Forside * Fokus

IKEA klar med genvejsknap til lys, el og gardiner

-

Trådfri-serien af produkter til IKEAs smarthjem får en genvejsknap der kan styre hændelser.

Aften: Tænd lyset, lad rullegardinerne køre ned.
Morgen: Tænd kaffemaskinen og lad rullegardinerne køre op.

Annonce:

Efterhånden som hjemmet får smartenheder, hvor lys, stikdåser, gardiner, musik mm. kan fjernbetjenes, kan der blive brug for ekstra knapper der udfører forudprogrammerede funktioner.

Nu kommer IKEA med genvejsknapper til deres Trådfri serie af trådløst styrede produkter. De er netop sat til salg hos IKEA i Holland.

 

 

Placer en genvejsknap ved udgangen, der med et tryk slukker alt lys i hjemmet.

Med genvejsknappen kan du også aktivere forskellige scener af lys, uden at bruge din smartphone til andet end den indledende konfiguration. I IKEA Home-smart-appen kan du vælge, hvilken scene der skal knyttes til den specifikke knap. Der kan linkes én scene per genvejsknap.

Der medfølger 6 klistermærker (3 fortrykte og 3 blanke).

 

 

Pris og tilgængelighed

IKEA genvejskontakt til Trådfri koster kr. 59,-

Sælges i Danmark fra februar.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.