Det tidligere så hæderskronede tyske AV varemærke Loewe gik konkurs i 2019, er blevet opkøbt af Skytec. Men det bliver aldrig det samme igen. For selvom de genopstår, så bliver det ikke til samme rolle som før, hvor de var det tyske svar på B&O.
Efter at have erklæret sig endeligt konkurs i 2019, er det gået stærkt med at finde en ny ejer til det varemærke som Loewe er. Og det blev Skytec der tidligere har købt varemærker som Sharp og Blaupunkt, der løb med ejerskabet.
“Vi er begejstrede for det nye succesfulde kapitel vi skal til at skrive for Loewe, og glæder os til at være i et internationalt produktsegment for premium-produkter” fortæller Vladislav Khabliev, der er CEO for Skytec i en pressemeddelse.
Men for Loewe ejere og fans, er begejstringen til at overse, fordi Skytec samtidigt har sagt at man samtidigt vil gå ind i nye markeder med Loewe varemærket. Man vil allerede i 2020 lancere Loewe mobiltelefoner, og i 2021 skal Loewe også sælge hårde hvidevarer. Senere overvejer Skytec at gå ind i markedet for el-biler med Loewe varemærket.
Hovedkontoret bliver i Kronach i Tyskland, men produktionen rykkes udenlands. Allerede på IFA 2020 i Berlin vil Loewe præsentere nye TV og audio produkter.