Forside * Nyheder

3 klar med eSIM til Samsung smartwatches

-
Foto: 3

Som det første danske teleselskab er 3 nu klar med eSIM til smartwatches fra Samsung, som aktiverer den indbyggede mobilforbindelse i de populære ure. Dermed kan brugerne ringe, tjekke sms’er og være online direkte fra håndleddet.

Som det første danske teleselskab, er 3 klar med understøttelse af eSIM på Samsung smartwatches. Det betyder at du nu kan få eSIM til både Apple Watch og Samsung smarture, hvis du er kunde hos 3.

”Udsigten til nye features får det til at krible i fingrene hos vores kunder, der ofte er ’early adopters’, når det gælder om at tage ny teknologi til sig. Vi har længe mærket en stor interesse for eSIM til Samsungs smartwatches, og vi har arbejdet benhårdt på at få det tekniske set-up på plads til i dag. Derfor er det også en særlig stor fornøjelse for os som de første herhjemme at kunne lancere en løsning, som kunderne i dén grad har efterspurgt og ventet på,” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked.

Annonce:

 

Fremtidens simkort

Siden den første lancering af eSIM hos 3 er efterspørgslen på det indbyggede simkort steget markant. Så markant, at antallet af eSIM-opkoblinger på 3’s netværk er tredoblet i løbet af 2019 blandt selskabets privatkunder.

I smartphones gør eSIM ofte brugeren i stand til at have to telefonnumre, fx arbejds- og privatnummer, tilknyttet samme telefon, mens det i smartwatches betyder, at uret får sin egen 4G-forbindelse og er forbundet med brugerens telefon. Dermed kan man ringe, tjekke sms’er og være online direkte fra sit håndled, også selv om telefonen ligger hjemme i skuffen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.