Forside * Featured

VIDEO: Her er den nye Samsung Galaxy S20 familie

-
Samsung Galaxy S20 familien

Samsung er klar med næste generation af deres S serie, som i år har fået navnet S20, men der kommer hele 3 forskellige modeller – Fælles for dem alle er at de kommer med 5G som standard.

Samsung har netop præsenteret deres nye S20 familie, der i år består af 3 modeller. Samsung Galaxy S20, Samsung Galaxy S20+ og så den helt store Samsung Galaxy S20 Ultra.

Fælles for alle modeller, er at de kommer med 5G netværk, så Samsung har valgt at gå forrest, når det gælder om at presse de danske operatører til at få implementeret næste generation af mobil-netværk. Det skal dog siges, at Samsung også har en ren 4G version af S20, som forhandlere kan sælge hvis de ønsker at have en billigere version i kataloget.

Annonce:

Med 5G vil du kunne opnå gigabit hastigheder, når det ellers bliver rullet ud i Danmark, og der skal gives stor ros til Samsung for at smide det i som standard. Det skal blive spændende at se om Apple gør det samme med de kommende iPhones.

 

AMOLED Skærme fra 6,2 til 6,9 tommer

Alle modeller kommer med Samsungs egne AMOLED display, der alle er klar til HDR10+ visning i FHD+ opløsning på S20 og Quad HD+ på S20+ og S20 Ultra, og alle kommer med et O-hole på forsiden til selfiekamera. Hullet er iøvrigt blevet mindre i forhold til sidste års modeller.

Alle modeller får også 120Hz opdateringshastighed som giver en helt flydende oplevelse når du f.eks. scroller på en webside, eller spiller nogle af de mobilspil der understøtter den høje opdateringshastighed. Du kan i øvrigt selv vælge om den skal køre 60Hz eller 120Hz i indstillingerne.

På bagsiden er det til gengæld forskelligt afhængigt af hvad model du vælger

Du får som minimum tre kameraer på bagsiden, og på S20+ og S20 Ultra får du fire, hvor det største kamera har en opløsning på hele 108MP (På S20 Ultra). Billedet har så høj en opløsning, at du kan tage et billede, og så vælge en del af det, som du så skærer ud til et nyt billede, og stadig have en flot detaljegrad.

Men nu er opløsning ikke alt, og Samsung har også forbedret deres Zoom, så du nu får op til 100x Space Zoom på den største model, og op til 30x på de to andre. Dog vil jeg sige efter at have leget med Galaxy S20 Ultra, at alt over 30-40X bliver meget svært at gøre tydeligt hvis du bare ryster lidt på hånden, men et godt 40x zoom heller ikke dårligt.

 

Kamera på S20 Ultra

Nu får du også 8K videoptagelse

Samsung S20 familien tilbyder op til 8K/24 videooptagelse. Det gør at du kan optage videoer i meget høj opløsning, som du kan uploade til f.eks. YouTube i fuld opløsning med 5G hastigheder. Samsung’s kamera app tilbyder også at du kan trække et 33MP billede ud af en 8K video og bruge det som thumbnail til din video.

Kameraet er helt klart signaturelementet på den nye S20 familie, og Samsung er også klar med en ny funktion de kalder “Single take mode” hvor den bruger alle kamera på bagsiden, hvor du så kan vælge det – eller de billeder du vil bruge, ligesom den kan lave både video og gif af samme optagelse.

Night Hyperlapse er en anden nyhed i S20 familien, hvor du kan tage en hyperlapse i mørke, hvor du får en lækker effekt med trukne lys i en video.

 

Kæmpe batterier i alle modeller

Samsung har smidt store batterier i alle S20 modeller. 4.000 mAh på S20, 4.500 mAh på S20+ og hele 5.000 mAh på S20 Ultra, men de kan ikke oplyse en batteritid, fordi det kommer an på om du bruger 5G eller 4G. Men der er ingen tvivl om at du får rigeligt med batteritid hvis du har et normalt telefonforbrug.

Oven i det har de øget opladningshastigheden på trådløs opladning, som de nu kalder Fast Wireless Charge 2.0. Du får stadig Wireless PowerShare med, så du kan oplade dine trådløse hovedtelefoner, hvis de understøtter Qi standarden.

