Forside * Featured

Her er nyhederne i Google Assistant

-
Google på CES

Her er de nye funktioner der er på vej til Google Assistant.

Taleassistenten Google Assistant er nu tilgængelig i 90 lande, hvor mere end 500 millioner husstande bruger tjenesten på månedsbasis. Dette på tværs af smart-højttalere og -displays, smartphones, smart tv og biler.

Her på CES-udstillingen har Google nu annonceret, hvad der er på vej af nyheder til den digitale assistent.

Annonce:

 

Setup assistent

Mange produkter kan allerede i dag sættes op inden brug ved hjælp af Google Assistant, og Google fortsætter med at gøre installationer enklere ved at integrere flere 3.parts produkter.

 

Planlagte opgaver

En ny funktion på vej til Assistant er planlagte opgaver. Det kan være:

“Ok, Google, tænd kaffemaskinen kl. 6”.

Google Home app får 20 nye kategorier af produkter der kan styres, som aircondition, luftrensere, kaffemaskiner, støvsugere mm. Flere og flere hvidevarer bliver til smartenheder i hjemmet, hvor de kan styres via Google Assistant, og snart kan de også benyttes gennem de nye planlagte opgaver der sendes ud her lidt senere på året.

 

Noter på smartdisplays

 

Tag noter på smartdisplays

Har du en Home Hub fra Google eller Nest, højttaleren med et smart display, så bliver det muligt at tage noter.

“Ok, Google, lav en note om at jeg skal stille skraldespanden ud”.

“Ok, Google, lav en note om at jeg har fodret Gråmis”.

Herefter vises den note på alle de smartdisplays der måtte være i hjemmet. På den måde kan det også bruges til at familien kan lægge beskeder til hinanden.

 

 

Oplæsning

Vil du gerne have læst indhold højt, så er Assistant på vej med en oplæser på 42 sprog, og efter hvad vi har læst skulle dansk være i blandt.

Det kan være artikler på en hjemmeside der læses højt, så man har hænderne fri til at lave andet.

“Ok, Google, læs det” eller “Ok, Google, læs siden for mig”

Mens der læses op vises teksten også på displayet.

 

Favoritkontakter

Bruges smartenhederne til samtaler, som videoopkald, så kommer der en ny funktion til at samle favoritkontakterne.

Dette med billede, for enkelt overblik, så der nemt kan startes et opkald.

 

Assistant rykker ind i flere Android TV

Google fortæller at flere producenter af Android TV nu putter langtrækkende mikrofoner ind i deres TV, for stemmestyring via Assistant.

Men det er ikke kun Android TV. Eksempelvis er Samsung også på ved med Assistant til styring af deres Tizen smart tv og LG lancerer modeller hvor Assistant kan styre deres WebOS-baserede smart tv.

 

 

Nemmere at rydde op i historik

Nu bliver det også nemmere at rydde op i historikken for Assistant.

“Ok, Google, slet alt hvad jeg har sagt indenfor den seneste uge”

Eller hvis Google Assistant blev aktiveret ved en fejl, kan man sige:

“Ok, Google, det var ikke til dig” og så droppes den igangværende optagelse og Assistent returnerer til passiv tilstand.

 

Følg CES i Las Vegas på recordere.dk

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.