Fastspeed har indgået en aftale med at sælge bredbånd på TDCs fibernet og kan nu dække yderligere 250.000 husstande.
Fastspeed går på fiber, og øger dækningen med 250.000 husstande.
Fra starten har Fastspeed’s tilbud om en 1.000 Mbit/s forbindelse til en skarp pris været tilgængelig via TDC’s kabel-tv net, men nu udvides dækningen til også at omfatte TDC’s fiberinfrastruktur.
Til gengæld er det nu slut med den enlige faste pris på 249 kr/måned, for fiberforbindelsen er 70 kroner dyrere. Dog stadig en skarp pris i forhold til konkurrenterne, hvor billigste tilbud lige nu er fra Hiper, der er 30 kr/måned dyrere.
“Lige siden vores lancering tilbage i foråret har markedet taget rigtig godt imod Fastspeed og vores attraktive priser og vores indsats for at levere gode kundeoplevelser”, fortæller Jens Raith, direktør i Fastspeed, og han fortsætter:
“Vi har samtidig oplevet stor efterspørgsel efter vores produkt i områder, hvor vi ikke hidtil har kunnet levere – men fra og med i dag kan mere end en kvart million husstande vælge at få Fastspeed leveret via fiber, hvis de er omfattet af TDCs dækningsområde”.
Pris og tilgængelighed
Fastspeed via fiber koster 319 kr/måned.
Kan leveres nu.