Flere internetudbydere advarer nu om en falsk konkurrence i omløb, en der udgiver sig fra at være fra dem.
Der dukker løbende emails op, som forsøger at udgive sig for en anden afsender. Ofte er formålet phishing – som at lokke penge eller kreditkortoplysninger – ud af dem der falder i.
Nu er der en ny stime. Denne gang ikke emails, men popup der dukker op mens man bruger nettet. En popup med en falsk konkurrence, der giver sig ud fra at være fra din internet-udbyder.
“Vi er blevet gjort opmærksom på, at der i øjeblikket bliver sendt mails ud om en falsk konkurrence i Stofas navn. Det er ikke os, der står bag mailen (popup, red.) eller konkurrencen, og vi anbefaler, at du ikke klikker på nogle links eller deler dine oplysninger, hvis du støder på konkurrencen”, advarer Stofa i dag.
Men den falske konkurrence ser ud til at ramme bredt. Vi har set tilsvarende popups, der giver sig ud fra at være fra Hiper og Telenor.
Teksten i den falske “lokke-konkurrence” er den samme, og den lover at internet-udbyderen vil dele ud af gaver som iPhone Xs, iPhone 11 Pro og et Apple Watch. Man skal bare lige være hurtig for at nå at blive blandt de heldige.