Sony har i dag lanceret en lang række af nye forbedrede TV’er – deriblandt det nye A9 (48”) og A8 (55”, 65”) 4K OLED TV’er.
Sony er på vej med nye 8-serie OLED TV, hvor de nye A8-modeller kommer i 55″ og 65″.
9-serien kører videre ind i 2020, dog med en ny mindre størrelse. Der kommer en A9 i 48″ nu.
Sony sigter efter at være branchens førende billedkvalitet, lyd og brugeroplevelse.
Billedkvaliteten leveres gennem Sonys egen X1 Ultimate-billedprocessor og på lydsiden er der kommet Sound-from-Picture Reality, en teknologi som giver fornemmelsen af, at lyden kommer direkte fra skærmen.
Der er Netflix Calibrated Mode, som viser Netflix-indhold som filmskaberen ønsker det, samt IMAX Enhanced i udvalgte modeller).
I Sonys nye serie af TV’er introduceres Ambient Optimization, der er en ny teknologi, som optimerer billed- og lydkvalitet i alle omgivelser.
Her justereres billedets lysstyrke automatisk, så det tilpasses lyset i rummet ved at øge lysstyrken i værelser med høj belysning og reducere lysstyrken i mørke værelser for at give den bedste oplevelse. Det registrerer endda genstande i rummet, såsom gardiner og møbler, der kan absorbere eller reflektere lyd, og finjusterer akustikken derefter.
Fotos af Sony A8 OLED TV
Fotos af 48″ Sony A9 OLED TV
Vi ville gerne have vist størrelsen på den nye 48″, men desværre udstiller Sony den ikke på CES.
Sonys fremhæver
- X-Motion Clarity til OLED: Denne teknologi er nu blevet tilgængelig for OLED-TV. X-Motion Clarity forbedrer alle bevægelser på skærmen i realtid med en høj opdateringsfrekvens, der ifølge Sony gør alt lysere, klarere og mere flydende end nogensinde før, og som f.eks. giver en god visuel sportsoplevelse.
- Håndfrie funktioner: Sonys stemmeaktiverede-TV’er fungerer sammen med Google Assistant, og giver en smartere seeroplevelse. Søg let efter og se dine yndlingsfilm, hent sportsresultater eller vejropdateringer. Desuden kan du styre dit TV, og endda dit hjem, ved blot at tale direkte til selve TV’et.
- Android TV: Det nye TV-line-up kommer med Android™ TV, der giver enkel adgang til indhold, tjenester og enheder.Sonys egen brugerflade og stemmekontrol er også forbedret til daglig brug. Med udvidede stemmestyringsfunktioner gennem en indbygget mikrofon får brugerne mulighed for at nyde live-TV, apps og tilsluttede enheder håndfrit.
- Nem tilslutning til de fleste enheder: Med Google Home og Amazon Alexa-understøttelse kan du styre dit TV med stemmen og bede det om at gøre ting såsom; afspille videoer fra YouTube med Google Home eller skifte kanal og ændre lydstyrke med Amazon Alexa-aktiverede enheder. Desuden sikrer understøttelsen af Apple HomeKit og Airplay 2 integrering af din iPhone og Siri-enheder med dit Sony TV, og giver dig mulighed for nemt at styre dit smarte hjem og streaming af indhold.
Pris og tilgængelighed
Dansk pris og tilgængelighed for de nye Sony OLED TV er endnu ukendt.
SpecifikationerA8 (65 ”og 55” modeller) 4K OLED-TV – Billedprocessoren X1 Ultimate, giver den ultimative 4K HD-oplevelse med objektbaseret Super Resolution, objektbaseret HDR-remaster, Super Bit Mapping™ 4K HDR og dobbelt databasebehandling.
A9 (48” model) 4K OLED-TV – Nyt 48” TV imødekommer forbrugernes efterspørgsel efter mindre OLED-TV’er. |
- TEST: JBL Tune 220TWS trådløse in-ear hovedtelefoner
- Det så vi også på CES – tendenser og pudsigheder
- Hvad har OnePlus i ærmet til på mandag?
- Lås cyklen op med dit fingeraftryk
- Nu kan AirPods også få skum-ørepropper på (hands-on)
- Nu skal din grill også være smart
- VIDEO: Sådan virker Samsung Object Tracking Sound og Q-Symphony
- Panasonic introducerer nyt design til VR-briller
- Hands-on: Mobvois nye øretelefoner kan modtage telefonopkald med et nik
- Vuzix’ nyeste AR-briller viser vejen mod fremtiden (hands-on)