Sony benyttede deres pressekonference på CES til at tease for næste generation spillekonsol, PS5.
Rygterne var løbet forud: Sony laver nok noget om PlayStation 5 på CES.
Det kom til at holde stik, omend det ikke var meget der slap ud. Man kan mere betragte det for en teaser.
Alle i salen sad ellers spændte, da der fra scenen blev lagt op til at nu sker der noget. Frem tonede PS5-logoet. Der gik et sus gennem salen, indtil Sony sagde: Må vi præsentere logoet til PS5.
Det var første gang at verden så det logo, men man kunne fornemme salen sukke. Tilhørerne havde ligesom håbet på lidt mere, om ikke andet så bare i glimt … men nej, Sony gemmer godterne til senere.
Det blev dog også til denne liste over nøglefunktioner. Ikke så meget nyt under solen, men lige et samlet overblik.
Der står:
- 3D Audio Sound
- Haptics / Adaptive Triggers
- Ultra High Speed SSD
- Hardware Based Ray Tracing
- Ultra HD Blu-ray
Haptics / Adaptive Triggers handler om fysisk feedback i den ny controller, som Sony tidligere har fortalt om.
Sony lovede at der kommer mere om hvad vi kan forvente i PS5 senere på året.
Tilgængelighed
Sony har endnu ikke sat en eksakt lanceringsdato på PlayStation 5, men har sagt at den lanceres inden jul i år. Det kan derfor blive en november-lancering igen, ligesom med både PS3 og PS4.
- TEST: JBL Tune 220TWS trådløse in-ear hovedtelefoner
- Det så vi også på CES – tendenser og pudsigheder
- Hvad har OnePlus i ærmet til på mandag?
- Lås cyklen op med dit fingeraftryk
- Nu kan AirPods også få skum-ørepropper på (hands-on)
- Nu skal din grill også være smart
- VIDEO: Sådan virker Samsung Object Tracking Sound og Q-Symphony
- Panasonic introducerer nyt design til VR-briller
- Hands-on: Mobvois nye øretelefoner kan modtage telefonopkald med et nik
- Vuzix’ nyeste AR-briller viser vejen mod fremtiden (hands-on)