så relevante om 10 år som de er nu. I det lys er en månedsløn for en kombo der ikke skal skamme sig i selskab med de mest eksotiske systemer nærmest et knaldtilbud.
” LAD VÆRE med at høre dem hvis stakken af penge er for høj”
HD820 og HDV820 er har været et fantastisk bekendtskab der er svært at skulle skille sig af med igen og til prisen på 26.680 kroner for kombinationen (frem til slut juni 2020) er det samtidig en ekstremt god value for money. Hør dem, men LAD VÆRE med at høre dem hvis stakken af penge er for høj, for “Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af”.
Læs mere og tekniske data hos Sennheiser.
Morten Stjernholm er inkarneret film & musik elsker, og har 30 års erfaring fra den professionelle audio/video industri, hvor han b.la har arbejdet som DJ, musik producer, studieteknikker, tv & film audio designer og mixer, teknisk chef, dolby broadcast konsulent, underviser, pro audio/video konsulent, system designer, Pro AV konsulent, salg/marketing dude m.m. Yderligere er han stifter og medstifter af flere virksomheder i den professionelle AV branche.
På recordere.dk anmelder han især premium HiFi og surround. Hans grundfilosofi er, at hvis det lyder rigtigt, så ER det rigtigt. Mortens lyd-eventyr kan følges på instagram profilen stjernholmreviews |
Denne artikel er en del af serien: HIFI Hovedtelefoner
- TEST: Sennheiser HD820/HDV820 bundle – HIFI himlen på hovedet! (Denne artikel)
- Test af ny hovedtelefon: Sennheiser HD560-S – et pletskud!
- Lyntest: Sennheiser IE300 – In ear høretelefoner til den kræsne
- TEST: IFI Audio iDSD Diablo DAC og hovedtelefonforstærker
- MINITEST: Sennheiser IE900 – en ny standard for lyd på farten?
- MINITEST: Sennheiser CX Plus True Wireless earbuds – bedste transparancy nogensinde?
- TEST: Sivga P-ll hovedtelefoner – kinesisk luksus
- TEST: Sony MDR-MV1 – Elegant præcisions lyd!
- TEST: Sony MDR-M1 – Lukket professionel vellyd!
Denne artikel er en del af serien: High-end HIFI
- TEST: Sennheiser HD820/HDV820 bundle – HIFI himlen på hovedet! (Denne artikel)
- TEST: ROON – musikafspilleren for musik-elskere?
- MAGIEN ER DER STADIG: Technics Reference Class R1 stor-test
- TEST: FYNE F-1.5 bookshelf højttaler
- Nyt til musikelskere: Stor update til Roon
- Så skete det: Lyngdorf får MQA
- TEST: Paradigm Persona B – En Rolls Royce til musikoplevelsen
- TEST: Technics SU-R1000 – så digital at den også er til dem der elsker analog?
- OePhi Cables – Ny dansk audio kabel virksomhed