De fleste streamingtjenester der har en ‘fortsæt med at se’-funktion mangler det som Netflix nu tester.
Streamingtjenesterne vil gerne tilbyde deres brugere mulighed for på en enkel måde at genfinde serier som de var igang med at se.
Nå du har set afsnit 1 af serie y, fortsæt med at se afsnit 2.
Når det er noget man ser, så er det nyttigt. Men når det er noget man ikke ser, enten fordi det ikke var noget man gad se videre på, eller fordi man lige ville gense noget fra et tidligere set afsnit, og nu hænger det så fast i ‘fortsæt med at se’-listen.
Så en ‘fortsæt med at se’-liste, som der ikke kan ryddes op i, bliver med tiden til en blandet landhandel, hvor der er noget man ser og endnu mere man ikke længere ser.
Hvis man så ligefrem er flere i husstanden der deler samme profil, så kan ‘fortsæt med at se’ være et stort rod, og måske er der titler i blandt som kan virke flovt at have i listen.
Nu tester Netflix en funktion til at rydde op i ‘fortsæt med at se’-listen. En bruger har sendt et screenshot til AndroidWorld der viser nyheden.
Det er almindeligt at Netflix tester nye funktioner på udvalgte brugere, før det eventuelt slippes ud til alle. For hvis testen ikke går godt, så er der en risiko for at den nye funktion droppes igen.
Men en mulighed for at rydde op i ‘fortsæt med at se’-listen lyder som noget flere kunne have gavn af, så mon ikke den dukker op hos alle på et senere tidspunkt. Vi krydser fingre.