Forside * Nyheder

Apple og Samsung erkender nu, at de hårdt ramt af covid-19-virus-udbruddet

-

To af verdens største smartphone-brands prøver nu at dæmme op for tab forårsaget af frygten for covid-19 (corona) virus’en.

Apple og Samsung forsøger nu på hver deres måde at mindske de skadelige konsekvenser af covid-19-udbruddet i Kina. Covid-19 er det nye navn for den virus der tidligere blev kaldt corona.

Annonce:

For Apple handler det om at sætte forventninger til salget. Samsung har sat mere håndgribelige initiativer i værk.

Apple er som bekendt et firma, der rent strategisk fokuserer hårdt på dets aktieværdi. Virksomheden har således udsendt en meddelelse til sine investorer, hvor de advares om, at salget i den kommende tid kan blive lavere som følge af covid-19-virus’en.

Det handler om Apples produktionspartnere i Kina, der simpelthen ikke har kapacitet nok på grund af et tidligere indført produktionsstop. Som Apple beskriver det, er disse produktionsfactiliteter genåbnet, men er ikke kommet igang hurtigt nok til at undgå et efterslæb. Det betyder, at der i en periode kan være for få telefoner tilgængelige i butikkerne verden over.

Dertil kommer, at det lokale, kinesiske smartphone-marked lider hårdt under covid-19-virus-angrebet. Mange butikker er lukket eller har været lukket i en periode, inklusive Apples egne. Derudover er der nedgang i alt salg i Kina, fordi folk bliver hjemme i stedet for at gå ud og shoppe. Det nævner Apple også som årsag til at firmaet skruer forventningerne til salgstallene ned.

 

Samsungs hjemmeservice

Samsung er også ramt af covid-19-virus-angrebet, men fordi Samsung i højere grad er uafhængige af de gigantiske produktionsfaciliteter i Kinas tech-byer, er det i mindre grad smartphone-udbuddet, det handler om.

Det sydkoreanske firma deler i stedet skæbne med Apple, når det gælder lavt salg, fordi folk er nervøse for at gå ud blandt for mange andre mennesker. Frygten for at blive smittet med covid-19-virus’en er tilsyneladende nu så stor i Sydkorea, at Samsung har taget konsekvensen af det.

Ifølge Reuters tilbyder Samsung nu en service i visse dele af landet, hvor potentielle købere kan få en Galaxy S20 sendt til deres hjem og lege med den i 24 timer, før de beslutter sig for, om de vil købe den eller ej.

Samsung har samtidig åbnet en tjeneste, hvor kunder, der har problemer med deres Galaxy-smartphones, kan bestille en tekniker til at komme hjem til dem og kigge på problemet. I begge tilfælde slipper sydkoreanske Samsung-kunder for at skulle besøge en butik, hvor de kan rende ind i fremmede, der måske bærer rundt på covid-19-virus’en.

 

Andre nyheder om elektronikverdenens påvirkning af covid-19 virus (corona)

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.