Forside * Featured

TVprisen 2020: Her er alle vinderne

-

Tvprisen hylder årets bedste programmer og største præstationer indenfor tv-verdenen i Danmark.

Producentforeningen uddeler hvert år TVprisen, indenfor en række kategorier for dansk TV. Priserne er netop blevet uddelt, og her er årets heldige vindere.

Annonce:

 

TVprisen 2020

BEDSTE BØRNEPROGRAM
Ultra smider tøjet
Af Warner Bros. Danmark for DR Ultra

Juryen udtaler: ”Prisen går til et modigt, flot og nyt børneprogram. Programmet er velfortalt og skide sjovt. Det er click bait, men samtidig vigtigt, og utrolig lærerrigt. Det er ikke pinligt og akavet. Det er fortalt i øjenhøjde med børnene og et dejligt alternativ til skolens seksualundervisning.”

 

BEDSTE SPORTSPROGRAM
Touren på TV 2
TV 2 Sport

Juryen udtaler: ”Her er tale om et gennemprøvet koncept, der hvert år formår at skabe og fastholde fortællingerne om selve sporten. Det er elementært spændende. Det er velproduceret, og programmet har taget et modigt valg i forhold til valg af studie”.

 

BEDSTE AKTUALITETSPROGRAM
Brittas døtre taler ud
Kanal 5

Juryen udtaler: ”Vinderen i kategorien er et program som rammer det helt rigtige tidspunkt, mens historien ruller. Man har fået adgang til de mennesker, som alle allerhelst vil høre på dét tidspunkt. Det er et transparent interview og et fremragende eksempel på, hvordan man kan få meget interessant ud af at spørge nysgerrigt”

 

BEDSTE CRIME
Hvorfor slog du vores piger ihjel?
Af Eddy Media for TV 2

Juryen udtaler: ”Prisen går til en serie, der bringer noget nyt til crime-genren med et twist, man ikke har set før. Det er en vigtig historie, som fortæller os noget nyt om et tragisk emne. Det er medrivende og en god idé at følge moren i fortællingen.”

 

BEDSTE FAKTASERIE
Jagten på den sidste dinosaur
Af Pipeline Production for DR2

Juryen udtaler: ”Prisen går til en nytænkende, opfindsom og kreativ faktaserie med en sindssygt høj production value. Serien leger fint med fiktionselementer i dramaturgien, og er et moderne rejseeventyr, der formår at gøre videnskab sexet”

 

BEDSTE DOKUMENTAR
Olegs Krig
Af Final Cut for Real for DR2

Juryen udtaler: ”Vinderen er en dokumentarfilm, der står stærkt i ens erindring, når man har set den – den rører en helt dybt inde. Instruktøren har formået at få skabt denne ekstremt smukke, rørende og hjerteskærende fortælling. Seeren bliver også klog på en situation, som de fleste slet ikke aner, hvordan det er at være i. Fortællestilen er konsekvent og tages hele vejen”

 

BEDSTE REPORTAGESERIE
De sjældne danskere
Af Pipeline Production for TV 2

Juryen udtaler: ”Vinderen af Bedste Reportageserie er et program, der veksler mellem alvor og humor. Det er livsbekræftende, og det er alvorligt. Der er fede reportagescener, hvor fortrolighed mellem medvirkende og tilrettelæggere skinner tydeligt igennem. Som seer bliver man taget godt i hånden”

 

ÅRETS VÆRT – FAKTA
Natasja Crone for værtsrollen i ‘Det sidste ord’ på TV 2
TV 2

Juryen udtaler: ”Værten har et kæmpe overskud og et kæmpe overblik. Værten viser en meget stor faglig dygtighed i forhold til at skulle tage hånd om rigtig mange forskellige mennesker og højne det til et højt fagligt niveau. Det var en kraftpræstation og er eminent gået!”

