Forside * Nyheder

Apple WWDC 2020 bliver en online event på grund af Corona

-

WWDC 2020 afvikles i et onlineformat med en officiel præsentation og sessioner, der forbinder millioner af udviklere verden over

Apple offentliggjorde i dag, at den årlige Worldwide Developers Conference vil finde sted i juni. WWDC 2020, som er den 31. i rækken, bliver afviklet i et helt nyt onlineformat, på grund af den verdensomspændende Corona-Pandemi.

“Vi afvikler WWDC 2020 i juni på en innovativ måde for millioner af udviklere verden over, så hele udviklerfællesskabet kan samles omkring en ny oplevelse,” sagde Phil Schiller, Apples Senior Vice President for Worldwide Marketing. “Den aktuelle sundhedssituation har gjort det nødvendigt at lave et nyt format for WWDC 2020, som kan tilbyde et komplet program med en officiel onlinepræsentation og onlinesessioner, der skaber en god læringsoplevelse for hele vores udviklerfællesskab, overalt i verden. Vi fortæller om alle detaljerne i de kommende uger.”

Annonce:

WWDC 2020-programmet vil give hele Apples globale udviklerfællesskab – som nu omfatter over 23 millioner registrerede udviklere i mere end 155 lande og områder den viden og de værktøjer, der er nødvendige for at gøre deres idéer til virkelighed. Yderligere programoplysninger vil blive sendt ud fra nu og frem til juni via e-mail, i Apple Developer-appen og på Apple Developer-website fortæller Apple i en pressemeddelelse.

Apple meddelte også, at man vil donere 1 million USD til lokale organisationer i San Jose for at opveje det omsætningstab, der forventes som følge af det nye onlineformat for WWDC 2020.

Andre nyheder om elektronikverdenens påvirkning af covid-19 virus (corona)
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.