Recordere.dk deltog i en preview event i sidste uge, hvor vi fik et par timer til at lege med telefonen i, og telefonen virker ekstremt lovende, og det skal vi nok teste til bunds, når vi forhåbentligt snart får telefonen til test.

 

Galleri

Priser og levering

Samsung Galaxy S20 familien kommer til Danmark den 13. marts, og koster:

  • Samsung Galaxy S20 4G: 6.999,-
  • Samsung Galaxy S20 5G: 7.749,-
  • Samsung Galaxy S20+ 128GB: 8.499,-
  • Samsung Galaxy S20+ 512GB: 9.749,-
  • Samsung Galaxy S20 Ultra 512GB: 10.499,-

Telefonen kan forudbestilles allerede fra i dag hos alle danske teleselskaber, Elgiganten og Power fra kl. 21.00, og kan forudbestilles hos Salling Group (Bilka, Føtex) fra i morgen.

Uanset hvor du bestiller den, vil den først blive leveret den 13. marts.

Farver:

  • S20 4G: Cloud Pink, Cosmic Grey
  • S20 5G: Cloud Blue, Cloud Pink, Cosmic Grey
  • S20+ 5G 128GB: Cosmic Black, Cosmic Grey
  • S20+ 5G 512GB: Cosmic Grey
  • S20 Ultra 5G: Cosmic Black, Cosmic Grey
Galaxy S20Galaxy S20+Galaxy S20 Ultra
Display6,2" Quad HD+ Dynamic
AMOLED (563 PPI) HDR10+
6.7" Quad HD+ Dynamic
AMOLED (525 PPI) HDR10+
6.9" Quad HD+ Dynamic
AMOLED (511 PPI) HDR10+
Kamera bagTripple-kamera:
- Ultra Wide 12MP F2.2
- Wide-Angle: 12MP F1.8 OIS
- Telefoto: 64MP F2.0 OIS

Space Zoom:
- Hybrid Optic Zoom 3X
- Super Res Zoom 30X
Quad-kamera:
- Ultra Wide 12MP F2.2
- Wide-Angle: 12MP F1.8 OIS
- Telefoto: 64MP F2.0 OIS
- DepthVision

Space Zoom:
- Hybrid Optic Zoom 3X
- Super Res Zoom 30X
Quad-kamera:
- Ultra Wide 12MP F2.2
- Wide-Angle: 108MP F1.8 OIS
- Telefoto: 48MP F3.5 OIS
- DepthVision

Space Zoom:
- Hybrid Optic Zoom 10X
- Super Res Zoom 100X
Kamera frontSelfie: 10MP F2.2Selfie: 10MP F2.2Selfie: 40MP F2.2
Mål151.7 x 69.1 x 7.9 163g161.9 x 73.7 x 7.8 186g166.9 x 76 x 8.8 220g
Processor
Exynos 990: 7nm 64-bit Octa-Core Processor Max 2.73Ghz + 2.6Ghz + 2.0Ghz
Hukommelse8GB/12GB RAM (LPDDR5)
128GB Lagerplads
MicroSD op til 1TB
12GB RAM (LPDDR5)
128GB/512GB Lagerplads
MicroSD op til 1TB
12GB/16GB RAM (LPDDR5)
128GB/512GB Lagerplads
MicroSD op til 1TB
Batteri4.000 mAh4.500 mAh5.000 mAh
Netværk 5GNon Standalone (NSA), 5G sub-6
Netværk LTEEnhanced 4x4 MIMO, op til 7CA, LAA, LTE Cat20 - Op til 2Gbps Download / op til 150 Mbps upload
OpladningForbedret trådløs opladning med Fast Wireless Charging 2.0, Wireless PowerShare
SensoreAccelerometer, Barometer, Ultrasonic Fingerprint Sensor, Gyro Sensor, Geomagnetic Sensor, Hall Sensor, Proximity Sensor, RGB Light Sensor
SikkerhedLock Type: Pattern, PIN, Password - Biometric: Fingerprint, Face recognition
AndetIP68 certificeret støv og vandbeskyttet
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.