Forside * Nyheder

Sony trækker sig fra MWC grundet coronavirus

-
Foto: recordere.dk

Sony bliver væk fra den nu knapt så store mobiludstilling i Barcelona senere på måneden.

Sony har nu også valgt at trække sig helt fra Mobile World Congress. Den store mobiludstilling i Barcelona, der afholdes her senere på måneden.

“Sony har nøje overvåget udviklingen efter de nye coronavirus-udbrud, der af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) den. 30. januar 2020 blev erklæret for en international sundhedskrise”, skriver Sony i en udmelding og fortsætter:

Annonce:

“Da vi lægger stor vægt på vores kunders, samarbejdspartneres, mediers og medarbejderes sikkerhed og velvære, har vi taget den vanskelige beslutning om at trække os fra at udstille og deltage på MWC 2020 i Barcelona, Spanien”.

 

Følger efter andre

Dermed følger Sony efter LG, Ericsson, Amazon og NVidia der også har valgt helt at trække sig fra MWC, mens ZTE har neddroslet tilstedeværelsen.

Samsung overvejer, ifølge CNets oplysninger, hvor mange af deres folk der kan blive hjemme fra Barcelona, men har i skrivende stund ikke aflyst selve standen på udstillingen, ligesom der heller ikke er kommet nogen officiel udmelding fra deres side.

På kundesiden har TDC valgt ikke at deltage i MWC.

 

Sony afholder pressekonferencen

Sonys pressekonference vil istedet blive holdt som en ren videokonference på det planlagte tidspunkt, som er kl. 8:30 mandag d. 24/2 via ‘Sony Xperia’-kanalen på YouTube.

Find den her.

 

Andre nyheder om elektronikverdenens påvirkning af covid-19 virus (corona)
Andre nyheder om MWC, Mobile World Congress

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.