Forside * Nyheder

Samsung klar med ny ekstern USB SSD med fingeraftrykslæser

-

Samsung Electronics har i dag lanceret en ny ekstern USB SSD, der kommer med ekstra sikkerhed. Portable SSD T7 Touch – som kombinerer et slankt og kompakt design med den hurtigst mulige overførselshastighed via USB 3.2 Gen 2-standarden. Portable SSD T7 Touch løfter også databeskyttelse til det næste niveau med ekstra sikkerhed i form af en indbygget fingeraftryksaflæser.

”Vi ser, at vores kunder konstant veksler mellem job, fritid og andre projekter, og vi ønsker, at de sikkert og trygt kan tage deres indhold med sig. Takket være den nye fingeraftryksfunktion kan de nu være sikre på, at deres indhold er beskyttet,” siger Jani Laaksonen, produktansvarlig for SSD i Samsung.

Annonce:

Ud over designet, der er velegnet til både professionelle og til hverdagsbrug, har Samsung T7 Touch kapacitet til sikkert at gemme store mængder billeder, spil eller 4K/8K filer, hvad enten det er på en pc, tablet, smartphone eller spilkonsol.

T7 Touch tilbyder en betydelig hastighedsopgradering i forhold til tidligere lagringsløsninger. Med en læsehastighed på 1.050 MB/s og en skrivehastighed på 1.000 MB/s er den omkring dobbelt så hurtig som dens forgænger T5 og op til 9,5 gange hurtigere end andre eksterne HDD-enheder, som findes på markedet i dag. Desuden kan Samsung T7 Touch nå sin maksimale hastighed, når den bruges med NVMe-interface.

Ud over adgangskodebeskyttelse og AES 256-bit hardwarekryptering har T7 Touch en indbygget fingeraftrykslæser, noget som ingen SSD-disk har haft før. På trods af den øgede hastighed, hardware tilføjelser og det hårde metal-etui i aluminium, vejer T7 Touch kun 58 gram. T7 Touch er blandt andet blevet anerkendt på CES 2020 Innovation Awards for sit innovative design.

Samsung T7 Touch er tilgængelig i farverne sort og sølv og tilbydes i størrelserne 500 GB, 1 TB og 2 TB. For at sikre forbindelsen uanset hvor brugerne befinder sig, leveres harddisken med et USB Type-C-til-C-kabel og et USB Type-C-til-A-kabel og er kompatibelt med Windows, Mac og Android og inkluderer tre års garanti, når du køber hos en forhandler.

 

Pris og levering

Den anbefalede pris er 1.199 DKK for 500 GB, 1899 DKK for 1 TB og 3.499 DKK for 2 TB.

Samsung T7 Touch fås i butikkerne fra februar måned i over 30 lande over hele verden. Efter frigivelsen af Samsung T7 Touch forventes SSD T7 at blive lanceret i andet kvartal.

 

Følg CES i Las Vegas på recordere.dk

 

 

 

 

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.