 

BEDSTE SHORT FORM NON-SCRIPTED
Middag med min ex
Af BLU for TV 2 Play

Juryen udtaler: ”Prisen går til et sjovt format med en tydelig idé. Formatet passer perfekt til den platform, det er tiltænkt. Det holder, hvad det lover, og det er virkelig godt håndværk. Det er tå-krummende på en skøn måde”

 

BEDSTE KARAKTERDREVNE SERIE
Diamantfamilien
Af Pineapple Entertainment for TV 2 Zulu

Juryen udtaler: ”Prisen går til en serie, der holder én fast, fordi man er meget underholdt. Det er et super godt cast og et meget ærligt portræt. Det er rigtig fint håndværk med en god fremdrift og en god dramaturgi. Det fungerer bare”

 

BEDSTE FACTUAL ENTERTAINMENT
Anderledes som mig
Af Mastiff for DR1

Juryen udtaler: ”Prisen går til et program med et nyt kreativt take. Det er befriende råt uden eksperter og velmenende værter. Det er ærligt og rørende – og et portræt af en gruppe mennesker, der ikke får særlig meget taletid på tv, og det er fedt.”

 

BEDSTE NYHEDSHISTORIE
Debat om omfartsvej i Mariager
TV 2 Nyhederne

Juryen udtaler: ”Prisen går til en nyhedshistorie, der er originalt, begavet og humoristisk fortalt. Historien griber en aktuel sag og udstiller et stort misbrug af penge. Det er journalistik til tiden, som effektfult sætter realiteter på en politisk debat”

 

ÅRETS NYSKABELSE – FAKTA
Mormor på mandejagt
Af Pineapple Entertainment for DR1

Juryen udtaler: ”Vinderen i kategorien er et dejligt underholdende program, der løber let hen over skærmen. Prisen går til et program, der portrætterer en aldersgruppe, som vi sjældent ser på skærmen. De er livsduelige, skønne og hudløst ærlige om et emne, som mange kan identificere sig med. Det er kombinationen af de mennesker, der er portrætteret og emnet, som gør dette program til en værdig vinder i kategorien”

 

BEDSTE SHORT FORM SCRIPTED
31
Af Drive Studios for Xee

Juryen udtaler: ”Prisen går til en serie med en virkelig stærk dialog. Den er charmerende, velspillet og vanvittig godt skrevet. Serien behandler et universelt emne, som de fleste kan nikke genkendende til og formår samtidig at skabe virkelig stærk identifikation. Det er rørende og vedkommende. Det er simpelt – men virkelig sjovt. En moderne komedieserie”

 

ÅRETS OTTO (Æresprisen)
Anette Rømer

Udvalget udtaler: ”Årets Otto går til en der har levet hele sin tv-karriere i en for mange lidt overset, men vigtig del af tv-branchen. Æresprisen går til noget nær en legende når det kommer til udvælgelsen af de formater, programmer og serier som fylder allermest på sendefladen. Årets Otto har trådt sine professionelle læresko på Kvægtorvet i Odense. Hun startede inden stationen begyndte at sende, inden monopol-bruddet, og hun har været der lige siden. Kun afbrudt af jævnlige forretningsrejser til alverdens tv-messer for at finde dét indhold der kunne flytte netop TV 2 og de flere og flere kanaler. På den vigtigste messe af dem alle opsamlede hun sit kærlige kælenavn, da gode kolleger døbte hende Queen of Cannes, og med sig hjem havde hun formater og serier som 24timer, Room Service, The Block, Vild med dans og uendeligt mange andre der med tiden blev solide seerhits. Sideløbende med tjansen som formatindkøber fungerede hun også som livsstilsredaktør med uendelig sikker hånd, og hun har stået bag af mange af de bolig- og indretningsprogrammer der sikrede TV 2 folkelige sejre og seertal i million-størrelsen”.

 

BEDSTE LIVSSTILSPROGRAM
Danmarks bedste portrætmaler
Af Mastiff for DR1

Juryen udtaler: ”Programmet er vellykket formidling af et ikke særligt moderne emne. Det er en blanding af at være semi-nørdet og god mainstream underholdning. En hyldest til kreativiteten. Indpakningen er sindssygt pæn og æstetisk, og der er en god sammenhæng mellem form og indhold. Et kinderæg af kendte, konkurrence og maleteknik”.

