Forside * Featured

Her er den nye iPad Pro, og det nye Magic Keyboard

-

Uden de store armbevægelser har Apple i dag introduceret en ny iPad Pro og et ret avanceret tastatur med touchpad til den nye iPad.

Den nye iPad Pro er udstyret med A12Z Bionic-chippen, som gør den hurtigere og mere kraftfuld end de fleste bærbare PC’er.

Den ny iPad Pro har også fået et ultravidvinkelkamera og mikrofoner i studiekvalitet som vi kender det fra MacBook Pro, samt en LiDAR-scanner med avanceret dybderegistrering. Den nye LiDAR scanner hjælper med at tage bedre billeder i forskellige lysforhold.

Annonce:

 

LiDAR-scanneren forbedrer også appen Måling, hvorved automatisk måling af nogens højde bliver nemmere og hurtigere, samtidig med at der automatisk vises lodrette hjælpelinjer og kantlinjer, så brugerne hurtigere og mere nøjagtigt kan måle objekter. Appen Måling har nu også linealvisning til mere detaljerede målinger, og den giver brugerne mulighed for at gemme en liste over alle målinger sammen med skærmbilleder til fremtidig brug.

Understøttelse af touchpad kommer til iPadOS

iPadOS 13.4 der kommer snart, introducerer for første gang nogensinde understøttelse af pegefelt (touchpad) på iPad. Det giver en mere naturlig skriveoplevelse og større præcision i forbindelse med eksempelvis at skrive og markere tekst, arbejde med regneark og udføre professionelle opgaver på et ekstern tastatur. Cursoren er designet specifikt til den touch-baserede oplevelse på iPad og vises som en cirkel, der fremhæver apps på hjemmeskærmen og i Dock, elementer på brugerfladen og tekstfelter, så brugerne tydeligt kan se, hvad de kan trykke på.

Professionelt tilbehør med Magic Keyboard

Anden generation af Apple Pencil4og et opdateret Smart Keyboard Folio får følgeskab af det nye Magic Keyboard. Magic Keyboard fastgøres magnetisk på iPad Pro, så du næsten har en bærbar PC, og takket være dets svævende design ligger det lige så godt i skødet som på skrivebordet fortæller Apple i en pressemeddelelse.

Tastaturets særligt udformede hængsler gør det nemt at tilpasse synsvinklen op til 130 grader. Magic Keyboards bærbare og beskyttende design indeholder et tastatur i fuld størrelse med baggrundsbelyste taster og en saksemekanisme med 1 mm vandring, som giver den bedste skriveoplevelse nogensinde på iPad.

Magic Keyboard har pass-through-opladning via USB-C, så USB-C-porten på iPad Pro er fri til andet tilbehør såsom eksterne drev og skærme.

 

Pris og levering

Den nye iPad Pro kan bestilles fra og med i dag og iPad Pro kan fås i butikkerne fra slutningen af næste uge.

Den nye 11″ og 12,9″ iPad Pro fås i sølv og space grey. Basiskonfigurationen på 128 GB, og dertil kommer øvrige konfigurationer på 256 GB, 512 GB og 1 TB.

11″ iPad Pro fås fra 6.999 kroner for Wi-Fi-modellen og 8.299 kroner for Wi-Fi + Cellular-modellen, og 12,9″ iPad Pro fås fra 8.699 kroner for Wi-Fi-modellen og 9.999 kroner for Wi-Fi + Cellular-modellen.

Magic Keyboard til iPad Pro kan købes fra maj for 2.599 kroner til 11″ iPad Pro og 2.999 kroner til 12,9″ iPad Pro med layout til over 30 sprog.

Apple Pencil (2. generation) til iPad Pro koster 1.099 kroner. Det nye Smart Keyboard Folio til den nye iPad Pro fås i space grey for 1.599 kroner til 11″ iPad Pro og 1.749 kroner til 12,9″ iPad Pro med layout til over 30 sprog.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.