 

BEDSTE EVENT
Zulu Awards 2019
Af Pineapple Entertainment for TV 2 Zulu

Juryen udtaler: ”Prisen går til et event, der har taget et nyt take på en gammel traver. Det er idérigt, velfortalt og med en høj production value. Det er overraskende, det er overdrevet vildt og det er helt i særklasse. Som seer føler man sig som en del af festen, og man er fastholdt hele vejen”.

 

BEDSTE GAMESHOW
Stormester
Af Metronome Productions for TV 2

Juryen udtaler: ”Prisen går til et gameshow, hvor der bliver taget chancer. Der er et stort vovemod i castet, hvor vi får lov til at se nogle andre i vores fjernsyn, end vi plejer. Programmet rammer både unge og gamle og har en skøn bredde. Det er friskt og utrolig idérigt i forhold til formatet, og man hepper med hele vejen”.

 

ÅRETS NYSKABELSE – UNDERHOLDNING
Mig Mig Mig
Af DR Ung Tv for DR3

Juryen udtaler: ”Prisen går til et program, der ligger i top på på alle parametre. Det er enormt underholdende og med et nyt take på en velkendt disciplin. Det er et nyt take på lipsync og drunk history-bølgen, og med en vært ,der rammer alle karaktererne spot on”.

 

ÅRETS VÆRT – UNDERHOLDNING
En trekant en sang
Af Pineapple Entertainment for TV 2

Juryen udtaler: ”Værten balancerer eminent og får fremkaldt de gæster, der er inviteret ind i programmet – Værten får gæsterne portrætteret på den super underholdende og anderledes måde. Der er ikke mange værter i Danmark, der ville kunne træde ind og gøre det til sit på en balanceret måde, som værten her har gjort”.

 

BEDSTE SATIRE/COMEDY
Sunday
Af Drive Studios for Xee

Juryen udtaler: ”Prisen går til en helstøbt serie, som er godt gedigent håndværk. Det er et ambitiøst projekt, som rammer den lige i røven. Det er originalt og går udenom alt for mange klichéer. Det er klassisk komik, og man får lyst til at se mere”.

 

BEDSTE REALITY
Øen
Af Metronome Productions for DR1

Juryen udtaler: ”Prisen går til et ægte eksperiment med en stærk ramme. Det er en stærk idé, og det er befriende, at der ikke er et stærkt konkurrenceelement. Spændende psykologisk eksperiment, som man får lyst til at binge. Det er en stærk idé, som viser en ny måde at lave reality på”.

 

BEDSTE UNDERHOLDNING
Toppen af poppen
Af Mastiff for TV 2

Juryen udtaler: ”Her er tale om et program med så mange ægte følelser, og som seer mærker man, at de medvirkende nyder at være sammen. Programmet formår både at skabe eftertænksomhed og underholde på én og samme tid. Det taler ikke ned til seeren, men har en kæmpe public service-værdi. Det er et vaskeægte musikformidlingsprogram, hvor man bliver klogere på sprog og musik”.

 

BEDSTE TV-SERIE
Fred til lands
MOTOR og DR Drama for DR1

Juryen udtaler: ”Her er tale om en tv-serie, der fornyer en genre på en sindssygt begavet måde. Den er velfortalt og virkelig modig. Det scenografiske og tematiske i serien går virkelig godt hånd i hånd, og grænsen mellem realisme og de filmiske virkemidler glider sammen. Det er en virkelig god idé, som bliver ved med at udfolde sig. Prisen går til en tv-serie med sin helt egen, unikke stemme”.

 

SEERPRISEN
Badehotellet
Af SF Studios Productions/Thorsboe & Lundblad/Nitrat Film for TV 2

Seerne har bl.a. udtalt: ”Serien er årets absolutte højdepunkt, og det er en serie, der kan samle hele familien. Skuespillerne er dygtige og dramaerne er hverken over- eller underdrevet. Det rammer bare lige i skabet”.

 

Kilde: TVprisen på Facebook

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.